Ekspertbrevkassen

 Læsere kan indsende spørgsmål om helbred og behandling til ”Ekspertbrevkassen”. RYK! sender spørgsmålenevidere til Klinik for Rygmarvsskader og Paraplegifunktionen, som velvilligt har stillet sig til rådighed forEkspertbrevkassen. Der kan stilles spørgsmål til læge og sygeplejerske. Der kan nødvendigvis ikke forventessvar på samtlige spørgsmål. Har du et spørgsmål, skal du logge ind på ryk.dk/ekspertbrevkasse, hvor du finderen spørgsmålsformular.

Spørgsmål:
Efter at have tabt mig og endelig er nået
ned på den rigtige vægt, har jeg desværre også tabt polstringen på ballerne. Kan jeg få en fedtpumpning - det modsatte af en fedtsugning - og få lagt noget fedt ind i bal- lerne igen, så jeg bliver lidt bedre polstret og ikke så hurtigt bliver rød med risiko for tryksår? For et par år siden brækkede jeg lårbenshalsen og nu er min venstre side større - både i knogler og i muskler/ fedt - end den højre side, så det er faktisk kun på den højre side, at jeg er blevet så tynd, at det er et problem med manglende polstring. Jeg har aldrig før i mine snart 16 år som para haft problemer med eller tendens til siddesår.

Svar:
Fra plastikkirurgisk side oplyses det, at fedtinjektioner ikke normalt vil blive anvendt til dette formål, men at det altid
må komme an på en konkret vurdering.
Dvs. hvis der er en speciel grund hertil, kan der evt. henvises til plastikkirurg. Men en sådan henvisning eller forespørgsel bør nok foretages af lægerne tilknyttet enten
Paraplegifunktionen i Viborg eller Klinik
for Rygmarvsskader, Rigshospitalet ligele-
des efter en konkret vurdering.
Med venlig hilsen Fin Biering­Sørensen, overlæge og professor, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet

Spørgsmål:
Hej, da jeg kan se at dette emne ikke har været i dette forum, vil jeg spørge jer. Har for en måned side været hos min læge.
Han ville tale om min spasmemedicin,
som er apozepam. Han sagde, at jeg inden
for et år skulle være afvænnet med apo-
zepamen og i stedet tage Baclofen, da det
går i musklerne i stedet for i hjernen. Jeg er
nu på nedtrapning og bliver roligt vænnet til baclofenen. Indtil videre går det fint. Jeg tænker bare på, at hvis det ikke bliver ved med at
gå godt, skal jeg jo så sikkert
have apozepamen igen. Men ifølge min læge kan jeg så ikke køre bil mere, da det er forbudt at tage piller i samme kategori som apozepam. Er der i dette forum andre som kender til dette problem? Har nu trappet ned til 2 mg apozepam ud af 11 mg som jeg fik før siden 1977. Synes
ikke det er særlig optimalt, da jeg får flere
af bivirkningerne.

Svar:
I dag starter vi generelt ikke op med
behandling med benzodiazepiner, da
de kan være vanedannende, og fordi desom megen anden medicin, der brugesmod spasmer, er trafikfarlig medicin.
ILægemiddelkataloget står der følgende
om benzodiazepiner, hvortil apozepam,
diazepam m.fl. hører til: “Kørsel under påvirkning af benzodiazepiner eller ben- zodiazepinlignende midler er strafbart i
lighed med spritkørsel. Ved igangsættelse
af behandling og markant dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales fire ugers pause, men længden skal altid bero på
en konkret vurdering. Generelt
kørselsforbud anbefales ved fast behand-
ling med benzodiazepiner med lang halveringstid (> 10 timer). Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsfor- bud, skal
dette meldes til embedslægen.” Som det ses af ovenstående kommer det endvidere an på en konkret individuel vurdering, inklusive af det præparat, der anvendes.
Med venlig hilsen Fin Biering­Sørensen, overlæge og professor, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet

Spørgsmål:
Jeg er i vildrede om tolkning af denne konklusion efter MR scanning i decem- ber 2009: ”Diskrete signalforandringer i medulla, C5/C6
niveau uden kontrastop-
ladning - eller en lille syrings, formentlig
posttraumatisk på det stenotiske parti i
spinalkanalen”. Neurologen oplyser, det
forklares af spinalstenose - er for et halv år siden opereret for diskusprolaps i nakken, hvor diskus pegede ind mod rygmarven. Mit
spørgsmål er: Er det en såkaldt “skade”, jeg har på rygmarven, og burde jeg i så fald følges på Center for Rygmarvsskadede? Jeg har en del fysi- ske problemer og er sat i behandling
med amitriptylin, som jeg desværre får
det meget mærkeligt af. Jeg er afsluttet hos neurolog. Jeg har ikke fået foretaget undersøgelse af blærefunktion. Dette blev
anbefalet fra neurolog.

Svar:
Ifølge MR scanning kan der ses noget, der
ikke er normalt svarende til rygmarven.
Syrings er et lille hulrum i rygmarven.
Dette er dog ikke det samme som at disse forandringer giver symptomer, men de kan gøre det. Det er meget individuelt og skal
vurderes som sådan. De, der følges på Centrene for Rygmarvsskade, er de perso- ner, som en læge henviser, fordi de pågæl- dendes symptomer findes af en karakter og sværhedsgrad, så specialiseret vurde- ring og behandling findes nødvendig.
Med venlig hilsen Fin Biering­Sørensen, overlæge og professor, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet