Biludlejning

Fyraftensmøder om billeje
- fokus på leje og forsikring af udlejningsbiler

Kan man leje bil og bus med særlig indretning? Og hvem dækker leje af udlejningsbil, når uheldet er ude og egen bil skal på værksted? I samarbejde med Auto Mobil, der er vært, afholder RYK to fyraftensmøder med fokus på specialindrettede udlejningsbiler.

Kom og hør Michael Noer fra Auto Mobil fortælle om muligheder og betingelser for leje af biler og om udlejningsportalen Handi Drive. 

Fra Handicappedes Gruppeforsikring (HGF), som er en del af Købstædernes Forsikring, kommer Frederik Brejnrod og fortæller om de forsikringsmæssige muligheder for dækning af leje af bil.

Fra DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) kommer socialfaglig konsulent og VIP på handicapbiler, Jesper Jarl og fortæller om muligheder i Sociallovgivningen. 

Der bliver også mulighed for omvisning og snak med Auto Mobils medarbejdere om nyeste indenfor bilmodeller og -indretning i personbiler og busser. Hør også om håndbetjeningssystemet Click & Go, der som det eneste i verden kan klikkes af og på efter behov.

Arrangementerne er gratis. Undervejs bydes der på et mindre traktement.

Program:

Kl. 16.00 Ankomst og en forfriskning (+ omvisning og snak i showroom og værksted)
Kl. 16.30 Velkomst v/ RYK og Auto Mobil
Kl. 16.35 Udlejning af specialindrettede biler og -busser v/ Auto Mobil
Kl. 17.30 Sandwich og drikke (+ omvisning og snak i showroom og værksted)
Kl. 18.30 Kan kommunen dække udgift til leje af specialindrettet udlejningsbil? v/ DUKH
Kl. 19.30 Forsikringsdækning af specialindrettet udlejningsbil v/ Handicappedes Gruppeforsikring
Kl. 20.00 Afrunding med fokus på fremtidens udlejningsmuligheder af specialindrettede biler v/ RYK og Auto Mobil

Praktiske oplysninger:

Adresse Øst: Auto Mobil, Valseholmen 15, 2640 Hvidovre

Adresse Vest: Auto Max, Østergade 35, 6623 Vorbasse 

Tilmelding: ryk.dk

Tilmeldingsfrist: 14. oktober 2019. "Først til mølle". Du modtager bekræftelse senest den 21. oktober. 

Spørgsmål og info: Michael Noer, tlf.: 2159 2818 eller mail: mn@auto-mobil.dk

Tilmelding:

31. oktober i Hvidovre 

7. november i Vorbasse