#enmillionstemmer

LOF Storkøbenhavn og #enmillionstemmer inviterer til debatmøde om, hvordan vi i fællesskab sikrer retssikkerheden for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende i hele landet.

Det foregår torsdag den 28. november 2019 kl. 17.00-20.00 i auditoriet på Københavns Professionshøjskole, Sigurdsgade 26, 2200 København. Formålet med arrangementet er at få en dybdegående debat om, hvordan det bedst sikres, at familier, hvor handicap og psykisk sårbarhed er en del af livet, får mere målrettet, effektiv og lige adgang til hjælp over hele landet.

Dagsorden:

-Oplæg ved Monica Lylloff, mor til 3 børn med handicap/særlige behov, forfatter til bogen”Seje mor” samt medstifter af Faebook-gruppen ””enmillionstemmer - Bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbsrhed” samt kampagnen #enmillionstemmer. ”En personlig fortælling om, hvad det vi sige pludselig at blive pårørende og afhængig af hjælp fra det offentlige.”

 - Oplæg ved Emil Falster, ph.d.stipendiat ved Forskningscentret Livet med Mobilitetshandicap, Roskilde Universitet. ”Mødet med det kommunale system - oplevelser og fortællinger fra forældre og børn”

 - Herefter paneldebat samt samt spørgsmål og kommentarer fra salen styret af journalist Stine Sylvestersen.

 

Panelet vil bestå af Social- og Indenrigsudvalgets formand Kirsten Normann Andersen (MF), Kristian Hegaard (MF), Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum, Formand for Autismeforeningen Heidi Thamestrup samt en repræsentant for Muskelsvindfonden. I salen er der plads til ca. 500 personer. Arrangementet er offentligt, så alle interesserede er velkomne, og det er gratis at deltage.

 

Vi håber, I har mulighed for at deltage.

Mange hilsner fra

Monica Lylloff - medstifter af #enmillionstemmer, monicalylloff@hotmail.com, tlf. 20724746

Dorte Hollbaum Hansen - Udviklingskonsulent hos LOF-Storkøbenhavn, dlhh@familieskolen.dk, tlf. 28434575