Forårets arrangementer

Skal du med på forårets weekendseminar den 13.-14. april om ”Kunsten at modtage hjælp”, er det nu, du skal tilmelde dig. Det er meget vigtigt, at vi har din tilmelding allersenest den 28. februar og gerne allerede nu. Læs mere og tilmeld dig her.

Foråret byder traditionen tro også på forårsmøder med Coloplast som vært. Indbydelse udsendes til alle medlemmer i marts, så hold øje med posten.

Den 25. maj står den på generalforsamling hos Handicare i Herning. Dagen byder også på udstilling af hjælpemidler og biler samt oplæg om bevilling af handicapbiler. Indbydelse udsendes i slutningen af april.

Håber, vi ses!

Lotte Tobiasen, formand