Exoskelet robotben

Robotten og mig

- Jeg har altid fokuseret meget på min sundhed, og vil gerne arbejde for at få det godt, fortæller 25-årige Sofie Mikkelsen fra Aarhus. I samarbejde med kommunen er hun i gang med at afprøve et par robotben. Hvad kan de bruges til, og gør de noget godt for helbredet?

Tekst: Bente Ovesen

- Jeg er rigtig glad for robotten, men jeg skal lige have lært den at kende, siger Sofie Mikkelsen med et skævt blik hen på kassen med de mekaniske ben. Robotten er et 12 kilo tungt exoskelet (et udvendigt skelet), som kan skilles ad i underben, lår og hofte, så det er nemt at tage på siddende i kørestolen. Cirka 10 minutter tager det.

Sofie har nu haft robotten hjemme i lejligheden i Aarhus’ nye bydel på havnen, Aarhus Ø, i en måned. Den fungerer som en Segway: Når Sofie læner sig frem, tager hun et skridt, og når hun læner sig tilbage, stopper hun. Det er en stor udfordring for balancen. Sofie er komplet paraplegiker med lammelse fra brystet og ned (TH 4). Derfor bruger hun krykker, og hun har også stadig sin søster eller sin kæreste gående bag sig.
- Min søster og min kæreste siger, at de næsten ikke hjælper, men det rart, at de er der til at korrigere min gang. Og så er det også trygt, så længe fys’erne justerer robotten og min gang, fortæller Sofie.
- For eksempel ændrede fys’erne i går på, hvor jeg skal stille krykkerne, når jeg går. Det er rigtig rart. Jeg kan godt glemme at gå ordentligt og kun tænke på at komme hurtigt frem. Så bliver jeg lidt for ivrig, erkender Sofie.
På sigt bliver Sofie i stand til at gå selv uden støtte fra andre. Og ud i fremtiden forventer det amerikanske firma bag robotten, Indego, at udvikle en version, som kan gå på trapper og hjælpe komplette paraplegikere med at holde balancen, så krykkerne også kan smides.

Et nyt liv

Den 26. december 2015, på vej på skiferie i Østrig, er Sofie og hendes familie involveret i en trafikulykke på den tyske motorvej, tæt på München. Sofie bliver opereret i München, og efter en tur omkring Aarhus Universitetshospital, er hun i marts 2016 klar til genoptræning på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) i Viborg. Tidspunktet falder sammen med, at fysioterapien på VCR får deres eget exoskelet, Ekso Bionics, og mangler testpersoner. Og, hvad der er lige så heldigt, Sofies udskrivelse i juli 2016 falder sammen med, at Aarhus kommune søger en testperson til et et-årigt projekt med afprøvning af et sæt Indego robotben til hjemmebrug, målrettet personer med paraplegi. Hun bliver derfor udvalgt til at afprøve det 700.000 kr. dyre exoskelet.
- Jeg har fået robotten mod, at to fysioterapeuter og en ergoterapeut fra kommunen må følge mig i et år. Desuden skal jeg føre logbog over, hvad jeg bruger den til, hvordan den virker på mine spasmer, om jeg får røde mærker og så videre… alt skal skrives ned. Når året er gået, er robotten min, siger Sofie.
- Da ulykken skete, manglede jeg at forsvare min bachelor i biomedicinsk teknologi. Det gjorde jeg så, mens jeg var indlagt på VCR, og jeg er nu i gang med en kandidat. Da uddannelsen handler om at bygge bro mellem ingeniørfaget og det medicinske område, ligger exoskelettet indenfor mit faglige felt.
- Så der er rigtig mange gode grunde til, at det netop er mig, der har fået denne chance, siger Sofie.

Næsten normal

- Selvom det ikke er helt det samme som at gå, er det tæt på. Og det er rigtig rart at kunne se folk i øjnene, konstaterer Sofie.
Men det kræver træning at bruge robotten. Det amerikanske firma sendte en fysioterapeut fra Atlanta til Aarhus i fem dage for at introducere Sofie i at bruge den, og kæresten og søsteren i at hjælpe.  
- Den er meget slim i forhold til den, som de har i Viborg, hvor man har en rygsæk på. Den fik jeg ondt i skuldrene af. Det gør jeg ikke her. Nogen gange er det lidt hårdt med krykkerne, og jeg syrer til i armene, men andre gange er det ikke. Det handler rigtig meget om teknik. Og så håber jeg også, at træningen med tiden vil mindske mine spasmer, for når de kommer, kan jeg ikke styre det, fortæller Sofie, og fortsætter:
- Indtil nu har jeg trænet ved at gå, men jeg har også fundet ud af, at jeg fx kan stå ved køkkenbordet og vaske op. Jeg skal bare finde de rigtige teknikker og tricks. Jeg tror for eksempel også, at jeg kan stå og stryge eller lave mad, hvis jeg finder tingene frem forinden, så jeg kan nå dem. Det handler om ikke at gøre tingene alt for besværlige for mig selv. Det svære er jo at flytte til siden eller vende rundt.
Sofie har også prøvet at sætte sig ned i en stol og rejse sig igen, og hun har sat sig ind i en personbil. Men det går ikke med hendes egen, høje minibus. Og det går heller ikke at sætte sig på toilettet med hele skelettet på. Sofie kan ikke få bukserne af, og så er der ingen grund til at sidde der.
- Jeg er der, hvor jeg kan gå – og det er fint – men nu skal jeg finde ud af, hvad jeg ellers kan med den.

Mere træning

Sofie blev introduceret til exoskelettet midt i december. Siden har der været jul og en eksamen, der skulle læses op til.
- Jeg kunne godt mærke, at tingene gik rigtig hurtigt, og at jeg blev bedre og bedre, da den amerikanske fysioterapeut var her, og jeg trænede hver dag. Siden har jeg trænet to-tre gange om ugen. Jeg kan teknikken, men jeg skal tænke mig om og vænne mig til det. Det er sådan, at hver gang jeg står op, så tager mine spasmer til og mine ben og min mave spænder. Men når jeg så lige står i et par minutter, så bliver det bedre. Det samme sker, når jeg tager de første skridt. Jeg skal sådan lige i gang.
Før ulykken var Sofie meget aktiv. I dag spiller hun basket og cykler på en håndcykel. Hun vil rigtig gerne røre sig så meget, som hun kan.
- Jeg tror, skelettet kan blive en lettelse i hverdagen, men jeg tænker også, at det på alle måder er godt for mig at komme op at stå. Så jeg tænker på det som en træningstime, hvor jeg får rørt mig. Det er godt for lunger og alle organer og for mit velvære, slutter Sofie.

Faktaboks:

Aarhus Kommunes Center for Frihedsteknologi har i august 2016 iværksat et projekt, Indego robotben, med det formål at afprøve et exoskelet til hjemmebrug. Formålet er at undersøge, om brugen af robotbenene fremmer livskvaliteten og sundhedstilstanden for paraplegikere og mindsker behovet for kommunale ydelser, skriver kommunens Center for Frihedsteknologi, på deres hjemmeside. Projektet løber frem til maj 2018 og støttes af Aarhus Kommunes Velfærdsteknologiske Udviklingspulje.