Fleksjob: Det er ingen svaghed

Tekst: Karin Ditlevsen

 

Randi Seidelin er ansat i fleksjob på en produktionshøjskole. Hun er meget glad for sit job, men har lært, at det ikke er alt, hun kan byde sin krop.

Randi Seidelin, 44, skal efter en længere sygdomsperiode vendetilbage til sit arbejde som administrativ medarbejder på en produktions-højskole i Silkeborg efter sommerferien. Og hun glæder sig. Randi holder meget af sit fleksjob. Skolen og medarbejderne har taget rigtig godt imod hende, og hun er glad for sine arbejdsopgaver. Det er en spændende arbejdsplads med stor mangfoldighed.
I september fik Randi konstateret bryst-kræft og har siden gennemgået en hård tid, ind og ud af hospitaler. Forløbet satte en masse tanker i gang hos hende. Hun er nu heldigvis frisk igen, men hun har overvejet, om hun i en årrække har kørt sig selv for hårdt. Af pligtfølelse,trang til at lave alt det, andre gør og angst for ikke at slå til.

Jeg vil så gerne det hele

Randi møder fra kl. 9 til 14 fire dage om ugen, og hun har nogle gange følt, at hendes kolleger bor på arbejdet. De er der, når hun kommer, og de bliver, når hun går hjem. Derfor fravalgte hun i det første år den ugentlige fridag, som hendes fleksjob ellers tillod hende. Hun ville så gerne det hele, og kastede sig over mange opgaver. Mange af dem involverede elementer, hun ikke tidligere havde arbejdet med, og Randi erkender, at hun ind imellem havde svært ved at bevare overblikket. Det var dejligt at blive udfordret, men det kræver overskud og energi at møde veloplagt på arbejde dag efter dag. Og overskuddet kan det nogle gange knibe med.

Vågen om natten

For Randi er alenemor til en datter på 10 år og har en travl hverdag, der er præget af at skulle stå tidligt op, smøre madpakke, sende datteren i skole og sørge for alt andet i hjemmet. Oven i dagens ”almindelige” udfordringer har Randi det problem, at hun ofte ikke kan sove om natten. Hun brækkede som19-årig ryggen i en bilulykke, og fantom-smerter eller ”uro i benene”, som hun afvæbnende kalder det, holder hende ofte vågen i flere timer. Så kan det være svært at holde sig frisk om dagen og præstere optimalt, som Randi allerhelst vil. - Når man ikke er udhvilet, bliver man glemsom og ukoncentreret, men nogle gange har jeg alligevel valgt at møde på arbejde. ”Hellere træt end fraværende” var ved at blive mit motto, før jeg blev syg. Men det skal der laves om på fremover.

Op i omdrejninger

Randi har følt, at hun passede ind i miljøet på skolen lige fra starten. Men før fleksjobbet på produktionshøjskolen var en realitet, var Randi i praktik i tomåneder. - Det var en hård periode, hvor jeg ikke vidste, om jeg var ”købt eller solgt”. Jeg havde på det tidspunkt ikke været ude på arbejdsmarkedet i mange år, og det var en udfordring at komme op i det hæsblæsende tempo, mine kolleger susede rundt i. Jeg turde næsten ikke melde mig syg i de måneder – jeg var bange for, om jeg ville virke ustabil. - Det kan være svært at forklare andre,hvad det vil sige at have fantomsmerter,og at man måske først kan møde på arbejde, når man har taget to kodimagnyler og hvilet sig et par timer. Der skal jeg lære at passe meget mere på mig selv, erkender Randi.

Sjælen skal med

På et tidspunkt, hvor hun var lidt nedkørt, fik Randi en snak om sine følelser med sine nærmeste kolleger. - Det var rart at få afstemt forventningerne og få at vide, at de har forståelse for, at jeg nogle gange ikke kan yde optimalt, når jeg i virkeligheden har været smadder træt. Jeg husker især, at der var en, der sagde, at jeg skulle huske at få ”sjælen med”. Det satte nogle tankeri gang, for nogle gange lå sjælen stadig hjemme under dynen, imens min krop kæmpede sig ud i morgentrafikken, forklarer Randi og fortsætter: - Vi er flere fleksjobbere på skolen, og vi holder kvartalsmøder, hvor vi bakker hinanden op. Efter et års ansættelse opfordrede kollegerne mig til at holde min ugentlige fridag, og det har jeg ikke fortrudt!

Kollegerne bakker mig op

- En af mine kolleger har sat et lamineret skilt op på parkeringspladsen, hvor der står “Randis P”. Og der er blevet sat automatiske døråbnere op i forbindelse med tilbygning og renovering af skolen. Her blev handicaptoilettet også bygget helt om i et større lokale. Jeg har også fået tilbudt at få min egen printer. Der er godt nok en i kopirummet, men jeg har et problem med arbejdshøjden. Derfor har de tilbudt at sætte en ny printer op ved siden af mit arbejdsbord. Men jeg har hidtil afslået, fordi jeg ville savne den smule motion og de småsnakke, man har med hinanden underfarten i kopirummet, siger Randi. Men belært af erfaringen tænker RandiSeidelin nu, at hun nok vil tage imod tilbuddet om printeren, når hun kommer tilbage efter ferie. For nu skal hun lytte til sin krop. Og få sjælen med på arbejde - hver dag.