BPA: Et ekstra familiemedlem

At bo sammen med et familiemedlem med en BPA er ensbetydende med at være i "familie" med en BPA. Så kort kan det siges, mener psykoterapeut og pårørende, Lisbeth Sørensen, der gav indspark til de fremmødte på RYKs temadage ”Den fordømte dejlige hjælpeordning”.
RYK! har snakket med Lisbeth Sørensen.

 Tekst: Birgitte Bjørkman

 - Hjælperne bliver en del af familiestrukturen – det bliver på en måde hele familiens BPA, forklarer Lisbeth Sørensen, psykoterapeut og selv pårørende.
- Når man er i et forhold eller indgår i et forhold til en person med BPA, flytter man også indirekte sammen med en hjælper - eller ofte indtil flere - og måske i alle døgnets 24 timer, fortæller Lisbeth og fortsætter:
- Man kan jo ikke altid bare forlade sit eget hjem, når man har brug for at få fri for hjælperne.
Det er derfor afgørende, mener Lisbeth, at begge parter forholder sig til problematikken og giver den pårørende mulighed for at ”få luft”.
- Men mange pårørende bliver desværre så presset, at BPA’en bliver en direkte trussel for parforholdet, forklarer Lisbeth og minder om, at det intet har med kærligheden at gøre mellem parret.
- Men man har jo ikke giftet sig med hjælperne!

Undgå dårlig samvittighed

Mange parforhold finder dog deres egen løsning; fra at den pårørende tager på ferie, i sommerhus, har 1. salen for sig selv eller partnerne vælger at have hver deres soveværelse.
Andre vælger, at partneren overtager hjælpetimer for at kunne ”holde fri” for hjælpere.
- Vigtigst er, at det er helt legalt, at synes BPA til tider er en forbandelse, og at man snakker sammen om at finde en løsning, parterne synes er bedst, fortæller Lisbeth.
- Ellers bliver det tabu og anledning til dårlig samvittighed hos den pårørende.

Skænderi er en menneskeret

En anden problematik hos et parforhold med BPA i huset er håndtering af uenigheder.
- Det er en menneskeret for parforhold og ægtepar at tage et opgør - også over aftensmaden. Men kan man det, når man har BPA og hjælperen sidder med til bords? Eller skal man vente?
Lisbeth fortæller, at det ikke er nemt og at klare aftaler om hvordan man håndterer konflikter og uenigheder er nødvendigt.

Klare aftaler

Det gælder også de mange andre problematikker, der følger med i pakken:
- Kan jeg blande mig i hvilket køn, min partner ansætter? Er det ok, at min mand ansætter yngre kvindelige hjælpere, eller kan jeg bede ham ansætte ældre? Hvordan håndterer jeg jalousi, når jeg hører min mand pjatte med de kvindelige hjælpere på badeværelset?
Og når der er børn i familien, skal man bl.a. forholde sig til, hvor tæt børnenes forhold skal være til hjælperne.
Selv om man ikke bor sammen, skal man som kæreste også forholde sig til BPA’en. Lisbeth fortæller:
- Kan man som kæreste fx tillade sig at blande sig i hvem, der er på job, når man skal ses?
Det handler om kommunikation, forventninger og klare aftaler, påpeger Lisbeth, der mener, at det er vigtigt, at pårørende også har indflydelse på, hvordan en BPA skal fungere.
- Det er, som jeg tidligere sagde, hele familiens BPA. Og der er mange måder at håndtere det på. Men jeg mener også, at der bør være grænser for hvor meget indflydelse,
partneren skal have, fortæller Lisbeth og slutter:
- Det kræver, at man laver helt klare aftaler, tager ansvar for egne følelser, har forståelse og gensidig respekt for hinanden og afstemmer forventninger hos hinanden.

En ekstra med tll bords

Lisbeth berørte flere problematikker i hendes indlæg som indspark til gruppearbejdet. Også hvordan det er som bekendt og nærtstående at skulle forholde sig til hjælperne.
- Der er altid en ekstra med til bords, når man inviterer en gæst med BPA, og nogle kan føle sig anspændt ved hjælperens tilstedeværelse. Hvor dybt kan man fx gå ind i en samtale med én, hvis hjælper sidder med til bords?
- Der er også altid nogle hjælpere, der er mere populære end andre blandt brugerens bekendte og venner, fortæller Lisbeth og fortsætter:
- Men man bør ikke sætte betingelser for hvilken hjælper, der er med, når man inviterer én, der har hjælpeordning, fortæller Lisbeth.
- Det på trods af, at det jo helt naturligt forholder sig sådan, at nogle mennesker svinger man bedre med end andre.

 I pårørendegruppen på temadagen deltes viden, frustrationer og erfaringer, og blandt andet også bud på hvordan man hos de enkelte forhold har fundet gode løsninger på bl.a. at finde frirum i dagligdagen. Temadagen gav samtidig mulighed for at danne netværk mellem deltagerne, og det er RYKs håb at der dannes ”familienetværk med BPA” i hele landet.