FNs handicapkomite: Klodens vagthund

Tekst: Birgitte Bjørkman

Den 1. september blev Stig Langvad valgt som medlem af FNs handicapkomité. En post, der allerede inden Stig har indtrådt i komiteen, har åbnet døre til heleverden. I de næste fire år får Stigmulighed for at sætte sit prægpå den internationale kamp formenneskerettigheder for personermed handicap.

På bopælen i Kokkedal skal der ide kommende år læses mangerapporter om handicapforhold ide lande, der har tiltrådt FNs handicap-konvention. Og når der ikke læses rap-porter og passes job som formand forDanske Handicaporganisationer, sidderhan højst sandsynligt i et fly på vej tilet møde eller en kongres, hvor han skalbidrage med sin viden og indsigt.RYK!s udsendte er på besøg hos StigLangvad, der i januar indtræder sommedlem af FNs handicapkomité. Enpost, der allerede har gjort Stig til enekspert, man henvender sig til i handi-capspørgsmål - lige fra den nordsjæl-landske lokalavis til store lande fra USAtil Jordan.

Hvad betyder det for dig, at du har fået en så vigtig, international post?

- Meget. Det er den højeste position, endansker med handicap har opnået. Deter en stor anerkendelse af min personog min faglighed. Med et bliver manbetydningsfuld langt ud over landetsgrænser. Hele verden efterspørger én …man bliver løftet ind i en sfære af dem,der vejleder, holder oplæg og diskute-rer på internationalt plan, fortæller Stigog tilføjer med et skælmsk smil:- Man er pludselig blevet en del af ”etablissementet”.

Kae på højeste plan

DH ønskede, at den danske regering gik efter en post i FNs internationalehandicapkomité.- Derfor havde vi sat det på dagsorde-nen til et møde med socialministeren.Stig Langvad beretter om den dag, hanmødte op i ministeriet.- Vi troede, vi skulle kæmpe. Menvi nåede knap nok at sætte os og fåskænket kaffe i kopperne, så var voresforslag om, at Danmark skulle pege påen kandidat positivt modtaget. Det vari øvrigt mit første møde med den nyesocialminister, Benedikte Kiær. Hendehar vi været glade for siden, fortællerStig og sender endnu et af sine skævesmil, inden han fortsætter:- Forretningsudvalget i DH indstilledemig til ministeriet, som tilsluttede sigforslaget og bragte mig i spil.Ministeriet ser Stig som en skarp ogskrap iagttager, der kan indgå i en kon-struktiv dialog, og Stig nyder derfor storrespekt. Som da statsministeren ved etmøde ønskede Stig tillykke.- Det understreger betydningen af minplads i FNs Handicapkomité.Kampen om pladsen var dog ikke gjortmed en kop kaffe i socialministeriet. INew York ventede samling i FNs hoved-kvarter, hvor slaget skulle stå. Blandt dedengang 89 lande, der havde ratificeretkonventionen, skulle der vælges tolvmedlemmer til handicapkomitéen, seksvar på genvalg, og seks skulle vælgessom nye, og hvis Danmark skulle i spil,krævede det ikke blot den rette personmen også en hel del lobbyisme.- Det var et helt set up! Vi holdt adskil-lige frokoster med ambassadører ogdiplomater fra lande som Thailand,Mexico, Filippinerne og Ægypten, for-tæller Stig og tilføjer, at han ikke selv fikspist meget ved disse møder.- Det var som at være til eksamen.Men planen lykkedes, og Stig blev valgt.

Fra RYK til FN

Den højt placerede post i FN har endirekte linje tilbage til et weekendsemi-nar med afsluttende generalforsamlingi Paraplegikerkredsen, som RYK heddengang i 1989.- Søren Ingvardsen, der var sekre-tær i RYK, har en væsentlig andel imin karriere, fortæller Stig og min-des den skelsættende aften førgeneralforsamlingen:- Han lod mig lokke til at stille op tilbestyrelsen over adskillige glas rødvin,beretter Stig, der på det tidspunkt ingenambitioner havde om at blive yderligerehandicappolitisk aktiv.Men det blev han. Fra næstformandi RYK gik det videre til DHFs hoved-bestyrelse og herfra videre til DanskeHandicaporganisationer, som Stig efterfå år blev formand for. Som han selvsiger, er han vokset op gennem syste-met og har med årene fået et bredt,handicappolitisk fundament.- Så FN skylder vel RYK en tak, grinerStig og tilføjer, at DHs udviklingsprojek-ter i ulandene, som han gennem mangeår var engageret i, også har en andel iFN posten.- Her fik jeg vakt min interesse for inter-national bevågenhed for rettighederblandt mennesker med handicap.

Vagthund for verdens handicappede

Du skal nu være De Forenede Nationersvagthund for mennesker med handicap.Hvordan vil du bruge din indflydelse?

- Først og fremmest repræsenterer jeg mig selv og altså hverken Danmarkeller Danske Handicaporganisationer.Medlemmerne af komiteen skal væreselvstændige og uafhængige eksperter.Stig fortæller, at de forenende nationerer opdelt i regioner, og hver regionprincipielt har et antal pladser i han-dicapkomiteen. En af dem er ”EU ogandre vestlige lande”, som nu har fempladser, og det er denne region, Stigrepræsenterer.- Det er fem vigtige pladser, fordi derepræsenterer et mere moderne, vest-ligt syn på mennesker med handicapmodsat regioner som Afrika, Asien ogMellemøsten, hvis handicapsyn histo-risk er et andet sted. Udviklingen i disselande får vi nu mulighed for at påvirkepositivt.Sammen med de øvrige komitémed-lemmer skal Stig komme med forslagog generelle kommentarer til, hvordande enkelte lande på baggrund af deresrapport kan styrke implementering af konventionen. Landene skal aflevererapport hvert fjerde år, og sammenmed regeringens rapport får komitéensmedlemmer også en såkaldt ”skyg-gerapport”, der er udarbejdet af detpågældende lands handicapbevægelse.- Det giver os mulighed for at holde deto rapporter op mod hinanden, når viskal vurdere og komme med konkreteanbefalinger til implementering af konventionen.

Vil vi se konkrete resultater?

- Vi har i dag 95 lande, der har ratifice-ret konventionen, og hvor vi skal påvirkeholdning og tankegang i forhold til ret-tigheder for mennesker med handicap.Landene er ikke forpligtet til at følgeanbefalingerne fra Handicapkomitéen,men spiller vi kortene rigtigt, vil detrykke.Stigs kommende arbejde i FNsHandicapkomité ligger langt fra detpolitiske spil herhjemme, hvor han harråderum for også at være rabiat ogpågående.- Handicapkonventionen skal fungeresom en facitliste, og rettighedslovgiv-ningen er god til at bøje handicappo-litikken omkring. Det er første skridt.Men nogle gange må man handle på etknivsæg og væbne sig med tålmodighed– det kræver diplomati på højeste plan.For Stig foregår rettighedsarbejdet påflere planer.- Det er vigtigt, at der er et samarbejdemellem landets regering og handicap-bevægelse. At dialogen udmøntes iinitiativer og videre i en implementeringaf konventionens rettighedskrav. Derligger jo en enorm kilde af viden ogerfaring i handicapbevægelsen … det erafgørende, at det bringes i spil.Stig håber, at landenes regeringeranerkender værdien af dette, og athandicapbevægelserne får mulighed forat spille en konstruktiv rolle.- Det er den eneste vej frem til de retteløsninger.

Har du sat dig nogle mål for, hvad komi-teen skal udrette i din fireårige periode?

- Jeg ønsker særligt at se en imple-mentering af handicapkonventionenpå områder som skole, uddannelse ogbeskæftigelse.Men det er først og fremmest effektenaf en rettighedstankegang. Stig håber, atrettighederne for personer med han-dicap kan blive konkrete og peger påLondon som et eksemplarisk eksempelpå dette siden 1995, hvor England fiksin lovgivning med forbud mod dis-krimination på baggrund af handicap.Læsere, der har besøgt hovedstaden iStorbritannien, ved fx, at de røde dob-beltdækkerbusser alle er udstyret meden elektrisk liftordning.Vores samtale vender sig mod denekstremt dårlige tilgængelighedherhjemme.- Danmark er blandt de lande medstørste potentialer og økonomiskeressourcer. Det gør det særligt beskæm-mende, at forholdene i det ydre miljø erså dårlige herhjemme.

Med handicap på ugt

Vi lader de danske forhold ligge ogvender os mod et område, Stig person-ligt ønsker at sætte særlig fokus på i sinegenskab som medlem af handicapko-mitéen: rettigheder for mennesker medhandicap i flygtningelejre.- De er en overset gruppe, når derskal fordeles nødhjælp, og når lejrenenedlægges.Stig fortæller, at der ligger en storopgave i at sikre, at nødhjælpsorgani-sationerne tænker ind, hvordan mantager vare på de særlige behov, men-nesker med handicap har under flugt,når de befinder sig i flygtningelejre ognår de vender tilbage og skal integreresi samfundet. Den opgave vil han tagemed til Geneve.

Et langt og sejt træk

Hvad kommer din FN post til at betydefor dig i din hverdag ?

- Det bliver hårdt og ikke uden omkost-ninger. Mine begrænsede fysiske res-sourcer betyder, at jeg fx behøver athvile ud efter en længere flyrejse, derindebærer, at jeg ikke blot er væk to-tredage men behøver fem-seks dage.Det er ikke de to årlige møder i Han-dicap komitéen i Menneskerettigheds-rådet i Geneve, Stig tænker på. Det erkonferencerne over hele verden, somStig kan forvente at blive inviteret tilsom medlem af FNs Handicapkomité.I DH er man da også indstillet på, atStigs nye post betyder en omlægning af arbejdsgange, uddelegering og omprio-ritering af arbejdsopgaver osv. Og så vilStig begrænse sin rejseaktivitet i DH regitil øst for Roskilde.- Det bliver et langt og sejt træk i dekommende fire år, fortæller Stig ogslutter:- Men jeg klar til at investere både tidog energi i rettigheder for menneskermed handicap.

Stig Langvad er 54 år og uddannet cand.scient. pol. fra 1984. Han bor sammenmed sin hustru, Karen Langvad i huset i Kokkedal. Stig Langvad er rygmarvsska-det efter ulykke i 1973. Tidligere ansat som fuldmægtig ved Århus KommunesSocial- og Sundhedsforvaltning.

Fakta

FNs internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN den 13. december2006. Næste skridt er at få konventionen ratificeret i FNs 192 medlemslande. Delande, der har ratificeret FNs handicapkonvention, er forpligtet til at sikre han-dicappedes rettigheder, sådan som konventionen foreskriver og de forpligter sigtil regelmæssigt at sende rapporter til handicapkomitéen. Her skal regeringerneredegøre for, hvor langt man er kommet med at etablere lige muligheder for per-soner med handicap. Første rapport skal sendes to år efter, at landet har vedtagetkonventionen, det skal være en statusrapport suppleret med konkrete initiativertil forbedring, og herefter skal nye initiativer præsenteres i en rapport hvert fjerdeår. Det enkelte medlem af komitéen kan ikke kommentere rapporter fra sit egetland. Komitéen har også mulighed for at sætte undersøgelser i gang, hvis man fårmistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap, og denskal tage vare på klager fra borgere i de lande, der har ratificeret den såkaldtetillægsprotokol. Tillægsprotokollen åbner mulighed for, at borgerne kan anvendehandicapkomitéen som klageinstans, såfremt alle nationale klagemuligheder erudtømte. Danmark skal aflevere sin første rapport den 23. august 2011. Danmarkhar ikke tiltrådt tillægsprotokollen.