Forebyggelse og behandling: Siddestillinger og tryksår

Tekst: Birgitte Bjørkman

Mange rygmarvsskadede frygter tryksår mere end noget andet og

med god grund. Derfor er viden om tryksår og forebyggelse både

vedkommende og vigtigt. RYK! bringer her et interview med er-

goterapeut Helle Dreier, der har stor viden om siddestillingsana-

lyse som et uvurderligt værktøj, når tryksår skal forebygges eller

heles. Og hendes budskab er klart: Forebyggelse er meget andet

og mere end at korrigere på siddepuden.

Essensen af en forebyggende

siddestilling er kropslig stabilitet

og balance. Dette er Helle

Dreiers hovedbudskab til terapeuter

og kørestolsbrugere.

- Sædvanligvis fokuserer man alt for

meget på siddepudens trykaflastende

egenskaber i forebyggelsen af tryk-

sår.

Helle Dreier mener, siddepuden kun

skal ses som et del-element i en

siddestillingsanalyse. Trykket skal

fordeles over et langt større areal

end på siddepuden alene.

Et negativ af kroppen

Helle Dreiers viden bygger bl.a. på

mange års erfaring med siddestil-

lingsanalyser og mennesker med

komplekse siddestillingsproblematik-

ker. Mennesker med rygmarvsskader

hører til i denne kategori.

- Når man skal vurdere og tilpasse en

siddestilling og sikre sig, at den er

tilstrækkeligt stabiliserende og tryk-

aflastende, skal man i grundtræk

interessere sig for to væsentlige

elementer. Det ene element handler

om kroppen og om at udnytte krop-

pens egen biomekanik.

Helle Dreier forklarer, at det er vigtigt

at forstå, at rygsøjlen er en mekanisk

konstruktion, der fra naturens hånd

er skabt til at holde hovedet i balance

med et minimum af energiudfoldelse.

- Det sker ved hjælp af rygsøjlens

naturlige krumninger og dens bitte-

små aflåsningsled, og det er denne

konstruktion, man skal understøtte

med det andet element: kørestolen.

Det gør man ved at udnytte de tilpas-

ningsmuligheder, som sæde- og

rygflade byder på. Kørestolen skal

matche brugerens form og

udstrækning ... den skal fungere som

et negativ af kroppen!

Bækkenet som fixpunkt

Bækkenets stilling er vigtig, forklarer

Helle Dreier.

- Stolen skal passe nøjagtig til bække-

nets form - både i forhold til bækkenets

kontakt til siddepuden og i forhold til

bækkenets kontakt til kørestolsryg-

lænet. Man skal tænke på bækkenet

som det fixpunkt, der kan sikre over krop, hoved og arme størst mulig frihed

til at udøve aktiviteter af forskellig art

med mindst muligt energiforbrug. Det

handler om at skabe stabilitet til krop-

pen i den siddende stilling. Bækken,

hoved og synsfelt skal være i balance.

For rygmarvsskadede, i særdeleshed

skadede uden følesans, er der risiko for

at kroppen finder den ”forkerte balan-

ce”.

- Det giver stor risiko for, at der opstår

senskader på fx skuldre og rygsøjle -

men endnu værre, at der udvikles

shearkræfter og dermed alvorlige

siddesår på bagdelen.

Shearkræfter er synderen

- Du nævner ordet shearkræfter - kan

du forklare nærmere?

- Det er vandrette, fremadrettede

skridkræfter, der nedbryder vævet. Hvis

man både sidder tungt på sin bagdel og

samtidig sidder og skrider fremad på

sædet bliver det svært for vævet at

overleve i længere tid og der

opstår alvorlige, dybe siddesår.

Det er da også kombinationen

af tyngde og fremadskridning,

der er det absolut vigtigste

problem at få styr på i en

siddestillingsanalyse,

forklarer Helle Dreier,

som ser shearkræfter-

ne som den virkelige

synder, når der snakkes sidde-

sår.

Valg mellem el- og manuel stol

Stabil og balanceret siddestilling er

ikke et spørgsmål om valg mellem

manuel kørestol og el-stol, pointerer

Helle Dreier:

- Det handler mere om at være

grundig i sin analyse af sidde- og

funktionsevne. Derefter er det

enkelt at opsætte en målsætning

for i hvilken stol, den enkelte

bliver eller forbliver maximalt

selvhjulpen. Jeg vil vove den

påstand, at hvis man kan

sidde i en manuel kørestol

 dvs. kan drage nytte af

drivhjulene og på den

måde være selvhjul-

pen, så kan man

nøjagtig lige så godt - måske endda

bedre - sidde i en manuel kørestol og

opnå stabilitet og balance, som man

kan i en el-stol.

- Jeg har set mange eksempler på, at

folk får siddesår, fordi de sidder og

skrider frem i deres el-stol.

Siddestillingsanalyse

Det handler om at efterspore de kriti-

ske punkter, som en hverdag i kørestol

kan føre med sig, og det er sjældent

muligt at afsløre i teorien. For som

Helle Dreier indledte med, er korrige-

ring af siddepuden ikke tilstrækkelig.

Derfor inkluderer en siddestillingsanaly-

se ofte hjemmebesøg.

- Det er vigtigt sammen med kørestols-

brugeren at gennemtrevle hverdagsakti-

viteterne ”on location”. Ellers kan man

ikke få fuld indsigt i de faktorer, der

øver indflydelse på den enkeltes sidde-

stilling, og som kan være årsager til

tryksår.

Hun forklarer, at der fx kan være tale

om måden, selvkateterisation eller

forflytninger foregår eller, som hun ofte

ser, måder at udnytte kørestolens

indstillingsmuligheder på; typisk ved el-

stoles stillingsfunktioner. Eller det kan

være måden selve siddestillingen indta-

ges på.

- El-stolsbrugere benytter ofte ryglænet

til at komme op i siddende stilling og

dermed risikerer de at glide frem i

sædet.

Helle Dreier betragter det som en form

for detektivarbejde, hvor man sammen

finder årsag og alternativer.

- Et godt resultat forudsætter en kom-

petent analyse af siddestilling og aktivi-

teter og et uvildigt valg og tilpasning af

hjælpemidlerne. Der skal være et tæt

samspil mellem terapeuten som eks-

pert på krop, hjælpemidler og aktivitet

og kørestolsbrugeren, som jo er eks-

perten på egen hverdag, og i øvrigt er

den, der skal forstå at udøve aktiviteter-

ne på uskadelig vis.

Eget ansvar er da også umådelig vigtigt

for, hvorvidt det med tryksår og fore-

byggelse lykkes eller ej.

- Det er af stor betydning, at den enkel-

te selv forstår, hvilke faktorer man skal

holde øje med i sin siddeadfærd, og hvordan kroppen egentlig er skruet

sammen.

Hvis der er tale om sår, forudsætter et

godt resultat desuden et tæt samarbej-

de med en sårsygeplejerske.

Alvorlige konsekvenser

- Foretages der ikke en siddestillings-

analyse ved mistanke om risiko for

udvikling af tryksår, kan det have meget

uheldige konsekvenser - både menne-

skeligt og samfundsøkonomisk.

Helle Dreier påpeger, at man kunne

spare betydelige beløb i social- og sund-

hedsvæsenet via kompetent forebyg-

gelse af tryksår og samtidig undgå

lange sygdomsperioder med fravær fra

arbejdsmarkedet.

Ser man på det menneskelige aspekt,

er hun heller ikke i tvivl om gevinsten:

- Man sparer den enkelte for risici ved

kirurgi, langvarigt sengeleje, personlige

og sociale afsavn, yderligere nedsat

funktionsevne og øget behov for person-

lig bistand i hjemmet. På sigt forebyg-

ges også udvikling af senskader på be-

vægeapparatet som følge af uhensigts-

mæssige siddestillinger.

Det er da også essensen i Helle Dreiers

budskab. Forebyggelse af siddesår med-

virker til, at mennesker vedbliver med

at være aktive - måske endda erhvervs-

aktive - på trods af store funktionsned-

sættelser.

Og så er vi tilbage ved Helle Dreiers budskab. Kompetent rådgivning til

kørestolsbrugeren udgør den absolutte

forskel på, hvorvidt der opstår alvorlige,

invaliderende og livstruende tryksår,

eller hvorvidt det lykkes at forebygge

dem. Hun opfordrer derfor til, at man

som kørestolsbruger udfordrer syste-

met og terapeuterne ved at efterspørge

siddestillingsanalyser og siddesårsfore-

byggende kompetencer.

Forringelser

I workshoppen på RYKs seminar

søgte mange af deltagerne råd og

vejledning hos Helle Dreier om-

kring deres siddestilling.

- Det var desværre gennemgåen-

de, at en stor del af de deltagere,

jeg talte med, ikke oplevede at

have et kompetent sted eller en

kompetent terapeut at henvende

sig til omkring valg og tilpasning af

kørestol.

Helle Dreier mener, at adgang til

kompetent rådgivning er blevet for-

ringet væsentligt.

- Den et år gamle strukturreform

har efter min opfattelse absolut

ikke forbedret situationen. Den har

ført til alvorlige begrænsninger i

adgangen til uvildige siddestillingsa-

nalyser og til rådgivning på specia-

listniveau rundt omkring i landet.

Helle Dreier peger både på lokale

og landsdækkende forringelser.

Sidstnævnte fordi flere Hjælpemid-

delcentraler har måttet lukke og

slukke i det forløbne år bl.a. på

baggrund af vanskelige markedsvil-

kår.

- Et unikt landsdækkende netværk

af amtslig specialistviden er allere-

de gået tabt i løbet af året, og der

er blevet større geografisk afstand

og dermed en betydelig forringet

tilgængelighed til ekspertisen.

Den nyoprettede, statslige Videns-

og specialrådgivningsorganisation,

VISO, har desværre ikke hidtil vist

sig gunstig for brugernes adgang

til specialiseret rådgivning.

Det kunne medierne bekræfte i

efteråret, da de afslørede, at kom-

munerne ikke væsentligt havde

henvist til VISO.

På seminaret opfordrede Helle

Dreier også til samarbejde med

Klinik for Rygmarvsskader i Horn-

bæk og Paraplegifunktionen i

Viborg.

Et sådant samarbejde imødekom-

mes aktuelt med oprettelse af et

sår-netværk blandt landets be-

handlere.

RYK! vil senere bringe mere om

dette landsdækkende netværk.