Billedmageren

Tekst: Jean Dobbs Oversættelse: Janke Bondam

Christopher Voelkers billeder gør op
med stereotyperne. Siden 1994 har
han lavet 21 forsidebilleder for det
amerikanske New Mobility ud over
adskillige provokerende billeder for
den årlige udgave af ”Sex, hjul og
kæresteforhold”. New Mobilitys billeder
er vigtige - de viser, at folk med
handicap er livfulde, seksuelle, morsomme,
hele mennesker - men
Christopher Voelker ændrer også
folks syn på handicap med sit arbejde
som prominent fotograf i underholdningselitens
cirkler omkring Hollywood.
Han er en C6-7 tetra siden
1977 og har opbygget en forretning,
der har de kendte som kunder, - og
så er han den første kørestolsbruger,
der har fået status af ”Hollywood
Image Maker”.

Christopher Voelker, 45 år har taget den lange vej fra
teenagerdrømmen om at tjene penge ved motorcykelløb
til succesfuld fotograf.
Relativ kort tid efter at han forulykkede på en motorcykelbane
som 16-årig, voksede en ny længsel frem i ham - en
længsel om personlig vækst og kunstnerisk udfoldelse. Det
skete efter at nogen havde vist ham fotos af politikere og
magtfulde mennesker i magasinet Rolling Stones.
”Det tændte i den grad min interesse for fotografiet”, fortæller
Christopher Voelker. ”Og fra da af fik jeg en glubende
appetit, hver gang jeg så fotografier”.

I L.A. Valley College lærte Christopher Voelker teknikken bag
fotograferingen. Ligesom en af hans helte, Stanley Kubrick,
bidrog han med fotos til skolens avis og magasin, og i 1984
vandt han førstepræmien i en journalistkonkurrence om magasin-
fotos.”Det var fra da af, jeg begyndte at spekulere på, om jeg kunne
blive professionel fotograf”, siger Voelker og fortsætter:
”Jeg startede i mine forældres garage, men der gik ikke
længe, før de bad mig kigge mig om efter et egnet atelier.
På det tidspunkt kom jeg i forbindelse med én, der arbejdede
i et professionelt atelier, og da jeg så, hvad der kunne skabes
ved hjælp af lys, var jeg indfanget og nærmest besat”.
Adskillige år efter, og efter at Christopher Voelker havde lært
håndværket og fundet sin egen stil, opdagede han, at det,
der kan siges med skyggen er langt mere interessant, end
hvad der kan siges med lyset.
”Det er det lys, du ikke tænder, der er vigtigt”, siger han.

Efterhånden som Christopher Voelker blev optaget af denne
nyfundne verden, fandt han, at fotografiet var en sund måde
at udvikle et nyt og anderledes syn på eget handicap.
”Det medførte en stor tilfredsstillelse, at jeg med fotoengagementet
fokuserede mindre på mit handicap; jeg følte, at jeg
integrerede mig mere og mere i samfundslivet på et helt
andet niveau end tidligere”, siger Voelker.
Gennem 80erne tjente han sine penge ved at tage ”hovedbilleder”
- portrætter - af skuespillere. Som hans forretningsmæssige
og personlige portefølje voksede, nærmede han sig
mere og mere de højere lag på Hollywoods stjernefirmament.
Og så skete det, der ikke var til at komme uden om:
De forskellige reklamebureauer og agenter ville mødes med
fotografen ansigt til ansigt, før man indgik en aftale. Og han
blev mødt med fordomme, fordi han sad i stol, og mistede
en del kunder på den konto. Men ikke nok til at afholde ham
fra i 1990 at bygge et stort, velindrettet atelier med et
imponerende opbud af kørestolsvenligt teknologiudstyr.På
første sal indrettede han lejligheden, hvor han bor med
kæresten og to Sphynx katte. Efterhånden som atelieret tog
form, gik rygtet om den talentfulde fotograf i stol.

En af hemmelighederne bag Christopher Voelkers succes er
hans frygtløshed over for de udfordringer, der opstår under
fotosessionen, mener én af hans samarbejdspartnere. Selv
siger Voelkers, at nøglen til hans kreative proces er spontaniteten:
”Som oftest fortæller jeg folk, at jeg ikke på forhånd ved,
hvordan vi skal tage billedet, men selvfølgelig ved jeg, hvad
jeg gør. Der skal altid være rum for, at ting kan udvikle sig.
Hvis du er åben, kan du se mulighederne for at forandre og
ændre på noget, og netop det flytter dig over i en ny virkelighed,
hvor du kan lave noget ekstraordinært i stedet for bare
at fylde siden ud. Det handler om at skabe noget i det helt
rigtige øjeblik”.

Det at Voelker som kørestolsbruger har opnået succes inden
for den ekstremt konkurrerende verden af Hollywood Studiofotografer,
anser han selv som den mest tilfredsstillende
bedrift. Og ydermere giver det genlyd i hele ”handi-verdenen”.
Kendte eller ikke-kendte, så er Christopher Voelkers billeder
af mennesker med handicap ikke til at komme uden om.
Hans mange billeder for det amerikanske New Mobility har
så udtryksfuldt og sigende illustreret kærlighed, seksualitet,
forældreskab, arbejde, rejser, indre psykologisk kamp, udholdenhed,
smerte og glæde. Kort sagt illustreret de fleste
hjørner af livet på hjul.

”Sandheden er jo den, siger Voelker, at når jeg fotograferer
nogen med et handicap, så har jeg en personlig interesse i
at få vedkommende til at tage sig allerbedst ud, hvad nu
ellers deres allerbedste og mest charmerende egenskab er”.
Voelker føler sig selvklart mere knyttet til indholdet af disse
billeder og mere forbundet med modellerne, hvilket sætter
ham i den særegne position at være både bag og foran
kameraet samtidigt.
”Jeg prøver at lave billeder, der er sande i forhold til de
fotograferede”, siger han, ”men samtidig - på en underfundig
måde - fotograferer jeg også til en vis grad mig selv”.

Et af de områder, der har speciel interesse for Voelker, er
sammenkædningen seksualitet & handicap, og han sporer
sit ønske om at bryde de stereotyper, der er hæftet på disse
termer, tilbage til sine unge dage som tetra.
”Jeg var endnu ikke tyve og selvfølgelig meget tiltrukket af
kvinder, men jeg anede ikke hvad eller hvor min seksualitet
var, eller hvordan den kunne udvikle sig, og jeg følte, at der
var en iboende, uundgåelig klodsethed i det at være lammet”,
fortæller han.
Disse følelser stammede fra manglen på information og
billeder om emnet fra dengang han var på rehabiliteringscentret,
så ikke mindst af den grund er det vigtigt for Voelker at
få fyldt dette visuelle hul ud. Allerede efter sit første seksuelle
møde fik han elimineret det indre billede af det ”forkrøblede,
aseksuelle væsen”, men desuagtet er han fuldt ud bevidst
om, at den ”aseksuelle krøbling” er den gængse, herskende
opfattelse.

Ud over at bryde med disse outdatede opfattelser og succesen
med at vinde nyt terræn, er Voelker optaget af at dele
ud af sine erfaringer med kreativ udfoldelse til de mennesker,
som selv tror, at de er for handicappede til at arbejde som
fotograf. Han underviser folk i sit atelier, og han holder
foredrag om fotografering på et rehabiliteringscenter.
”Jeg tror at mange mennesker afskærer sig selv - ganske
unødvendigt - fra muligheden for at lave billeder”, siger han. Voelker selv har ikke megen bevægelighed i fingrene, og på
sit Hasselblad kamera bruger han den samme slags udløserknap,
som blev brugt ved månelandingen. Rumdragtens
handsker gjorde det svært at trykke på en almindelig udløser.       

Det at Voelker som
kørestolsbruger har opnået
succes inden for
den ekstremt konkurrerende
verden af Hollywood
Studio-fotografer,
anser han selv som den
mest tilfredsstillende
bedrift.
så NASA udviklede sammen med Hasselblad en meget
fingervenlig knap. I atelieret har Voelker fået lavet en liftplatform,
der kan løfte ham op til seks meter fra gulvet, og
derudover har han også et rullende kamerastativ.
”Hvis du er opfindsom”, fortæller han, ”er der virkelig masser
af muligheder for folk, som tror, at fotografering er uden for
deres rækkevidde”.

For Voelker handler ethvert fokus på handicap, (om det så
drejer sig om at bidrage med sin viden til en ny generation af
kørestolsbrugere, eller om at skabe nye billeder, der viser
bredden af livet på hjul), ultimativt om at fjerne de negative
konnotationer, der hviler om termen.
”De uvidende forestillinger og fordomme gør mig dagligt
rasende”, fortæller han, ”og jeg vil håbe, at min arv og mit
eftermæle ikke vil dreje sig om at se på mig i min kørestol,
men se på de håndgribelige værker, der er udsprunget af de
drømme, jeg har drømt i vågen tilstand.”

Artiklen er oversat fra: NM New Mobility - life on wheels.
September 2006
voelkerstudio.com