FNs handicapkonvetion: En minepæl?

Tekst: Anders J. Andersen

Danmark har 30. marts 2007 underskre-

vet FN's handicapkonvention. Alle kloge

hoveder beskriver det som en milepæl i

kampen for lige muligheder. Men ingen

ved præcist hvordan.

 

 

 

Danske Handicaporga-

nisationer (tidl. DSI)

holdt 23. oktober

2007 en konference om den

nye konvention. Det var et

stort tilløbsstykke med

justitsminister Lene Esper-

sen og andre folketingspoliti-

kere samt Folketingets Om-

budsmand i spidsen for 200

fremmødte.

 

Dansk lov savner regel

Alle var enige om, at konven-

tionen vil få betydning for

mennesker med funktions-

nedsættelse, men ingen

turde sige noget om, hvor-

dan præcist det vil ske. Dog

har konventionen i art. 5 et

forbud mod diskrimination af

mennesker med funktions-

nedsættelse. Dansk lovgiv-

ning har ikke en sådan regel

og skal derfor sikkert æn-

dres på det punkt.

 

Borgerrettigheder

Tyskeren prof. Theresia

Degener, der er en af de to

hovedarkitekter bag konven-

tionen, sagde i sit indlæg, at

det vigtigste ved denne kon-

vention måske er, at den

videreudvikler antidiskrimina-

tion, at reglerne bliver bin-

dende, og at menneskeret-

 

tighederne kædes sammen

og synliggør, at ens borger-

rettigheder som fx stemme-

ret ikke kan udøves i praksis

uden tilgængelighed (art. 9).

Hun kom med mange skarpe

synspunkter. Hun, der ingen

arme har, foretrak at blive

kaldt krøbling ganske enkelt,

fordi hun i mange sammen-

hænge blev behandlet sådan!

 

Forsikringer diskriminerer

Interessant for os rygmarvs-

skadede luftede sundheds-

økonom og prof. Kjeld Møller

Pedersen meget, meget for-

sigtigt muligheden for, at det

måske ville være en overtræ-

delse af konventionen (art.

25 (b)), hvis man ikke blev

henvist til specialiseret be-

handling rettidigt. Lige så

forsigtig rejste han spørgs-

målet, om det ikke ville være

i strid med konventionens

diskriminationsforbud ved

sygeforsikringer, hvis man

som i ”danmark” afskæres

fra at tegne en forsikring,

når man har en funktions-

nedsættelse.

 

Forvaltningsrettens skygge

Danmark har ikke ratificeret

konventionen, men når det

sker, bliver konventionens regler bindende. Men et ud-

valg skal først have under-

søgt konsekvenserne af en

dansk ratifikation. Den oplag-

te prof., dr. jur. Kirsten Kets-

cher gjorde sig i et humoris-

tisk indlæg mange overvejel-

ser om, hvad hendes fagfæl-

ler i Justitsministeriet kunne

 

gøre sig af - for hende at se

- helt unødige og ubegrunde-

de betænkeligheder.

Konventionen vil efter hen-

des opfattelse gøre hele

området mere synligt og give

det et tiltrængt løft ud af

forvaltningsrettens skygge.

Midt i skåltalerne skal det

ikke glemmes, at Danmark

ikke har - og måske heller

ikke vil - underskrive en til-

lægsprotokol, som giver

mulighed for, at man kan

klage over brud på konventio-

nen til en international over-

vågningskomite. 67 lande

har underskrevet denne

protokol.

Som en deltager sagde:

”Med afsæt i konventionen kan man pirke i diskussioner-

ne, men vi kommer ikke ind i

paradis”.