Fin Biering Sørensen: 21 spørgsmål til professoren

Tekst: Anders J. Andersen

Det er stort, at vi nu har fået en professor i neurorehabilitering med fokus på rygmarvsskader. Men hvad betyder det egentlig? Det har vi spurgt den nyudnævnte professor Fin Biering-Sørensen om. Og hvem er Fin egentlig?

Jeg ved på forhånd, at der vil blive ét vanskeligt sted i den mission,  redaktionen har sendt mig ud på,  når jeg skal interviewe klinikchef, overlæge,  dr. med. og nu altså også professor udi paraplegi, Fin Biering-Sørensen. Jeg skal kun have stof til én sølle artikel, men frygter at komme hjem med stof til en hel bog.  Og mine bange anelser med at sortere alt  det nedgriflede holder stik. Hvornår skriver nogen en bog om den mand?

Verdenshistorie

Inden vi overhovedet får taget hul på mine velforberedte 21 nedskrevne spørgsmål, sprudler Fin for at fortælle om et meget  aktuelt projekt, som RYK!s udsendte  reporter lidt dovent lytter til. For alle, der  kender manden, ved, at en beretning om at Fin først skulle til et møde i London for derefter straks at tage videre til Washington,  ikke er noget særligt. For Fin, altså. Men den sløve reporter fornemmer også en uro hos Fin: ”… at det var hårdt …”. Det ligner ham ikke!

Og det kan nok være, at reporter-kugle-pennen pludselig får travlt og begynder at  flyve henover det blanke papir, da læsernes udsendte vågner af døsen og finder ud af,  hvad Fin egentlig har gang i.

I denne tid skriver Fin verdenshistorie.  Intet mindre. Inden for lægevidenskaben. Af samme grund er USAs Nationale Sundhedsinstitut vilde med ham. 

– For første gang er hele verden blevet enige om et ”data set” inden for ét område, og det område er rygmarvsskader. Det betyder, at man opbygger en journal med data på en måde, der gør behandlingen af rygmarvsskadede sammenlignelig. Vi kan fremover sammenligne vores behandlingsresultater, uanset hvor i verden det er sket, gestikulerer og næsten råber Fin. Her er der engagement. Jeg ved, det er stort det her. Sammenlignelige data vil styrke behandlingen og forskningen. Og så på vores område! Som de eneste.

”Vi”

- Det er noget, vi har lavet, svarer Fin på mit spørgsmål om idemanden og primus motor, for at opnå enighed i alle mulige internationale fora. Det er nemlig ikke let og altså også enestående. Jeg mistænker Fin for ikke at tale helt sandt, når han her bruger ordet ”vi”. Jeg presser ham med nogle vedholdende spørgsmål og til sidst giver han sig: Et lille nik suppleret med et beskedent ”Ja, det er mig!” er Fin i en nøddeskal.

Under hele interviewet lader han flere gange skinne igennem, at rygmarvsskadebehandling er tværfaglig. I hans dybe respekt for andre faggruppers indsats, bruger han ofte ordet ”vi”, hvilket sikkert også er rigtigt. Men lige så sikkert er det, at han også åbent og ukrukket lader andre få del af æren, hvor den i virkeligheden skal tilskrives ham.

Professorat

Endelig kan jeg begynde på mine 21 spørgsmål:

Hvad betyder professoratet for dig selv?

– Ikke meget, svarer han. – Jeg har jo i en årrække gjort en professors arbejde! Fx har jeg haft 15 ph.d.-studerende gennem årene. Jeg ser hele fundamentet for interviewet skride. ”Ikke meget”? Heldigvis besinder han sig og tilføjer: - Der kommer mere fokus på rygmarvsskadede, og det bliver lettere at få penge til forskningsprojekter. Bl.a. udløser professoratet en mio. kr. til forskning årligt i fem år. Og så vil jeg styrke det tværfaglige. Fin vender igen tilbage til det tværfaglige. 

Forventer man, at professoren vil styrke det højere akademiske skoleridt, så tager man fejl. Selvfølgelig vil Fin også styrke lægeforskningen, men det er ikke det, han taler om. I stedet taler han om at værdsætte alle faggrupper inden for hospitalsvæsnet, om at han som professor kan fremme plejens og terapeuternes arbejde, hvordan man kan udnytte deres kunnen og erfaring, som læger ikke har, og i det hele taget få de mange dygtige medarbejdere frem i lyset.

– Jeg underviser allerede på videreuddannelse af læger, men jeg vil også gerne undervise medicinstuderende på Københavns Universitet. Det kan professoratet åbne mulighed for. Det kan vække de studerendes interesse og gøre det lettere at rekruttere læger til vores område på længere sigt. Har nogen været lidt usikker om Fins fremtidige arbejde, så maner han det i jorden:

– Patienterne vil indtil videre ikke mærke nogen større forskel, da jeg stadig vil gå stuegang på Hornbæk, noget som jeg prioriterer meget højt. Og jeg vil fortsat være klinikchef. Fin tilføjer:
- Og jeg er utrolig glad for RYKs arbejde for at få rejst penge til professoratet, bl.a. via jeres kontakter til Sahva Fonden.

Rygmarvsskadebehandlingen i DK

- Vores force herhjemme er, at vi kan spille på hele klaviaturet. Ser vi en mulighed i udlandet, så iværksætter vi behandlingen herhjemme. I udlandet ser vi ofte, at ét cen- ter er rigtig godt til en ting og kun det. Så skal brugerne shoppe fra det ene sted til det andet. Vi har hele pakken og koordinerer indsatsen til de forskellige specialer, fortæller hans stolt og fortsætter: - Vi har et offentligt sundhedsvæsen, hvor vi samarbejder, deler viden og slet ikke på samme måde konkurrerer med hinanden. Med de tendenser, der er i øjeblikket for privatisering, kan man godt blive lidt bekymret.

Råd

Kommer vi til at gå?

– Nej, ikke i min tid. Det er simpelt hen for kompliceret, siger professoren.

På spørgsmålet om han har nogle råd til os brugere, siger klinikchefen:

- I ved, hvor skoen trykker, så I skal fortælle os, hvad vi kan gøre bedre. Det kan I fx gøre ved at udfylde evalueringsskemaerne ved udskrivelsen. Det er ikke sikkert, vi kan opfylde ønskerne, men det er vigtigt for os med åben dialog, så vi ikke går i forsvarsposition.

Handicapidræt

Fin begyndte sin karriere som ryglæge, som han også skrev sin doktordisputats om. I 1977 mødte han Bodil Eskesen, der begyndte rygmarvsskadebehandlingen i Danmark og i øvrigt stiftede RYK. Hun førte ham ind i handicapidrætten, hvor Fin omlagde det internationale klassificerings system sammen med nordmanden Harald Natvig. Her mødte han mennesker med rygmarvsskade.

– Da Bodil stoppede, så jeg en mulig hed inden for rygmarvsskadede og blev overlæge.

Fin har et sjovt medansvar for, at det hedder Paralympiske Lege: Andre handicapgrupper var modstandere af navnet, fordi de forbandt det med paraplegikere, der var en dominerende gruppe på det tidspunkt. Da Fin på et møde forklarede, at ”para” betyder ”ved siden af ”, fik det nuværende navn tilslutning.

Fritid

Arbejde, fritid og interesser flyder sammen for Fin. Der er ingen forskel. – Jeg føler mig utrolig privilegeret. Mit område er utroligt spændende, så jeg kan sagtens besvare mails på ferie. Og det giver et stort netværk i bekendtskabskredsen. Om dagen mailer jeg med Europa, om aftenen med USA og om morgenen med Australien, fortæller han.

 - Og så har vi jo altid rejst utroligt meget. Også med vores børn, som vi har været på alle kontinenter med. Det har vi prioriteret højt og brugt vores penge på for at vise vores børn udsyn, vise hvor privilegerede vi er herhjemme og give vores børn forståelse for andre kulturer.

Glostrup og Hornbæk

Fin ville helst have flyttet Hornbæk til Riget, men er optimistisk med hensyn til at komme til Glostrup, hvis økonomien til nybyggeriet med bl.a. multihal holder. – Vi er blevet godt modtaget på Glostrup, hvor vi er blevet modtaget med åbenhed over for vores ønsker. I 1952 var Fin selv blandt de første patienter på Hornbæk med hoftelidelsen Calve-Legg-Perthe. Her lå han i sengen i halvandet år. Kuriøst nok er det nu muligt, at han som barn åbnede ballet og som professor lukker og slukker Hornbæk.

Tiltrædelsesforelæsning

I forbindelse med at overlæge, dr.med. Fin Biering-Sørensen er udnævnt til professor i Neurorehabilitering med specielt fokus på rygmarvsskader ved Københavns Universitet med tilhørende overlægestilling ved Rigshospitalet, Neurocentret, holdt Fin Biering-Sørensen tiltrædelsesforelæsning den 16. oktober på Rigshospitalet. Titlen på forelæsningen var ”Rygmarvsskader – fra ingen til mange, og endnu flere muligheder”. For de mange, der var mødt op, blev det en rejse gennem Fins livsværk, der strækker sig over mange år og inkluderer samarbejde med en lang række forskere fra hele verden. Imponerende!

Efterfølgende var Rigshospitalets direktion vært ved en reception, hvor der blev lejlighed til at hædre Fin Biering-Sørensen for hans store indsats i behandling og forskning af rygmarvsskader. Her var fremmødet lige så stort, og der var flotte ord fra hospitalsdirektør på RH Jørgen Jørgensen og direktør for Neurocentret på RH Karsten Junker. Blandt rækken af talere var også Anders J. Andersen fra RYK, der bl.a. roste Fin for hans mangeårige og givtige samarbejde med RYK. - Fin, du har RYKket så meget. Som læge, som sparringspartner for RYK – ikke mindst sundhedspolitisk -, som forsker med en imponerende produktion … og så er du vores første professor på området. Tillykke med det. Vi ser frem til endnu mange års samarbejde med dig. Også funktionschef på Klinik for Rygmarvsskader, Hanne Gregersen lykønskede med professoratet. - Udnævnelsen er yderst velfortjent. Københavns Universitet får en professor, med en stærk faglig profil, som yder en usædvanlig stor arbejdsindsats i sit job.

Rund dag

Fin Biering-Sørensen, professor, overlæge, dr.med., fyldte 60 år den 9. oktober. Fin Biering-Sørensen har siden 1986 været overlæge på Rigshospitalet, siden 1992 klinikchef ved Klinik for Rygmarvsskader, Neurocentret og i sommer blev han professor i neurohabilitering med specielt fokus på rygmarvsskader. Siden 1978 har Fin Biering-Sørensen også arbejdet med handicapidræt og haft adskillige poster nationalt såvel som internationalt inden for dette område.

RYK! ønsker Fin Biering-Sørensen tillykke med fødseldagen.

BB


Kort om Fin

Født i 1948. Faren var læge og moren fysioterapeut. Læge i 1975 og siden 1986 overlæge på Hornbæk. Over 400 skriftlige arbejder. Gift med Maja, der også er læge. Har fire børn, hvoraf en er læge og to er medicinstuderende. Bor i sit barndomshjem, en lejlighed på Østerbro. I 1971 fire-dobbelt dansk mester i svømning og dengang indehaver af fire danske rekorder. Dyrker masterssvømning (old boys) og slået omkring 110 danske mastersrekorder og knapt 40 nordiske mastersrekorder. Rejst i 130 lande og skrevet tre bøger herom. Æresmedlem af RYK.