En truet ordning

Tekst: Birgitte Bjørkman

Den 10. maj var et beslutningsforslag om at give handicaphjælpere samme rettigheder
som ansatte i hjemmeplejen på Folketingets dagsorden. RYK skrev dengang til
Folketingets Socialudvalg med en opfordring til at bakke op om forslaget. Forslaget fik
dog ikke opbakning fra regeringspartierne. Der afventes nu et fornyet forslag til efteråret
fremsat af Socialministeren, og RYK har endnu engang grebet pennen for at
påvirke udfaldet.

I maj stillede oppositionspartierne, Socialdemokraterne,
Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
et beslutningsforslag i Folketinget, der
skulle sikre handicaphjælpere løn- og arbejdsforhold
på niveau med ansatte i
hjemmeplejen.

En truet ordning Ansatte i den offentlige sektor har overenskomst,
der inkluderer pensionsordning,
tillæg for tilkald, anciennitetstillæg,
fuld løn under sygdom og barsel
osv. Men det er ikke tilfældet for de ca.
6.000 handicaphjælpere i Danmark.
Godt nok står der i Sociallovgivningens
§ 96: ”Aflønning af hjælperne bør normalt
ske efter de almindelige regler i
overenskomst om aflønning af hjemmehjælpere
mv.” - men kun få kommuner
følger reglerne. Det fortæller Jens Bo
Sørensen, der er kasserer i RYK og
selv bruger af ordningen:
- Dette lille ”bør” har givet hovedparten
af landets kommuner mulighed for at
spare lidt penge, Det betyder, at rigtige
mange brugere må ansætte hjælpere
uden at kunne tilbyde pensionsordning
og ekstrabetaling ved uvarslet overarbejde
og tilkald.
- Selv efter 10 års ansættelse står
mange hjælpere stadig på samme løntrin
som da de startede, forklarer Jens
Bo Sørensen og henviser til, at meget
få personalegrupper på arbejdsmarkedet
står uden overenskomstforhold
som handicaphjælperne.
- Jo, ejendomsmæglere. Men de lider
mig bekendt ikke nød, bemærker Jens
Bo Sørensen med et skævt smil.
RYK frygter, at de dårlige ansættelsesvilkår
vil true ordningens eksistens.
- Det afskrækker mange ansøgere, og
det bliver sværere og sværere for os
brugere af ordningen at rekruttere kvalificerede
hjælpere. Tilmed skal vi dagligt
leve med usikkerheden om, hvor
længe hjælperne bliver under de arbejdsvilkår.
Det giver stor utryghed.

Blot en forhaling
Ved behandlingen i folketinget slog socialministeren
fast, at det er kommunernes
ansvar, og at der allerede er klare
retningslinjer.
- Nedslående når man ved, at kommunerne
ikke følger dem, siger Jens Bo
Sørensen.
Et forslag fra regeringspartierne om en
undersøgelse af hvorvidt kommunerne
lever op til det lille ”bør” i SL § 96,
giver Jens Bo Sørensen da heller ikke
meget for.
- Det vil blot være en forhaling. Vi, der
lever med hjælperordningen ved, at
næsten alle kommuner vælger økonomien
frem for anstændigheden.
RYK er bekendt med, at mange medlemmer
har forsøgt at ændre forholdene
i egne kommuner. Dette uden held.
Trods kommunernes forståelse er afslagene
begrundet i økonomi.

Groteske forhold
Hjælpeordningen blev oprettet for snart
30 år siden som et forsøg. Også kaldet
Århus-ordningen, da det var der, den
opstod. Ordningen lagde dengang op til
et korps af underbetalte studerende
som hjælpere.
- Det lider ordningen stadig under. Ansættelsesvilkårene
for vores hjælpere
er mildest talt uanstændige og utidssvarende,
fortæller Jens Bo Sørensen.
- Mange finder behag i jobbets arbejdstider
med lange vagter og stor frihed,
men bl.a. de mange nye vikarbureauer,
der tilbyder jobs med overenskomst,
lokker mange hjælpere væk fra deres
faste job. Disse bureauer kan på langt
sigt vise sig at blive en meget dyr løsning
for det offentlige, mener Jens Bo
Sørensen, som finder det grotesk, at
nogle kommuner accepterer merprisen.
- Anstændige ansættelsesforhold for de
fastansatte er trods alt billigere end en
vikar til dobbelt løn. I stedet vælges en
løsning, der resulterer i hjælperflugt til
vikarbureauerne, frustrerede brugere
og afmagt blandt de tilbageværende,
fastansatte hjælpere.
Jens Bo Sørensen ser da også med
dyb alvor på, at lovforslaget ikke fik opbakning
af regeringspartierne.
- Al anstændighed burde byde folketinget
at ændre disse forhold.
Ikke mindst var det med stor undren,
at Dansk Folkepartis ordfører, Pia Kristensen
med den ene hånd beklagede
forholdene i hjælpeordningen og med
den anden afslog, at der var penge til
at forbedre den for de 1.200 brugere
og deres hjælpere.
- Jeg genkendte ordret en række af
RYKs argumenter fra vores brev i hendes
fremlæggelse af forholdene.
Grotesk at hun derefter
når frem til at
konkludere, at man
ikke kan afsætte
penge midt i et finansår
og blot sender
bolden videre til
kommunerne og
Handicaprådene,
siger Jens Bo
Sørensen.

Brev til ministeren
Socialminister Eva
Kjer Hansen vil fremlægge et forslag i
efteråret til forbedring af hjælperordningen
på en række områder. Derfor skrev
RYK i august til socialministeren. I
brevet påpeger RYK bl.a., at de såkaldte
rådighedstimer er misbrug af begrebet
rådighed.
- I andre jobs betyder det typisk at skulle
have en tændt telefon i nærheden.
For handicaphjælperen betyder det
timer på arbejdspladsen til nedsat løn.
Andre områder RYK peger på i brevet
er vigtigheden af bevarelse af ordningens
fleksibilitet og frihed. Med det mener
RYK, at ordningen skal indeholde
mulighed for lange vagter i forbindelse
med eksempelvis ferie.
- Som brugere er det alfa og omega at
vi fx selv ansætter, afskediger og lægger
vores vagtplaner, fortæller Jens Bo
Sørensen, der i samme åndedrag tilføjer,
at det samtidig kræver såvel velkvalificerede
arbejdsgivere som arbejdstagere.
- I dag savnes uddannelsesplaner for
begge parter. Her ligger en udfordring!
RYK mener også, at ordningen skal
have plads til de brugere, der har behov
for assistance til arbejdsgiverrollen.
- Det er ikke alle, der kan overskue de
opgaver, arbejdsgiverrollen medfører.
Derfor foreslår vi, at det skal være
valgfrit om man vil være ”selvkørende”
arbejdsgiver eller være bistået arbejdsgiver.
I dag tilbyder nogle kommuner at klare
det administrative, mens andre ansætter
servicebureauer til det. Andre igen
ser helst, at brugeren selv klarer det
hele. Uanset valget mener RYK dog, at
brugeren skal uddannes i arbejdsgiverrollen.
Og hjælperordningen skal også
følges op i kommunen.
RYK foreslår ministeren at kigge mod
nord og finde inspiration i den norske
hjælpeordning, der bl.a. tilbyder sine
brugere valg mellem forskellige ”arbejdslederroller”
med eller uden ansvar
for løn og ansættelse.
- I Danmark har vi grundlaget til en fantastisk
hjælpeordning, der giver frihed!
Brugerne kan leve et selvstændigt liv og
ordningen bidrager til et ”alternativt arbejdsmarked”.
Jens Bo slutter med en opfordring til
ministeren:- Lad os udbygge ordningen og tilføre
hjælperne nogle bedre ansættelsesvilkår
uden at gå på kompromis med
friheden.

I alt har 1.200 personer i Danmark en
hjælpeordning efter servicelovens § 96
(tidl. § 77). Det forventes, at folketinget
beslutter en forbedring på en række
af problemerne i Sociallovgivningens §96.