Filmanmeldelse The Best of Men

Tekst: Bjørkman & Bondam

”A new life is waiting. Different, yes! Bot not so bad… we will make new good lives”.

Sidste år udgav BBC en bemærkelsesværdig film på DVD: The Best of Men. Det er en film, der skildrer historien om det banebrydende og revolutionerede arbejde, som den jødiske neurolog (flygtning fra Nazi-Tyskland) dr. Ludwig Guttmann igangsatte på hospitalet i Stoke Mandeville under og efter 2. Verdenskrig. På hospitalet blev han ansvarlig for krigens sårede rygmarvsskadede soldater; et pionerarbejde, der grundlagde dels den specialiserede behandling af rygmarvsskadede, dels det der nu fuldt udfoldet eksisterer som De Paralympiske Lege.

Åbningsscenen er en drømmelignende sekvens: en ung mand danser til underliggende swingmusik på en grøn eng i solskin med sin kæreste. I næste klip ser vi den unge soldat, lige ankommet til hospitalet, liggende fuldstændig immobil under sit lagen. Vi ved, hvad der er sket. Tabet står lysende klart… det samme gør opgaven for dr. Guttmann.
Afdelingen for rygmarvsskadede anno 1944 er afdelingen for afskrevne patienter. Det kunne næsten lige så godt være et kapel. Dér ligger de, de faldne soldater, kraftigt medicinerede, med deres liggesår og urinvejsinfektioner og med et håb om overlevelse, der knap nok er eksisterende. Tværtimod hænger ønsket om at dø tykt i luften. De sårede fra slagmarken ankommer sigende nok også i en militær trækiste.
Vi ser det bjerg for os, som dr. Guttmann står overfor. Og hans patienter. Filmens fortælling er vandringen over denne bjergkam.
Guttmann er fremstillet som et dedikeret og energisk menneske, der med stor viden og vilje ved, hvad der skal tages fat på. Han møder selvfølgelig modstand. Skepsissen over hans metoder oser overalt omkring ham, for at sige det mildt, men med sin viljestyrke og engagerende dynamik – ved siden af den skarpsleben humor – tager han sine medarbejdere og patienter ved vingebenet på turen gennem udfordringerne. Og vinder således respekt fra ledelse og personale og… patienter.
De unge mænd skal ud og bevæge sig. Det er hans hovedtese. Sporten er nøglebegrebet til opbyggelsen af både den fysiske og psykiske styrke. Væk med katetre, væk med infektioner og liggesår og ind med selvhjulpenhed og sport. Ind med livsmod og selvtillid. Når der er taget hånd om de medicinske og fysiske problemer, skal sporten være indgangsporten til rehabiliteringen. Frøet er sået.
Med en sergent fra hæren som instruktør udvikler Dr. Guttmann sportsaktiviteter for at opbygge patienternes fysiske styrke og selvrespekt. Scenerne med bold- og hockeyspil i hospitalets have får én til at trække på smilebåndet. Stolenes og sportsrekvisitternes altmodisch-hed er iøjnefaldende. Det giver et gedigent indtryk af handicapidrættens spæde begyndelse med improvisation af regler og primitive redskaber. Afdelingen, der før emmede af trøstesløshed og dødslængsel, fortættes langsomt med mål og retning.
Historien om dr. Guttmanns indsats kunne, hvis den var skrevet på hollywoodsk, være blevet til en melodramatisk suppegryde om sejr trods alle odds. Men den britiske manuskriptforfatter, Lucy Gannon, formår at nuancere og troværdiggøre personerne på en bevægende måde via gode replikker fyldt med skarphed, dybde og humor. Dr. Ludwig Guttmann spilles af skuespilleren Eddie Marsan. Det er en rolle, han spiller med overbevisende drive tilsat tysk accent og med en intensitet, der lige præcis ikke kammer over. Han er sekunderet af Robert Brydon Jones, kendt i sit hjemland som standupkomiker, og han yder en overbevisende præstation som den rapkæftede rygmarvsskadede irske korporal Wynne Bowen, der frygter at komme hjem på weekend til konen; usikker som han er på sin seksuelle formåen. Men som dr. Guttmann forsikrer ham: there are many ways to skin the cat. Han vender da også triumferende hjem fra sin weekend med sejrsråbet: I skinned the cat!
The Best of Men er et bevægende drama; en rigtig feel good film. Nogle scener kan tendere det klichéagtige, og filmen springer da også let i historien for at få det hele med. Men sidstnævnte er hurtigt tilgivet, når man kun har 90 minutters spilletid. Filmen efterlader derimod én med dyb respekt for et menneske, der lagde grundlaget for den moderne behandling af patienter med rygmarvsskader og det, vi i dag kender som de Paralympiske Lege. Guttmanns menneskesyn, hans visionære filosofi og kontroversielle tilgang til behandling og genoptræning var enestående; et forbillede for dem, der kom efter.

Om filmen bevæger? I den grad. Med 40 år gamle rygmarvsskader var der dybe ekkoer ned i den næsten glemte erindring. En af os var selv deltager i Stoke Mandeville Games midt i 70’erne – dengang stolene endnu var tunge og uelegante. Genoplevede i glimt bjergvandringen…

Det er en skøn film. Varm og bevægende. Den fortjener et stort publikum.

Og titlen "The Best of Men" er ikke til at tage fejl af…

Dr. Guttmann ser i patienterne the best of men, samtidig med, at de rygmarvskadede får chancen for at kæmpe om at være the best of men i konkurrence, og så er der lige Guttmanns efternavn, der rimer på the best of men!

Filmen slutter med autentiske historiske optagelser af de første Stoke Mandeville Lege og Paralympiske Lege.

 

FAKTA

The Best of Men, England. Manus Lucy Gannon. Instrueret af Tim Whitby. Produceret i 2012. Varighed 90 min. Medvirkende: Eddie Marsan, Rob Brydon og George Mackay. Filmen købes på DVD på moviemail.com og er kun med engelske undertekster.

”Jeg vil ikke beskytte jer mod livets realiteter”

”Der er mure, der skal klatres over og rives ned, og der er hellige køer, der skal slagtes.”

”Nu aner jeg højden af det bjerg, vi sammen skal bestige. Hver og en af jer… og mig.”

Dr. Ludwig Guttmann