Efterårsseminar - forskning og behandling

Der var fuldt hus på Musholm, da RYK bød velkommen til en weekend med fokus på nyeste indenfor forskning og behandling. En lang række spændende indlæg med nyt fra ind- og udland var sat på programmet indrammet af lørdagens mange firmastande, der bød på demonstrationer og snak over standende i den store multihal på Musholm.

Tekst: Birgitte Bjørkman

I en weekend i oktober mødte knap 100 deltagere frem til Musholm Ferie-, Sport og Konferencecenter i Korsør, hvor RYKs efterårsseminar blev afholdt. Seminaret satte fokus på forskning og behandling.  Programmet var tæt pakket med spændende og kvalificerede indlæg, der gav anledning til spørgsmål og dialog med oplægsholderne.

Stamceller

I Schweiz er man kommet langt med forskning i stamceller til reparation af ødelagte nerver i rygmarven, og derfor havde RYK inviteret en af verdens førende stamcelleforskere, den schweiziske professor, dr. Raphael Guzman til Danmark for at fortælle om de nyeste resultater indenfor stamcelleforskning. Som oversætter havde RYK inviteret Morten Meyer, professor fra Syddansk Universitet, som bidrog med korte opsamlinger på dansk undervejs i foredraget.
Raphael Guzman leverede et spændende indlæg, der gav anledning til mange spørgsmål, der viste deltagernes nysgerrighed, bl.a. hvorvidt fremtidens stamcelletransplantation kun bliver for nyskadede.
- Forskningen viser, at rygmarvsskadede med gamle læsioner også kan opnå effekt. Også de, der har fået opereret skruer og stænger ind i ryggen, kan gives stamcelleinjektioner, forklarede Raphael Guzman, der afslutningsvis frarådede rygmarvsskadede at rejse til udlandet for operation.

(Læs også artiklen ”Forskning - stamceller” ).

AlterG

I RYK! magasin har man i de seneste numre kunnet læse om gangtræning med det NASA-inspirerede gangbånd AlterG, og blandt nyskadede med inkomplette lammelser er der en voksende fokus på brug af gangbåndet for opnåelse af muskelfunktioner under brudstedet. RYK havde inviteret fysioterapeut Mark Abildhauge fra A-Fys i Solrød, der træner flere med en rygmarvsskade i sin klinik. Han fortalte om foreløbige resultater med brug af AlterG, der kan vægtaflaste helt op til 80 % af kroppens vægt.
- Modsat andre systemer til gangtræning har den klart nogle fordele, fortalte Mark og pegede bl.a. på den naturlige og frie bevægelig uden snærende seler. AlterG giver fuld bevægelighed og modsat bassintræning kan man også løbetræne i AlterG’en.
Mark Abildhauge viste undervejs filmoptagelser af gang- og løbetræning med Michael Jodehl i AlterG’en. Michael har en inkomplet rygmarvsskade og har, siden han startede træning hos Mark Abildhauge for 13 år siden, opnået at få en gangfunktion.
- AlterG er et fantastisk træningsredskab for rygmarvsskadede med inkomplette lammelser for styrkelse af muskelmasse, muskelkontrol og balance. Men den er også god for at modvirke eller reducere komplikationer som forhøjet blodtryk, hjerte/kar problemer, smerter, spasticitet, ødem, knogleskørhed og vægt.
Selvom Mark Abildhauge er stor fan af AlterG, så påpegede han, at det ikke er en mirakelkur.
- Det er ikke alle rygmarvsskadede, der kan træne i AlterG. Det kræver, at der er noget nerveforbindelse tilbage i rygmarven.
Michael Jodehl var også kommet til Korsør, og efter Marks indlæg fortalte Michael om sin mangeårige træning, og om hans begejstring for AlterG som et boost til hans træning, der også omfatter træning i andre gangbånd og træningsredskaber.

Eksoskelet

Fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg kom fysioterapeut Marie Hansen for give deltagerne en status på anvendelse af eksoskelet i rehabiliteringen.
- Eksoskelet kan bruges af rygmarvsskadede med både inkomplette og komplette lammelser, og den er god træning for at opnå et hensigtsmæssigt gangmønster, forklarede Marie Hansen og omtalte de forskellige typer af eksoskelet: Logomat, ReWalk og Ekso Bionics.
Under indlægget blev der vist en lille film med en kvinde med rygmarvsskade, der benytter eksoskelet i sin dagligdag som en del af et projekt, som Århus Kommune har iværksat med henblik på at vurdere, om eksoskelet er anvendeligt som hjælpemiddel for afhjælpning i dagligdagen (omtalt i artiklen ”Robotten og mig” i RYK! nr. 1.2017).
Afslutningsvis og under stor latter blandt deltagerne i salen viste Marie Hansen en YouTube film med en fodboldkamp fra en international Robot Cup konkurrence. De små robotter tøffede kluntet rundt på banen og forsøgte at sparke til bolden. Det skal her afsløres, at det ikke blev til mange mål, men vældig morsomt var det.

Pacemaker

Lørdagens sidste indlæg bød på en status på sommerens pacemakeroperationer på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, VCR, der måske på sigt kan give de opererede en generhvervelse af gangfunktion ved brug af en kombination af elektronisk stimulation og ihærdig træning.
Overlæge Helge Kasch havde taget turen til Musholm og gav et spændende indlæg krydret med optagelser fra én af operationerne. Her ser man patientens ben løfte sig fra madrassen og op i strakt stilling, da operationslægen aktiverer den netop indopererede pacemaker, som sender elektrisk stimulation ud til nerverne i benene.
- De foreløbige resultater viser, at pacemakerne fortsat virker, og træningsprogrammerne og udstyret kan anvendes af de fire, som har fået operationen. Og det tyder på, ligesom hos de tidligere opererede patienter, at man gennem elektronisk stimulering kan genvinde følesans, fortalte Helge Kasch, der håber på, at metoden også kan forbedre den motoriske funktion på sigt.
- Det er nyttig forskning, og vi er tilfredse med de foreløbige resultater. Vi er ved at have fat i noget godt.
Helge Kasch håber også, at man på sigt kan stimulere andre nerver, eksempelvis til forbedring af blære- og tarmfunktion, ligesom man vil kigge på, hvorledes ”direct current stimulation” kan benyttes til smerte- og spasticitetsbehandling.
- Det kan rent teknisk lade sig gøre.
Afslutningsvis kom overlægen fra Viborg ind på et andet projekt på VCR. Et hypnoseprojekt, der skal undersøge effekt af hypnose ved neurogene smerter.
- Det er en ikke-medicinsk metode, der benyttes ved behandling af katastrofetanker. Vi vil undersøge, om den reducerer smerter, fortalte Helge Kasch og sluttede med megen optimisme:
- Vi skal holde døren åben for ny teknologi, og vi skal fokusere på flere ting i forhold til afhjælpning af følgerne af en rygmarvsskade.

(Læs artiklen ”Gå fremtiden i møde” om pacemakeroperationerne i RYK! nr. 2.2017) 

Sårheling med organisk plaster

Søndagen bød også på spændende indlæg. På Klinik for Rygmarvsskader foretages forsøg med heling af sår med det dansk udviklede, organiske plaster Leucopatch.
For at forstå, hvorfor tryksår opstår, indledte overlæge Michael Von Linstow med en gennemgang af tryksårs forekomst og grader af tryksår, samt hvad man skal være opmærksom på. Bl.a., at når huden ældes, tåler den mindre tryk, og at det er vigtigt at fordele trykket på et større areal. Også valg af puder som aflastning blev berørt.
- Puden, der var god for et år siden, er ikke nødvendigvis god i dag.
Tryksår opstår ikke blot ved direkte tryk, men også ved den såkaldte shear, hvor man skrider frem i sædet, hvorved der opstår et træk i huden, der kan forårsage tryksår.
- Vævet tåler skridpåvirkning mindre end tryk, og hvis begge påvirker huden på samme tid, er det mere alvorligt, forklarede Michael Von Linstow.
Michael kom også ind på risikofaktorer.
- Det handler om graden af parese, følesans, alder, tobak, iltning af blodet, blodtryk, forekomst af ødem samt ens almentilstand, herunder tilstrækkelig ernæring gennem kosten eller tilskud af bl.a. protein og vitaminer. Også inkontinens øger risiko samt sløvende medicin og spiritus, hvor opmærksomheden påvirkes.
Michael Von Linstow pegede også på uegnede hjælpemidler, kvaliteten af forflytninger og aktiviteter i øvrigt.
Og naturligvis belastningstiden.
- Tryksår er omkostningsfuldt både for den enkelte og for samfundet, derfor er omsorg fra alle parter vigtigt, fortalte han og påpegede:
- Når der opstår tryksår, er det meget vigtigt, at der lægges en plan og en ansvarsfordeling. Og det er vigtigt, at man ser på alle faktorer for optimal behandling.
Derefter fortalte Anette Walther Mørck fra Reapplex om det organiske plaster Leucopatch.
- Det har været en lang proces med laboratorieforsøg og studier frem til i dag, hvor vi behandler først og fremmest diabetespatienter med Leucopatch. Leucopatch fremstilles af patientens eget blod og bidrager med vækstfaktorer og bakteriel nedbrydelse for hurtigere heling.
På Klinik for Rygmarvsskader har man benyttet Leucopatch hos patienter med sår på ben og fødder.
- Vi har opnået gode resultater med det biologiske plaster, der reducerer tiden for heling, fortalte Michael Von Linstow.
Også hos en patient med tryksår på bagdelen har man fundet god effekt.
- Efter 20 behandlinger så vi en langtidseffekt, idet der efter 15 måneder med total aflastning var sket en opheling. Alternativ behandling havde været en væsentlig dyrere svinglap-operation.
Michael Von Linstow sluttede:
- Vi skal presse på for at kræve den bedste og nyeste behandling, så vi som specialiseret sted kan imødekomme patienterne. Det handler om livskvalitet og samfundsøkonomi.

Cannabis

Rikke Middelhede, der er overlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, var inviteret til at komme og fortælle om forsøg med cannabis mod spasticitet og smerter. Hun indledte med en gennemgang af cannabisens virkningsmekanismer, virksomme stoffer og bivirkninger, og hun refererede til de få internationale undersøgelser og studier, der er lavet med rygmarvsskadede. Og det er ikke mange. Derfor var det med stor forventning, at VCR søgte midler til et dansk studie.
- Vi har ikke megen viden, men det er også et ømtåleligt emne, og der er mange udfordringer. Fx at bilkørsel ikke er muligt med stoffet THC i blodet, og mange rygmarvsskadede er netop afhængige af bil som transportmiddel. Derfor ville vi gerne lave et dansk studie i samarbejde med Klinik for Rygmarvsskader og smerteforsker Nanna Finderup, fortalte Rikke Middelhede og tilføjede:
- Desværre må vi stoppe studiet, inden det er kommet i gang. Vi har ikke kunnet skaffe pengene. Det er de barske vilkår.
Det er ikke personer, der mangler til studiet. Rikke Middelhede fortalte, at 15 danske rygmarvsskadede har meldt sig til studiet.
Med kommentar til regeringens forsøg med cannabis, sluttede Rikke Middelhede:
- Vi er sat i en træls position, for vi kan ikke vejlede vores patienter godt nok, fordi vi mangler tilstrækkelig viden. Lige nu står VCR og Hornbæk overfor spørgsmålet, hvordan vi tager hånd om regeringens forsøg og udstikker en fælles holdning, så vi sikrer bedst behandling.

(Læs også artikel ”Afblæst studie om cannabis” på side xx samt artikler i RYK! magasin nr. 1.2017 og 2.2017).

Skuldersmerter

Christian Gammelgaard Olesen er lektor i Biomekanik på Aalborg Universitet og udviklingschef i Wolturnus, hvor han bl.a. forsker i aflastning af overkrop og forebyggelse af skuldersmerter. Derfor havde RYK inviteret Christian Gammelgaard Olesen til seminaret i Korsør for at fortælle om aflastning af skulderskader.
- Det er repetitioner og belastninger, der giver skulderskader. Ved I, at hos 68% af kørestolsbrugerne, der passer kørestolen ikke brugeren?
Nede i salen blandt deltagerne blev der kigget rundt. Mon sidemanden er én af de 68%, hvis stol ikke passer?
- Ja, det er tankevækkende og giver anledning til bl.a. skulderskader. Hvis stoleryggen er for høj, mindsker den mobiliteten i skuldrene. Balancepunktet er også vigtigt, og så er det vigtigt at have fokus på drivringene. Giver de anledning til skuldersmerter?
Christian Gammelgaard Olesen gennemgik på slides en række drivringe med ergonomisk design i forhold til mobilitet og håndfunktion.
- Hvordan får man en sund skulder? Det handler også om stabilitet og styrketræning.
Christian Gammelgaard Olesen fortalte også om det dansk udviklede softwaresystem Anybody Modeling System, hvor man kan analysere køreegenskaber og belastninger.

Klogere på nyeste fremskridt

Seminaret var en succes, og de næsten 100 deltagere tog hjem lidt klogere på de nyeste fremskridt indenfor videnskab, sundhed og teknologi.
- Det er en af RYKs vigtigste opgaver at følge den nyeste forskning tæt, siger RYKs formand Helle Schmidt efter det vellykkede seminar.
- Som forening skal vi være med til at sikre, at vores medlemmer holdes orienteret. Jeg er derfor glad for,
at så mange af RYKs medlemmer mødte frem. De bidrager med inspiration til vores arbejde – både gennem dialogen med oplægsholderne og den dialog, vi har med hinanden, slutter Helle Schmidt.

Seminaret bød også på et one-man-show med stand-up-komiker Sanne Søndergaard, RYK bar og festmiddag om lørdagen med efterfølgende livemusik med Backtus Allstar, der havde taget turen fra Aarhus og bidrog til en god feststemning og et godt fyldt dansegulv.

Der var desværre en række indkvarteringsproblemer på Musholm Ferie-, Sport og Konferencecenter, hvilket RYK beklager overfor de deltagere, som blev berørt af det. Musholm har lovet, at dette ikke vil gentage sig på kommende seminarer.

……………………

BOKS: Firmabesøg

Om lørdagen havde RYK inviteret 16 firmaer, der kom og præsenterede deres produkter. De indrammede flot dagens program i den store sal på Musholm og bidrog til en interessant og farverig dag med demonstrationer og afprøvning af produkter, lodtrækning og god snak over standene.
- Vi er så glade for, at så mange firmaer bakker op om RYK og også får udbytte af at være med på denne dag, fortæller Helle Schmidt, der allerede ved dagens afslutning har fået mange positive tilbagemeldinger fra firmaerne.
Blandt firmaerne finder vi TA Service:
- Vi har valgt at være med her i dag, fordi vi først og fremmest gerne vil støtte RYK. Men det er også et spændende program, fortæller konsulent Jørn Christensen.
Også hos Focus on Care er der stor tilfredshed:
- Vi er rigtig glade for at blive inviteret med på dette seminar. Der er superspændende indslag på scenen, og det er dejligt at deltage på RYKs arrangement, da man hurtigt mærker det sammenhold, som I har, fortæller BPA konsulent Mads Svendsen.
Samme oplevelse har Michael Noer fra Auto Mobil:
- Det er rigtig fint at være med og møde jer igen - og med god tid til at snakke med folk i løbet af dagen.
- Så kan man kun være tilfreds, siger en glad formand og tilføjer:
- Firmaerne skal have stor tak, og vi håber, at vi ser dem igen, når vi næste gang holder seminar.