Nekrolog: Jane Horsewell

Efter længere tids sygdomsforløb, sov Jane Horsewell stille ind onsdag dern 8/8 2018. Jane var blandt meget andet tidligere formand for RYK og præsident for den europæiske rygmarvsskadeorganisation, ESCIF. Janes død kommer ganske kort tid efter hendes mand, Andys død i maj. Hun efterlader sig en datter og to børnebørn.

Janes arbejde for RYK, ESCIF og mennesker med rygmarvsskade var enormt. Trods fuldtidsarbejde og et meget aktivt liv, så engagerede Jane sig i RYK ganske kort tid efter sin rygmarvsskade i 1996. Derfra så hun sig ikke tilbage. Store projekter i både ind- og udland fulgte, venskaber opstod. Jane og resultaterne af hendes store arbejde, vil altid være skattet og husket i RYK.

Vi er mange der vil savne Jane, hendes humor, klogskab og store engagement.

Æret være hendes minde.

Nekrolog kan læses her.