Fleksjob: Produktchef i fleksjob

Tekst: Birgitte Bjørkman

Anders Beha tager imod mig foran indgangen til hans arbejdsplads, Inspiration i Glostrup.

- Ja, jeg har gået væsentlig bedre, kommenterer han med tør lune, da vi går gennem foyeren hen mod elevatoren. Han vender blikket mod min kørestol:

- Jeg er nået dertil, at jeg nu alvorligt overvejer, hvilken kørestol, der vil være god for mig. Men det har været en svær proces. Jeg kan jo gå!

Høje ambitioner

37-årige Anders Beha fik en inkomplet rygmarvsskade for 15 år siden, og i de følgende år knoklede han for at forfølge sine ambitioner på arbejdsmarkedet. I dag har Anders erkendt sine begrænsninger, og for lidt over et år siden blev han ansat i et fleksjob.

- Men et fleksjob har bestemt ikke ligget i mine kort som en mulighed. Jeg kunne ikke se, hvordan man kunne kombinere jobbet som produktchef med et fleksjob.

Defekt i rygmarven

Vi skruer tiden tilbage til 1997. Anders havde haft rygsmerter i flere måneder, men det var først, da han havde så mange smerter, at han ikke længere selv kunne gå på toilettet, at han ringede til sin læge. Det skulle vise sig, at en defekt i rygmarven var årsagen til de mange måneders smerter. Karriereforløbet inden for isenkram var ellers skudt i stilling. Anders var blot 22 år, men allerede indkøbsansvarlig i en stor butikskæde. Så med stædighed og et højt ambitionsniveau var han hurtigt tilbage på sporet efter en operation og et kortvarigt genoptræningsophold på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk. I de første måneder arbejdede Anders på nedsat tid, men snart var han oppe på fuld tid på trods af de smerter, der plagede ham.

Åbenhed om handicap

Anders arbejdede på fuld tid i mere end 10 år og skiftede også jobs undervejs, når udfordringerne kaldte: Produktchef i Imerco, markedsføringschef hos Inspiration og salgschef i Nuance.

- Jeg oplevede en god forståelse, og mit fysiske handicap gav ikke problemer ved ansættelserne, fortæller Anders, der valgte at være åben om både rygmarvsskaden og hans neurogene smerter. Anders fortalte ved jobsamtalerne, at han måtte have fri til at tage til fysioterapi og træning, og at han havde behov for at kunne arbejde hjemme ved computeren, når smerterne blev for stærke. - Det har jeg haft stor glæde af … ellers tror jeg ikke, at jeg havde klaret det, fortæller Anders, der til gengæld ikke har haft mere sygefravær end kollegaerne på hans arbejdspladser.

Fleksjob

Anders’ smerter er taget til gennem årene, og selv mener han, at han har nået max af hvad han kan opnå karrieremæssigt med de hensyn, hans rygmarvsskade tiltagende behøver. Selvom ambitionerne er svære at holde nede.

- Men jeg har også min familie at tænke på, fortæller Anders, der sammen med sin kone Dorte har sønnen Mattias på otte år. Så da Anders for knap to år siden søgte nye udfordringer, var det med tanke på at få et fleksjob. Og Anders’ tidligere arbejdsgiver, Inspiration var positiv overfor ideen. Jobcentret var derimod ikke helt med. - De anfægtede, at jeg fejlede noget. Jeg tror, at mit jakkesæt, min kompetence og mit karriereforløb med et daværende salgschefjob provokerede de ansatte på Jobcentret. De foreslog, at jeg bare kunne finde et helt almindeligt arbejde. De forstod ikke, at jeg brænder for mit job, fortæller Anders, der bedst fungerer i en fremtrædende rolle med det ansvar, der følger med at være chef. - Det blev en noget spøjs oplevelse på Jobcentret. Her sidder jeg og har valgt at køre jobmæssigt helt ud til kanten på trods af smerter, inden jeg siger fra, og så møder jeg en fordomsfuld holdning, når jeg beder om hjælp. Det undrer mig stadig, fortæller Anders. Alligevel blev det en kort proces. Anders’ sag tog blot fire-fem uger med fuld opbakning fra egen læge og fra Rigshospitalet.

Bliver stavnsbundet

I dag er Anders 37 år og har affundet sig med sit fleksjob. Ikke nemt, erkender den ambitiøse produktchef: - Jeg havde håbet, at jeg kunne have kørt på fuld tid, til jeg blev 45 år. Det var mit mål. Så havde jeg opnået, hvad jeg gerne ville. Men selv om projekt karriere ikke tog den vej, Anders havde håbet, er han glad for sit nuværende job og glæder sig over, at han har kunnet kombinere jobbet som produktchef med de muligheder, et fleksjob giver. - Jeg er imponeret over, at vi har et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden. Derfor er Anders også uforstående overfor regeringens planer om fleksjobreformen. - Kunne jeg arbejde på fuld tid, sad jeg ikke her i et fleksjob. Hvorfor skulle jeg det?, spørger Anders, der fortæller, at han er meget ærekær. Han fortsætter: - Hvis de nye regler bliver en realitet, bliver jeg og alle andre i et fleksjob stavnsbundet til vores nuværende job. For alternativet er ikke muligt. Min og min kones økonomi er jo skruet sammen på grundlag af vores nuværende indtægter. På det grundlag har vi f.eks. købt hus og bil. Hvis jeg skifter job, går jeg drastisk ned i løn, og så har vi ikke mulighed for at opretholde vores nuværende leveniveau. Det kan give søvnløse nætter.

B-hold

Uanset uddannelse og kompetencer bliver alle i fleksjob placeret på et B-hold, mener Anders, der frygter for sin egen og andres fremtid. - Hvorfor skal mennesker med fysiske begrænsninger ikke have mulighed for at søge udfordringer på arbejdsmarkedet, blot fordi man er ansat i et fleksjob? Hvorfor skal man fratages den mulighed? spørger Anders. Anders er da heller ikke enig i det forslag, regeringen har fremlagt. - Det er ikke en fair løsning, og jeg mener, at man driver rovdrift på de ansatte i fleksjob. Anders’ skrækscenarie er, at han som blot 37-årig ikke længere får mulighed for at bidrage med sine kompetencer og gøre en forskel i en virksomhed. - Det er sørgeligt! Jeg forventer ikke at få noget forærende, men jeg kan heller ikke ændre på de betingelser, mit handicap giver.

FAKTA

Hvad er fleksjob?

Fleksjob er særlige jobs til personer med varig nedsat arbejdsevne, der ikke har mulighed for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse. I et fleksjob skal der tages hensyn til behov for nedsat arbejdstid og/eller skåne-behov. Kommunen giver et tilskud til lønnen svarende til halvdelen eller totredjedele af mindstelønnen. Fleksjob kan være ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller støtte til beskæftigelse i egen virksomhed. Jobcentret kan bevilge hjælp til hjælpemidler, arbejdspladsindretning samt personlig assistance.

Hvordan får man fleksjob?

Det kommunale jobcenter skal vejlede og behandle ansøgninger om fleksjob.

Kilde/læs mere: cabiweb.dk – søg på fleksjob.

 

OBS: Regeringen har fremsat forslag om fleksjobreform, som i skrivende stund ikke er færdigbehandlet. Hvis forslaget vedtages, kan det betyde, at ovennævnte regler ikke gælder fremover. Nuværende fleksjobbere berøres ikke af eventuelle ændringer i reglerne, medmindre de skifter job. LT