Bogomtale: Jojo Moynes `Mig før dig`

Sidste anvendelsesdato: 19. marts 2007

Denne lakoniske konstatering får Will Traynor tatoveret på sin krop. Det var datoen, hvor han brækkede halsen ret højt oppe, da en motorcykel uforvarende brasede ind i ham. Spørgsmålet er, om han også har en udløbsdato.

Tekst: Janke Bondam

Den britiske forfatter, Jojo Moynes, har med sin roman Mig før dig kastet lyskeglen på tetra-/hjælper-universet, der sjældent dukker frem til offentlighedens overflade – og det med en historie, der rammer lige ned i både centralnervesystemet og hjertekulen. Den fængsler og engagerer i stor stil med de følsomme dilemmaer, den berører. En anmelder har kaldt den en emotionel tyfon.

Historien starter, hvor den unge Louisa Clark, der er midt i tyverne, lige er blevet arbejdsløs og herefter henvises til et arbejde som handicaphjælper. Hun bor hjemme hos forældrene, hvor der er hårdt brug for pengene, så hun kan ikke sige nej til det job, der bestemt ikke står øverst på hendes hitliste. Fordelen er, at det kun drejer sig om seks måneder. Og det er overklassefyren, Will Traynor, der er små ti år ældre end hende, hun skal assistere. Ikke med den personlige pleje, dertil har Will den australske Nathan til at hjælpe sig, men med adspredelse, og – viser det sig – opsyn. Will har forsøgt at tage sit eget liv og planlægger nu rent faktisk at komme af dage ved hjælp af den schweiziske klinik, Dignitas*, når de seks måneder er slut.

Således er banen tegnet op. Arbejderklassepigen over for den rige jetsetfyr, der modtager hende med en uforskammet vrissenhed, som ville få enhver anden, der ikke benhårdt har brug for pengene, til at løbe skrigende bort. Men Louisa er en skøn figur. Forholdsvis rap i munden, sjov og meget dårligt klædt. Hun er da også til tider ved at give op, men det lykkes dem selvfølgelig at nærme sig hinanden, fordi tætheden er uundgåelig: ”Når man bliver slynget ind i et helt nyt liv – eller i hvert fald mast så hårdt ind mod en andens liv, at man lige så godt kunne have klemt ansigtet op mod vedkommendes vindue – så sker der det, at man bliver tvunget til at tænke på, hvem man selv er. Eller hvordan andre mennesker opfatter én”.

På en meget bevægende måde begynder de langsomt at se hinanden – forstå det menneske, der er bag de respektive fordomme. Og der genereres rum for refleksion og selvrefleksion. Stort set hele bogen (med enkelte undtagelser) er set ud fra Louisas synsvinkel med hende som jegfortæller – aldrig fra Wills synsvinkel – så man kommer som læser helt ind under huden på hende. Man griner med hende, græder, modnes og vokser.

”Det værste ved at arbejde som handicaphjælper er ikke det, de fleste tror. Det er ikke alt det med at løfte, den personlige pleje, medicinen og bandagerne og den svage, men konstante lugt af desinficeringsmidler. Det er ikke engang det, at andre folk tror, man kun har taget det arbejde, fordi man ikke er klog nok til at lave andet. Nej, det værste er, at når man er helt tæt på et andet menneske dagen lang, så kan man ikke flygte fra vedkommendes humør. Eller sit eget.”

Hun tager efterhånden sin opgave meget alvorligt. Hun vil have Will til at elske livet igen. Hun vil have ham til at se mulighederne i stedet for forhindringerne. Han fra sin side vil prøve at åbne hendes øje mod de kulturelle, litterære, uddannelsesmæssige muligheder, hun slet ikke tidligere har inkluderet i sin verden.

Louisa støvsuger nettet for kørestolsegnede aktiviteter og adgangsforhold i det offentlige rum, og hun får chatkontakter på nettet med rygmarvsskadede, der giver råd og vink. Alle Louisas idéer falder ikke i lige god jord hos den modvillige Will, og den uudtalte trussel om hans Dignitas-forehavende hænger tungt over teksten, men de får meget vellykkede ture sammen. Mere skal ikke røbes her.

I England er bogen indtil videre solgt i over 250.000 eksemplarer og lå i flere uger på Sunday Times’ Top Ti. Anmelderne kom med begejstrede udtalelser, og det er på mange måder ikke svært at forstå hvorfor. Løftes bogen op i et højere perspektiv, så handler historien om to mennesker, der mødes. To mennesker, der er kommet ud af kurs. Louisa har fysikken i orden, men er følelsesmæssigt lammet og lever ikke livet fuldt ud. Med Will er det lige omvendt. Han har været på livets kransekages top og levet fuldt ud både fysisk og emotionelt, og nu er kroppen lammet. I det ufrivillige møde med hinanden lykkes det dem begge at flytte og bevæge hinanden. Begge stiller de mere eller mindre ufortalt hinanden spørgsmålet, om de tør gribe livet, og i det spørgsmål ligger også spørgsmålet om livet som tilvalg og fravalg.

På trods af det tårepersende indhold er man på ingen måde omklamret af sentimentalitet. Fortællingen, der, som sagt, er lagt i Louisas mund, er med et sprog og en tone, der er ligefrem, sjov og frejdig. Meget letlæst, meget forløsende og man læser lige et kapitel til, og et til…

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har researchet sit emne grundigt. Indimellem tager den indhentede viden lidt for meget plads. Det gælder, når mulighederne for, hvad et menneske i kørestol kan deltage i, udfolder sig lidt for pædagogisk.

Inspirationen til historien fik Jojo Moynes efter en radionyhed, der rapporterede om en ung rugbyspiller, der pådrog sig en tetraplegi efter en sportsskade. Denne unge mand havde overtalt sine forældre til at rejse med sig til Dignitas for at få assisteret hjælp til selvmord. Historien ville ikke forlade Jojo Moynes hoved, og jo mere hun dykkede ned i historien, desto flere komplicerede og facetterede spørgsmål rejste der sig om de psykiske og følelsesmæssige tilstande, en sådan beslutning kan afstedkomme. Og dette udmøntede sig i nærværende historie om, hvordan mødet og konfrontationen med så skadet et menneske kan tage sig ud på tætteste hold.

[*Dignitas er en schweizisk gruppe, der hjælper folk med alvorlige fysiske eller psykiske skader/sygdomme til assisteret selvmord under opsyn af kvalificerede læger og sygeplejersker.]

Jojo Moynes (f. 1969) er uddannet journalist og debuterede som romanforfatter i 2002. Hun er forfatter til i alt 9 romaner, hvoraf Brudeskibet og Hvalernes sang er udkommet på dansk, og hun har to gange modtaget den engelske pris Romantic Novel of the Year. Med Mig før dig har Jojo Moynes’ forfatterskab taget en ny drejning, og romanen tegner til at blive hendes helt store gennembrud. MGM har købt rettighederne til en filmatisering.            www.jojomoynes.com