Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. DUKH

DUKH og retssikkerhed

Inden den officielle del af RYKs generalforsamling gav René Skau Björnsson, som er centerleder for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), et fint indlæg om den uvildige rådgivnings arbejde.

Tekst: Birgitte Bjørkman

RYK havde bedt René Skau Björnsson, som er centerleder for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), om at komme og fortælle om DUKHs arbejde.

DUKH yder gratis rådgivning om handicapkompenserende ydelser i sager mellem en borger og typisk en kommune. De er en uvildig part i sagen og er organiseret som selvejende institution under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. 
Gennem sin rådgivning får DUKH en stor viden om, hvilke sociale områder der særligt er genstand for uenighed mellem borger og kommune gennem de ca. 5.000 årlige opringninger til DUKH.
- Det er særligt tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge, fleksjob, merudgifter og biler, fortalte René og fortsatte:
- Vores erfaring er, at borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning, er ikke inddraget i sin sag, sagen er ikke tilstrækkelig oplyst, der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse, det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej, begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld, der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen og/eller sagsbehandlingstiden er ukendt og lang. Desuden ser vi i nogle sager problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger.

René omtalte også en samarbejdsundersøgelse, som er lavet i 2014.
- Den viser desværre, at 58% af de adspurgte havde oplevet dårligt samarbejde med kommunen, og 80% af de adspurgte havde fået ingen eller lidt rådgivning.

René fortalte videre om retssikkerhed og grundlæggende rettigheder og pligter på det sociale område og gav eksempler på, hvordan man som borger kan bruge DUKH:
- DUKH kan rådgive dig om, hvad lovgivningen konkret siger om rettigheder og muligheder inden for handicapområdet – eksempelvis dækning af merudgifter ved handicappet eller bolig og hjælpemidler, og vi kan rådgive om reglerne for sagsbehandling.
- Man kan også henvende sig, hvis man mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre, har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren, oplever at være kastebold mellem forskellige systemer eller er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage.
- Det, vi oftest yder rådgivning til, er såkaldt ”hårdknudesager”. Her beder vi om aktindsigt og sikrer, at retssikkerheden, forvaltnings- og serviceloven er overholdt i behandling af sagen.

DUKH skal være neutrale og yde rådgivning til begge parter i sagen.
- Derfor kan vi ikke rådgive om et specifikt handicap, udmåle støtte, varetage behandlingen af sagen hos myndigheden eller træffe afgørelser, ændre en afgørelse truffet af en myndighed eller være bisidder for den enkelte borger.

René påpegede, at inden man henvender sig til DUKH, skal man have søgt rådgivning i kommunen først, og han opfordrede til, at man brugte DUKHs 10 gode råd til forberedelse af mødet med kommunen.

Før sin stilling som centerleder var René Skau Björnsson i en årrække medlem af Folketinget og handicapordfører for Socialdemokratiet.

Man kan tilmelde sig DUKHs nyhedsbrev på dukh.dk, hvor man også finder ”Praksisnyt”, lovguider og viden til selvhjælp. Det er også muligt her at få rådgivning via DUKHs netrådgiver.

DUKH’s 10 gode råd

- til borgeren

  1. Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om
  2. Tag evt. en bisidder med
  3. Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde
  4. Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder
  5. Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen
  6. Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan
  7. Bed  din sagsbehandler om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes
  8. Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag
  9. Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning
  10. Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler