Film: Morgan

For godt to år siden så en bemærkelsesværdig amerikansk film – MORGAN – dagens lys. Det er en film, der giver stemme og billeder til en gruppe, der uhyre sjældent – hvis overhovedet – er nået frem til biografens lærred. MORGAN handler om en ung, atletisk bøsse, der efter et styrt på sin racercykel brækker ryggen og havner i en stol. Og så forelsker han sig…

Tekst: Janke Bondam

I de indledende scener vises den deprimerede Morgan i et monstrum af en gammel kørestol. Han slæber sig over i sofaen for at drikke øl, mens han ser cykelløb i fjernsynet. Rejsning forsøger han forgæves at få, og hans lidt irriterende mor insisterer på at minde ham om hans dårlige økonomi. Det ser ikke godt ud for Morgan, og da hverken hans mor eller hans bedste veninde gider hente flere øller til ham, ja, så må det blive en selvhenter. Det er på den tur, han møder Dean, da han kører forbi den lokale boldbane.

Herfra folder fortællingen sig ud som en smuk om end lidt banal troværdig og uanmassende kærlighedshistorie mellem de to fyre. Filmen er imidlertid ingen ud-af-skabet-historie, derimod er det Morgans erkendelsesproces omkring sin nye siddende virkelighed og problematiske potens, der står i fokus. Sidstnævnte problem afhjælpes med den blå pille, og med Deans rolige og åbne væsen, finder de hurtigt ind i deres seksuelle univers. Den seksuelle scene er smukt skildret. Selv om filmen har fat om problemstillinger ved Morgans handicap, så lykkes det filmskaberne at udtrykke, at Morgan og Deans forhold er meget mere end det. De passer simpelthen rigtig godt sammen.

Dramaet igangsættes, da Morgan beslutter sig for at deltage i det lokale cykelløb med håndcykel (det selvsamme løb, han forulykkede i det forrige år). Dean støtter op om projektet, og Morgan sætter ind med intens træning i sin nyanskaffede sportsstol. Han kører hårdt på, og man er som seer ikke i tvivl om, at Morgan er konkurrencemenneske til fingerspidserne, ligesom det også fremgår, at det netop var konkurrencementaliteten, der kostede ham førligheden. Han overhalede simpelthen alt for hasarderet indenom på løbsbanens stejle kurve i forsøget på at vinde.

Træningsturen går selvsagt forbi det sted, hvor han styrtede, og det er ikke et nemt punkt for ham at komme forbi rent mentalt, men han kører sig selv mere og mere op i gear trods advarsler fra lægen, Dean og de andre. Hans sportsfanatisme ender med ikke alene at skubbe Dean fra sig men kulminerer i endnu et styrt, da det uheldssvangre punkt skal forceres og han må opgive at deltage. Først dér falder skællene fra hans øjne; han indser at fortidens blinde konkurrencementalitet ikke er vejen frem for ham, og vi aner nu, at han får fat i den rigtige tovende. Der røbes næppe for meget ved at sige, at han og Dean finder sammen igen.

MORGAN er en low-budget film i feel good genren. Den er fortalt i en rolig tone uden larmende armbevægelser. Den holder opmærksomheden fanget og er både troværdig og virkningsfuld i kraft af de to hovedpersoners præstationer. [Det kan ikke helt siges om birollerne]. Men selve manuskriptet kunne der godt have været en lille smule mere kød på. Klicheer og sentimentalitet stikker desværre hovederne frem ind imellem, og konflikten er en smule tynd. Måske havde det været mere interessant, hvis man havde ladet Morgan gennemføre cykelløbet i stol.

Ingen af de to skuespillere er bøsser i virkeligheden, ligesom Leo Minaya, der spiller Morgan, heller ikke har brækket ryggen. Men han er meget overbevisende som paraplegiker. Hans bevægelser, hans håndtering af stolen, hans forflytninger er lydefri og kan narre enhver til at tro, at han vitterlig er en para.

Det er instruktøren Michael Acker og produceren Sandon Berg, der står bag filmen. Da de kom på idéen til at lave den, kontaktede de gruppen af rygmarvsskadede bøsser i USA og kom tæt ind på livet af en tidligere tennisspiller, der havde brækket ryggen. Fra ham fik de oplysningerne om de mere indgående problemstillinger, som ny-skadede står overfor.
Alligevel har der været usikkerhed om, hvorvidt de i virkeligheden skulle lave den film. Gad nogen se den? Men jo længere de kom ind i arbejdet med filmen, desto tydeligere kom det frem, at filmens dybeste problemkompleks hverken er rygmarvsskade/kørestol eller homoseksualitet. Den centrale omdrejningsakse i filmen er tab. Den drejer sig om noget, man har mistet, så man ikke helt kan genkende sig selv, fordi ens virkelighed er blevet forrykket og om genopbygningen og genopfindelsen af sig selv derfra. En problemstilling de allerfleste kan relatere sig til.

Det er denne historie, MORGAN skildrer, og at gøre hovedpersonen rygmarvsskadet og kærlighedshistorien homoseksuel er i realiteten bare at give historien en ekstra twist.

 

Acker og Berg står bag grundlæggelsen af United Gay Network og på deres hjemmeside unitedgaynetwork.com kan man finde info om filmen. Filmen kan købes eller lejes på iTunes: itunes.apple.com/dk/movie/morgan/id576293657