Bogomtale - Joe Speedbåd af Tommy Wieringa

Tekst: Janke Bondam

I en lille, ubetydelig flække i et søvnigt hjørne af Holland triller drengen Fransje rundt i sin kørestol og registrerer det ensformige og forudsigelige liv i byen Lomark. Det specielle ved Fransje er, at udover ikke at kunne gå, kan han heller ikke tale. Efter en noget bizar ulykke, hvor han blev påkørt af en stor slåmaskine, som efterlod ham med en brækket ryg, en ubrugelig arm, stum og oven i hatten ret så spastisk, har han kastet sig over skriveriet, som snart det eneste, han mestrer. Men skrive kan han. I dagbog efter dagbog registrerer han livets små krusninger i Lidenlund.
Endelig sker der noget: Joe Speedbåd crasher bogstavelig talt ind i den stillestående by og dermed i Fransjes liv. Joe lukker den stumme Fransje med ind i kredsen af drenge, og vi følger den lille gruppe på fire, fra de er 12 og ca. 10 år frem. Joe er gruppens ubestridelige dynamo, han får ting til både at eksplodere og til at lette. Drengestreger i fuldt flor. En ny pige dukker op i klassen, og de spirene drifter finder en retning.
Fransjes skjulte passion er den uovervindelige, herreløse japanske kriger Miyamoto Musashi fra 1500-tallet og hans klassiker om kampkunst og -strategi. Et credo fra denne lyder: ”Krigerens vej er at tjene både sværdet og pennen” og således er nærværende roman opdelt i to dele. Første del er Pennen, som er Fransjes bogføring over landsby- og drengelivet med sig selv som mere eller mindre passiv tilskuer. Anden del er Sværdet. Her træder Fransje, ved Joes hjælp, ud på arenaen som aktivt handlende. Han deltager i internationale dyster i armlægning, Joe har nemlig for længst opdaget, at Fransje har en velvoksen højre arm, som dermed er en kilde til god indtjening. Med Musashis kampstrategier i baghovedet opnår Fransje noget nær uovervindelighed. Også på det seksuelle plan får han slået sine sværdslag.

Det er en klassisk growing-up roman, men den har noget andet og mere i sig. Udover de mange opfindsomme og fornøjelige ting, der sker for drengene og byens originaler, er det hele skrevet i en skøn blanding af humor og småfilosofiske krøller overdrysset med vilde og meget kreative metaforer. En sproglig overlegenhed, man næsten kan undre sig over, at skrothandlersønnen Fransje besidder, for det er ham, der er historiens fortæller hele vejen igennem. Det er et fint fortælleteknisk greb at lade synsvinklen og betragtningerne komme fra den kant. Der er kun ét punkt, der kan undre, og det drejer sig om hans handicap. Hvorfor han skal have øllerne serveret med sugerør og ført op til munden er en gåde, når man besidder sådan en vinderarm. Sådan som han triumferer på kamparenaerne, skulle han vel nok have lært at drikke sine øller uden hjælp, og for længst også fundet ud af, hvordan man knapper dem op. Der er noget på den konto, der ikke helt hænger sammen, men pga. velskrevetheden er det let at tilgive.

Alt i alt er det en underholdende roman - lidt i familie med Morten Ramslands ”Hundehoved” - med sine mange sidehistorier om lokalsamfundets pudsige originaler. Fransjes underspillede, indsigtsfulde tone med den selvironiske løssluppenhed og sproglige opfindsomhed gør historien overraskende og dermed herlig at læse.

Joe Speedbåd af Tommy Wieringa. Udgivet på forlaget Tiderne Skifter. 288 sider. 299 kr.