Ekspertbrevkassen

Læsere kan indsende spørgsmål om helbred og behandling til ”Ekspertbrevkassen”. RYK! sender spørgsmålenevidere til Klinik for Rygmarvsskader og Paraplegifunktionen, som velvilligt har stillet sig til rådighed forEkspertbrevkassen. Der kan stilles spørgsmål til læge og sygeplejerske. Der kan nødvendigvis ikke forventessvar på samtlige spørgsmål. Har du et spørgsmål, skal du logge ind på ryk.dk/ekspertbrevkasse, hvor du finderen spørgsmålsformular.

Spørgsmål:

Jeg er for mange år siden blevet opereret for skoliose, men nu er titaniumstangen knæk- ket i to stykker, og jeg har stærke smerter fra rygsøjlen på venstre side og ud til siden. Jeg har boet i Grækenland i ni år, men er nu kommet hjem for at blive opereret. Men kan det lade sig gøre, uden at jeg selv skal betale for det? Jeg har fået mit sygesikringsbevis og en c/o adresse i Danmark. Er operationen for at fjerne titaniumstangen en lille ting?

Svar Hornbæk:

Det er ikke muligt at give et fagligt, fyl-

destgørende svar baseret på de fremsendte oplysninger. Generelt kan man sige, at ved skolioseoperationer, hvor der er anvendt implantat, vil det i mange tilfælde være muligt at fjerne det indsatte implantat, såfremt fx en stav er knækket. Det er imidlertid afgørende, om patienten har smerter eller andre symptomer. Hvis en knækket stav opdages tilfældigt i forbin- delse med røntgen af en anden årsag (fx lungerøntgen), vil man sædvanligvis ikke tilbyde at fjerne implantatet. Kort sagt er det en klinisk vurdering af patienten, der ligger til grund for denne afgørelse. Med hensyn til betaling har jeg ikke mulighed for at svare. Er man dæk ket af den danske sygesikring, kan patientens egen læge faxe en henvisning til: Visiterende overlæge, Rygsektionen, Ortopædkirurgisk afdeling, Rigshospitalet med alle relevante oplys- ninger. Er patienten ikke dækket af den danske sygesikring, kan man tage kontakt til Rigshospitalets patientvejleder for at få afklaret betalingsforholdene.

Med venlig hilsen Benny Dahl, professor, overlæge, dr.med, Rygsektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling U, Rigshospitalet.

Spørgsmål:

Jeg er tetra og har behov for at tabe mig fem kg. Hvad gør jeg? Jeg spiser meget lidt: Grøntsager, grøntsagssuppe, frugt og æg , fisk

og lidt kylling. Jeg styrketræner to gange om ugen og bruger i øvrigt manuel stol. Der sker bare ikke noget på vægten.

Svar:

For at få et fuldstændigt overblik over kosten, foreslår jeg en kostdagbog over 14 dage, hvor alt hvad der indtages, også i flydende form, registreres, ligesom tids- punkterne registreres. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan man for- deler sit kostindtag, specielt er det vigtigt at sørge for et godt morgenmåltid, ligesom små måltider mellem hovedmåltiderne anbefales for at undgå, at man bliver alt for sulten til hovedmåltiderne. De kalo- rier, der indtages i form af drikkevarer, kan somme tider være overraskende og være en forklaring på det manglende vægt- tab. Efterfølgende gennemgås dagbogen for at se, hvad der eventuelt kan skæres væk eller erstattes af andet med mindre

kalorieindhold.

Venlig hilsen Inger Lauge, overlæge, Paraplegifunktionen, Viborg Sygehus

Spørgsmål:

Hej, er der nogle, som har erfaring med Lamotrigin som behandling af nervesmerter? Jeg står overfor at skulle skifte fra Lyrica.

Svar:

Vi har afprøvet Lamitrogen for neurogene

smerter hos patienter med rygmarvs- skade. Der var ingen forskel fra placebo på hele patientgruppen, men der en mulig effekt hos patienter med inkomplet skade. Denne gruppe afprøver vi det på, hvis TCA ( tricyklisk antidepressiva), Gabapentin eller Lyrica ikke har effekt.

Venlig hilsen Inger Lauge, overlæge, Paraplegifunktionen, Viborg Sygehus

Spørgsmål:

Jeg har megen spasticitet fra skadesstedet og

ned og vil derfor gerne vide noget om bak- lofenpumpens fordele og ulemper. Desuden vil jeg gerne vide noget om Carpal Tunnel Syndrom. Lægerne siger, at jeg har det i begge hænder og at det er derfor, jeg taber kraft især i højre hånd. Jeg er inkomplet paraple- giker (T6/T7) og har kun en meget dårlig gang funktion.

Svar:

Hvis medicinsk behandling findes nød- vendig pga. spasticitet eller spasmer, skal man altid vurdere, om behandlingen vil forstærke kraftnedsættelsen/lam- melsen og eventuelt kompromittere en stand- eller gangfunktion. De til rådighed stående midler virker oftest ved at dæmpe aktiviteten generelt i nerverne, hyppigt anvendte er Baklofen og Tizanidin. Hvis bivirkningerne ved at indtage midlerne som tabletter, herunder ikke mindst sløv- hed, er for betydelige eller man ikke kan opnå et acceptabelt behandlingsresultat, kan man overveje, om der skal indopereres en baklofenpumpe, hvor Baklofen kom-

mer ind til rygmarven via en tynd slange

beliggende i rygmarvskanalen. Den gør det muligt at anvende en meget mindre dosis, hvilket betyder, at nogle bivirk- ninger, eksempelvis træthed, optræder i mindre omfang. Men enhver operation indebærer en risiko, og der kan opstå problemer med såvel pumpe som med den tynde slange. Derfor vil man vanlig- vis kun anbefale indgrebet i de tilfælde, hvor spasticitet er færdighedshæmmende eller medfører, at den rygmarvsskadede meget vanskeligt kan plejes i det daglige. Se i øvrigt ryk.dk/node/1322 (Erfaringer med baklofenpumpe). Vedrørende spørgs- målet om Carpal Tunnel Syndrom vil jeg henvise til: netdoktor.dk/brevkasser/ arkiv/200191 og laegehaandbogen.dk/ default.aspx?document=2478

Med venlig hilsen Fin Biering-Sørensen, overlæge og professor, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet