Ekspertbrevkassen

Læsere kan indsende spørgsmål om helbred og behandling til ”Ekspertbrevkassen”. Spørgsmålene sender RYK! videre til eksperterne på Klinik for Rygmarvsskader og Paraplegifunktionen i Viborg, som glædeligt har stillet sig til rådighed for Ekspertbrevkassen. Der kan stilles spørgsmål til læge og sygeplejerske. Har du et spørgsmål til Ekspertbrevkassen, skal du logge ind på ryk.dk/ekspertbrevkasse, hvor du finder en spørgsmålsformular.  

Tiltagende føleforstyrelser

 Brevkassen har modtaget dette brev: For fem år siden fik jeg fjernet en godartet svulst (ependymom) i rygmarven ud for L 2 ­ L 3. Ved operationen blev torntappende på de to lændehvirvler fjernet. Operationen forløb godt og uden varige men, bortset fra lidt stivhed omkring operationsstedet på grund af arvæv. Jeg har ingen rygpro­blemer eller rygsmerter. De sidste par år har jeg dog fået tiltagende føleforstyrrelser i tæerne, der føles døde. Jeg er begyndt af få sviende nervesmerter i underben og knæ og på bagsiden af lårene. Desuden har jeg føleforstyrrelser i sædepartiet omkring halebenet. Kontrolskanningerne viser ingen genkomst af svulsten, og jeg er afsluttet på Rigshospitalet i januar 2008. Jeg er efter henvisning til en privatpraktiserende neuro­log blevet undersøgt for nervebetændelse og har fået foretaget SEP­ undersøgelse uden at der er fundet skader eller forklaring på mine symptomer. Jeg er nervøs for de tiltagende nervegener, som breder sig hurtigt, og jeg er bange for at blive lammet i ben og  under­krop. Hvad kan forklaringen være på mine nervesymptomer, og hvor kan jeg gå hen og få hjælp til udredning og behandling?

 Brevkassen har fremsendt spørgsmålene til Klinik for Rygmarvsskader, der svarer sammen med Smerteforskningscenteret i Århus. Med hensyn til hvor du skal gå til udredning og behandling synes du at have været hos de rigtige, dvs. neurokirurg og neurolog. Såfremt symptomerne på den anden side fortsat forværres, kan der være grund til, at du igen bliver set med henblik på at vurdere, om det vil være rigtigt igen at foretage en skanning og en nærmere udredning. De neuropatiske smerter eller nerve- eller fantomsmerter er smerter, der kan opstå, når der er en læsion/skade på rygmarven eller nerverødder. Ved en svulst, der har siddet ud for 2. og 3. lændehvirvel, vil der mest sandsynligt være tale om en påvirkning af nerverødderne. Såfremt der udelukkende er påvirkning af de små nervefibre, kan man ikke se det ved en SEP undersøgelse. Det vil tillige kræve vurdering af temperatursansen for varme og kulde.  

 Fin Biering­Sørensen, professor og Nanna Brix Finnerup, dr. med.

 Urinpose

 Brevkassen har modtaget spørgsmålet: “Bliver en urin­pose “uren” af at blive pustet op? Jeg puster i urinposen for at sikre posens tæthed. Kan dette gøre posen “uren” og der­ med øge risikoen for infektion? Posen kan både være til uridom og til fast kateter.  

Brevkassen har fremsendt spørgsmålene til Paraplegifunktionen, som har videresendt spørgsmålet til mikrobiologisk afdeling. Først og fremmest kan man spørge, om det er nødvendigt at tjekke posernes tæthed ved at puste dem op. Vi har ikke hørt om, at det generelt kan være et problem, at poserne er utætte. Man skal naturligvis sørge for at evt. aftapningsstuds/-hane forneden på posen er lukket inden brug. Generelt mener vi, at der KAN være en risiko for at påføre sig selv en infektion, hvis man puster posen op, inden den tages i brug, i hvert fald hvis man gør det fra den side, der forbindes med kateteret. Er der tilbageløbsventil på slangen, der kobles med katetret, skulle man dog kunne puste via aftapningsstudsen (forneden på posen) uden risiko for at påføre sig selv infektion med bakterier fra mund/svælg/luftveje. Er der IKKE tilbageløbsventil på slangen, bør man ikke puste i posen. Hvor stor den reelle risiko for infektion er, ved at gøre det alligevel, tør vi ikke udtale os om.