Besøg i en dyrestald

På Odense Universitetshospital søger lektor Kate Lambertsen i øjeblikket midler til et treårigt ph.d.-projekt. Formålet er at skaffe viden om, hvad der sker i rygmarven i dagene efter en rygmarvsskade.
 
Håbet med projektet er at skabe et grundlag for en behandling, som kan hindre nervecelledød – og dermed forværring af den akutte skade – i den rygmarvsskadede patient.
 
RYK vil gerne støtte ny forskning og har flere ansøgninger ude for at skaffe de sidste midler til ph.d.-projektet, der ledes af cand.scient. Ditte Gry Ellman.
 I anledning af samarbejdet tog Kate Lambertsen, Ditte Gry Ellman og cand. med. Hans Gram Novrup imod tre repræsentanter for RYKs forskningsgruppe – Gå Johnny – den 27. maj. Besøget foregik i dyrestalden, hvor Helge Halvas Jensen, Viggo Rasmussen og Bente Ovesen fik en uforglemmelig dag blandt mus og rotter og entusiasti-ske forskere.
 
 
Forskning mod helbredelse
 
 
I 70’erne fik vi at vide, at en rygmarvsskade var uigenkaldelig. Vi måtte acceptere og indrette os på et liv med de følger, skaden gav.
 
 I 80’erne hørte vi om, at der blev forsket i reparation af rygmarvsskader, primært i udlandet og primært i laboratorier. Vi var imponerede over, at forskere havde taget denne håbløse kamp op. Måske kom vi ad åre allige-vel til at gå, bruge armene og tisse, når vi skulle?
 
I 90’erne erfarede vi, at der blandt forskere var en vis optimisme. Den smittede. Fik os til at tro på, at vi kunne påvirke forskningen. Få den til Danmark. Vi ville gå!
 
I 00’erne hørte vi om, at nyskadede danske rygmarvsskadede rejste til udlandet for at få en tvivlsom behand-ling. Troen på helbredelse var blevet stærk. Så stærk, at nogle var parate til at lægge både krop og penge i den.
 
I 10’erne er grundforskningen, mål-rettet rygmarvsskadede, kommet til Danmark.