Forebyggelse: Tryk- og vævsskader

Redesign dine aktiviteter i hverdagen
- og undgå tryk- og vævsskader

Tryk og vævsskader hos kørestolsbrugere kan føre til sengeleje og betydelige begrænsninger i hverdagens aktivitetsniveau. Men en forbedring af den siddende stilling kombineret med et redesign af hverdagens aktiviteter kan medvirke til at undgå begrænsninger.

Tekst: Helle Dreier

Hvis der er opstået tryksår på bagdelen, virker det som en oplagt ”medicin” at indtage et aflastende sengeleje. Desværre har denne ”medicin” samtidig betydelige bivirkninger. Et aflastende sengeleje kan bl.a. svække de indre organers funktion og kroppens fysiske styrke. Det kan blive svært at udføre helt almindelige hverdagsaktiviteter på egen hånd – også efter at man har rejst sig igen. Mulighederne for fortsat at leve et selvstændigt og aktivt liv kan forringes, ligesom livskvaliteten; og risikoen for, at det igen kan blive nødvendigt med et sengeleje, er desværre til stede. Et aflastende sengeleje er således et tilbud om symptombehandling, men det har intet forebyggende potentiale.

Tokomponent løsning

Efter i mange år at have arbejdet med siddestillinger, tryk- og vævsskader på Specialrådgivningen i Holbæk, har vi erfaret, at vi med god effekt har medvirket til at hele tryksår ved hjælp af en tokomponent løsning. Når vi kan medvirke til at hele tryk- og vævsskader, er det logisk, at der også er et potentiale for forebyggelse.
Vi sætter fokus på årsag i stedet for symptom. Dels fokus på redesign af hverdagens personlige, risikobetonede aktiviteter og dels forbedring af den siddende stilling og kørestolens pasform, der sikrer at både tryk og forskydning (shear) kan kontrolleres gennem optimal stabilitet og trykfordeling. (Læs mere på tryksaar.dk)

Overbevisende resultater

Det er vores erfaring, at kørestolsbrugere typisk pådrager sig tryk- og vævsskader i tilknytning til de forskellige hverdagsaktiviteter, de udfører; aktiviteter, som den enkelte finder meningsfulde og nødvendige for livet i hverdagen, men som i særlig grad kan være en udfordring for kroppens stabilitet. Upåagtet udvikling af shear kan være den alvorlige konsekvens, der fører til tryk- og vævsskader. 
For at undgå at pådrage sig tryk- og vævsskader, kan den logiske følge derfor være at undgå disse aktiviteter, men det er trods alt ikke et realistisk setup. Derimod er det nyttigt at analysere de konkrete hverdagsaktiviteter sammen med den enkelte kørestolsbruger. Vi har sammen afdækket særligt risikobetonede aktiviteter og hverdagsprocedurer, og på den måde er det ofte lykkedes os at afsløre, hvilke individuelle aktiviteter, der kan tænkes at have medvirket til udviklingen af et aktuelt tryksår. Ved at redesigne de konkrete, risikobetonede aktiviteter og samtidig forbedre den siddende stilling og kørestolens pasform, har vi oplevet heling af sidderelaterede tryksår i et overbevisende omfang.

Samarbejde på tværs

Gennem vores arbejde på Specialrådgivningen i Holbæk har vi erfaret, at de bedste og hurtigste resultater nås, hvis det kan foregå i et tæt og tværfagligt samarbejde mellem kørestolsbrugeren, den hjælpemiddelkyndige terapeut og den sårkyndige sygeplejerske. Det sker desværre alt for sjældent.
Hvis det sker, kan kørestolsbrugeren med tryksår ved hjælp af sine personlige ønsker og behov fra hverdagen belyse for terapeuten, hvilke aktiviteter, der lægges størst vægt på. Gennemgang af disse og ved sammen at ”snuse” sig frem til de særligt risikobetonede aktiviteter, har terapeuten et ganske godt udgangspunkt for at foreslå et redesign. Samtidig er brugerens motivation i top. Sygeplejerskens løbende afrapporteringer omkring sårstatus kan bidrage med nyttig viden om, hvordan terapeutens tilpasninger af siddestilling og redesign af aktiviteter virker. Terapeuten kan få uvurderlige informationer om effekten af de ændringer, hun er i gang med. På den måde kan den samlede indsats medvirke til at tryk- og vævsskader heler, og det er oven i købet vores erfaring, at det går ganske hurtigt – også selv om man fortsætter med sit hverdagsliv sådan, som man lægger vægt på det.

Man behøver ikke at leve med begrænsede aktivitetsmuligheder eller at forringe sin livskvalitet, selv om man har en sidderelateret tryk- eller vævsskade. Det forudsætter dog, at man har opnået optimal stabilitet og trykfordeling og har fået hjælp til at redesigne de risikobetonede aktiviteter. Sker det, har man samtidig optimeret muligheden for at undgå skader i fremtiden.

Helle Dreier er ergoterapeut og Master i Social Integration MSI, Specialist i siddestillinger og i forebyggelse og heling af tryksår hos kørestolsbrugere. Har skrevet brugerhåndbogen Sidder du godt?, som kan læses på tryksaar.dk. Helle Dreier er fagkonsulent på Specialerådgivningen i Holbæk, hjaelpemidler.com

”Hvis tryksår skyldes en forkert siddestilling i stolen, giver det ingen mening blot at lægge en bedre madras i sengen”.

 

Bokse:
Tokomponent løsning

Første komponent: Forebyggelse af trykskader, der sker ved at flytte trykket fra bagdelen til andre – mindre sårbare - områder af kroppen. Det gør vi ved, i højere grad bevidst, at fordele trykket til ryg, fodstøtter og armlæn. Forebyggelse af shearskader er minimering af mulighederne for, at der sker forskydning – enten på sædet eller i muskel-, fedt- og bindevævet mellem skelet og hud. Det sker, når vi sørger for, at siddestillingen er tilstrækkelig stabil. Forbedringer både på tryk og forskydning kan ske ved brug af de samme værktøjer. Stor trykfordeling sikrer stor stabilitet, og stor stabilitet sikrer stor trykfordeling

Anden komponent: Gennemførelse af et redesign af hverdagens risikobetonede aktiviteter efter en grundig analyse.

Tryksaar.dk

Uvildig rådgivning og formidling af viden om tryksår hos kørestolsbrugere, både om tryksår generelt og sidderelaterede tryksår specifikt både i forhold til kørestolsbrugere, pårørende og sundheds-professionelle.

Specialrådgivningen i Holbæk

Her kan borgere fra hele landet via Viso (Socialstyrelsen) få adgang til rådgivningens siddestillings- og tryksårsrådgivning. Læs mere på hjaelpemidler.com. Find også info på: servicestyrelsen.dk/viso/viso-radgivning-til-borgere-test