En status ved Susanne Olsen

I en tid med corona er der fortsat fuld tryk på det handicappolitiske arbejde.

Nedlukning af Danmark har for en tid sat aktiviteterne i Dansk Handicap Forbund på pause, men trods de særlige omstændigheder er der fortsat fuld tryk på det handicappolitiske arbejde. Redaktionen har bedt landsformand Susanne Olsen komme med en sammenfatning af den seneste tids arbejde i forbundet.

14. maj 2020

Corona-situationen har for en tid ændret en del på hverdagen i Dansk Handicap Forbund. Mest mærkbart for medlemmerne har været stoppet for de fysiske møder og aktiviteter over hele landet. Det er en svær situation, for netop det at mødes for at dele erfaringer og nyde det sociale fællesskab er meget vigtigt for mange medlemmer. Men aktiviteterne er også vigtige for forbundets politiske arbejde, fordi de lokale aktiviteter er en vigtig vej til at opnå den viden, som gør det muligt for os at arbejde interessepolitisk.

På sekretariatsniveau og i forbundets udvalg har vi været hurtige til at indføre nye rutiner og arbejdsgange. Fra dag ét af nedlukningen var vores rådgivningsteam operationelt. Det skyldes, at teamet i forvejen arbejder hjemmefra via online systemer, så omvæltningen for dem var ikke så stpr. Derfor var det også muligt for os at være der for medlemmerne og give dem den sparring, de havde behov for. I begyndelsen af perioden, hvor der var usikkerhed om, hvordan hjælpen for det enkelte medlem ville se ud, fylde de spørgsmål selvfølgelig meget – både i forhold til kompenserende hjælp, men også i forhold til jobsituation mv.

Langsomt gang i bisidderne
I takt med den generelle åbning af samfundet kigger vi lige nu på en forsigtig genåbning af vores bisidderkorps, hvor de bisiddere, som ikke er i en risikogruppe, kan tage opgaver, hvis de selv har mod på det. De vil blive forsynet med de relevante værnemidler, men vi håber på medlemmernes forståelse for, at bisidderkorpset i en længere periode vil køre på et meget lavt blus.

Står man i en svær situation, opfordrer vi derfor til, at man drøfter sagen med vores rådgivere og sammen lægger en plan for den bedst mulige gennemførelse af de møder, man skal til.

Det politiske arbejde er ikke stoppet 
I forhold til det handicappolitiske arbejde, så har nedlukningen betydet, at mange politiske problemstillinger blev nedprioriteret af det politiske system, fordi alle kræfter gik på at håndtere coronasituationen, men det har ikke betydet, at vi har stoppet vores arbejde.

Tværtimod har vi benyttet situationen til at opruste på en række områder. Det har for eksempel været muligt at foretage en del reseacharbejde, som der normalt ikke er tid til, og vi har haft tid til at planlægge de politiske temaer, som vi gerne vil have fokus på, når situationen normaliseres.

Forbundet arbejder netop nu med en række emner:

Genåbningen af samfundet vil have vores helt særlige fokus. Der har været indført nødberedskaber, og kun de mest basale funktioner har været opretholdt. Det betyder, at mange medlemmer for en tid har måttet undvære dele af deres hjælp – fx ledsagelse. Det er helt afgørende for os, at vi med genåbningen får sikret, at vi vender tilbage til en hverdag, hvor vores medlemmer igen vil opleve et acceptabelt niveau af kompensation i hverdagen.

Specialeplanlægning er et område, som har høj prioritet, da vi siden kommunalreformen har oplevet en markant afspecialisering af handicapområdet og alt for stor forskellighed i, hvilke tilbud man får afhængigt af, hvor man bor. Regeringen har i det såkaldte forståelsespapir forud for regeringsdannelsen erklæret, at man ville evaluere området og kigge på, hvordan udfordringerne kan løses. Forbundet indgår i denne forbindelse i en arbejdsgruppe under Danske Handicaporganisationer (DH), hvor vi sammen arbejder på at samle dokumentation for, at et løft af specialiseringen er afgørende. Løsningen er ikke en forenklet løsning, hvor man tager handicapområdet fra kommunerne. I stedet skal det sikres, at der findes stærke specialvidensenheder, som kommunernes forpligtes til at bruge.

Det kræver blandt andet en finansieringsreform, som sikrer, at det ikke som i dag er kommuneøkonomien, der afgøre, hvilken hjælpe borgeren skal tilbydes.

BPA-ordningerne fylder meget i vores arbejde. I rådgivningen ses fortsat et pres på området, hvor mange kommuner forsætter en grænsesøgende afgørelsespraksis, som betyder, at ordninger klippes i stykker. Der ses en tendens til løndumping og uacceptabelt forskellige fortolkninger af udmålingskriterier fra kommune til kommune, og derfor fokuserer vi i øjeblikket på at samle alliancepartnere om at opnå en enkel og ensartet model for udmåling, og det kræver en national politisk løsning.

Hjælpemidler er et af de mest centrale områder i Dansk Handicap Forbunds arbejde. Vi har indsamlet Ankestyrelsens tal for klagesager på området fra hele landet, og vi indgår i et en arbejdsgruppe sammen med andre DH-organisationer, hvor vi forbereder en forbedret model for inddragelse af brugerne, når kommunerne skal indkøbe hjælpemidler. Derudover indgår vi i alliancer med forskellige interessenter på tværs af brugerorganisationer, faggrupper og brancheorganisationer, som alle er enige om, at et løft af hjælpemiddelformidlingen i Danmark ikke alene er et gode for det enkelte menneske med handicap, men faktisk også er et udtryk for ’samfundssind’, da bevilling af det rette hjælpemiddel forebygger forværring af funktionsnedsættelsen og yderligere behandlings- og hjælpebehov.

Merudgiftsdækningen er også et aktuelt fokusområde. I dag dømmes mange med reelle merudgifter ude af personkredsen, og ordningen er voldsomt bureaukratisk, så der bruges rigtig mange mandetimer på noget, der i virkeligheden burde kunne afklares mere eller mindre automatisk. Der er behov for at finde en ny forenklet model, og forbundet har derfor gennemført en række politiske møder hen over vinter og forår med partiernes ordførere, og senest har vi gennem DH fremlagt konkrete ændringsforslag, som netop nu ligger i Socialministeriet.

Derudover er velfærdsteknologi et prioritetsområde for forbundet. Vi har igennem flere år interesseret os meget for, hvad der skal til, for at vores medlemmer går ind for brugen af nye teknologiske løsninger. Svaret er, at det handler om, at borgerens egen motivation og selvbestemmelse er afgørende for, om det opleves som en succes. Vores engagement i området har betydet, at vi er trådt ind i en følgegruppe på et projekt omkring test af velfærdsteknologiske løsninger på botilbud. Projektet styres af Kommunernes Landsforening og Ergoteraputforeningen. Følgegruppen består, ud over Dansk Handicap Forbund, af fagforbund, uddannelsesinstitutioner og andre eksperter. Vores rolle er at varetage brugernes synspunkter og pege på de steder, hvor man kan komme til at overse borgrens behov.

Digitalisering fylder mere og mere i borgernes hverdag, og udviklingen peger i retning af, at man overvejer anvendelse af automatiserede afgørelser og kunstig intelligens i opgaveudførelsen. Den slags indeholder potentielt risici; for hvordan sikres det, at borgerens retssikkerhed holdes i hævd, når opgaverne udføres online? Spørgsmål om retssikkerhed og datasikkerhed hænger sammen. Derfor er vi glade for, at vi får indflydelse gennem Digitaliseringsstyrelsens nye Advisory Board, hvor vi har fået plads for en treårig periode.

Beskæftigelsesområdet er også et af de områder, vi satser stærkt på. Vi arbejder med særligt fokus på det praktiske niveau, og vi står i spidsen for projekter, som løfter beskæftigelsesindsatsen i en række kommuner og yder konsulentbistand, da vi har opbygget en del specialiseret viden på området. Den særlige periode, vi har været i med corona, har været værdifuld, fordi vi har fået mulighed for at integrere meget af den specialviden, vi har opnået i vores politiske arbejde, hvilket betyder, at vi går meget kvalificeret ind i den nærmeste fremtid i forhold til at kunne påvirke området politisk. Vores projekter viser nemlig, hvilke indsatser og greb der er særligt effektive, og det vil vi naturligvis gerne have politikerne til at fremme, så flere får en reel chance på arbejdsmarkedet.

Tilgængelighed og universelt design må heller ikke glemmes i denne tid. Der skal bygges, så alle kan anvende faciliteterne. Det gælder fx, hvis man, som det er foreslået politisk, efter krisen igangsætter offentlige byggerier for at styrke økonomien. Universelt design står fortsat ikke først for, når der igangsættes byggerier, og derfor har vi en bunden opgave i at få kilet viden om begrebet ind alle steder, hvor det kan lade sig gøre.

Sidst men ikke mindst er verdensmålene fortsat i fokus, og det er vores forventning, at situationen med genåbning af samfundet vil kræve et skærpet fokus på de grundlæggende principper. De kan nemlig anvendes til at erindre om, at en national krise, som den vi netop har oplevet, ikke er et argument for at skære i handicapområdet. Vi har grundlæggende rettigheder, og de må ikke gradbøjes. Internt arbejder vi også på at forberede de næste års arbejde, hvor kongressen til efteråret skal kigge på målsætninger for vores arbejde – blandt andet i sammenhæng med verdensmålene.

Attachments: