Behandling: Zentrum for behandling og træning

Tekst: Camilla Lagstrøm

I den schweiziske by Nottwil ligger Schweizer Paraplegiker-Zentrum, der er Europas førende center inden for rygmarvs skader. Her er adskillige faciliteter blevet samlet på ét sted, og det gør stedet til noget helt særligt.

– Det er et fantastisk sted.Sådan beskriver Ebbe Blichfeldt med få ord et af Europas største centre for rygmarvsskadede, der ligger i byen Nottwili Schweiz.Schweizer Paraplegiker-Zentrum erblandt de førende steder inden for para- og tetraplegi. Det særlige veddette sted er måden, det er opbygget på. Et akuthospital fungerer som dencentrale kerne på stedet, mens der ertilknyttet en masse små satellitstationer, der laver alt fra genoptræning af patienter til produktion af specialindrettede biler. Det betyder, at alt inden forbehandling og rehabilitering af rygmarvsskadede er samlet på ét sted.

Det fedeste sted

Akuthospitalet i Schweizer Paraplegiker-Zentrum er ofte det første sted, mangepatienter møder, hvis de for eksempelhar været ude for en ulykke, hvor dehar brækket nakken eller ryggen. Herbliver patienterne i første omgangindlagt og behandlet af stedets læger.Efterfølgende bliver de ført videre tilét af centrets andre faciliteter, hvor debliver behandlet af blandt andre fysio-og ergoterapeuter, der skal hjælpe medgenoptræningen.– Det er det fedeste sted, jeg har set.Patienter bliver guidet den rigtige vejmeget hurtigere og meget mere smer-tefrit end i eksempelvis Danmark, hvorder ikke er et samlet center, siger EbbeBlichfeldt, der selv har erfaring medlignende behandlingsforløb hjemme iDanmark. Da Ebbe Blichfeldt var 13 årgammel fik han leukæmi, hvilket gjordeham lam i benene på grund af en tumor,der trykkede på en nerve i rygsøjlen.

Ansatte i kørestol

Ebbe Blichfeldt er i dag en af landetsbedste kørestolsracere. I forbindelsemed en konkurrence i Schweiz fornogle år siden boede han i nærhedenaf Schweizer Paraplegiker-Zentrum oghørte meget om stedet. Det var derformeget naturligt for ham at henvendesig til hospitalet, da han for to år sidenskulle i praktik som en del af sin uddan-nelse som ergoterapeut. I løbet af sinpraktiktid på 10 uger oplevede han pånærmeste hold, hvordan stedet arbej-der med patienterne.– Når du som patient bliver indlagt pågrund af for eksempel en ulykke, såser alt meget sort ud, men så kan manopleve andre patienter, der er nåetlængere i behandlingsforløbet og erfyldt med energi og livsglæde. Samtidigsidder mange af de ansatte her påstedet selv i kørestol. Det kan være lidtaf en øjenåbner, hvor man som patienttænker, at det måske ikke er livets ende,når man kommer i kørestol, siger EbbeBlichfeldt.

Optimale træningsforhold

I dag er 27-årige Ebbe Blichfeldt blevetfærdig med sin uddannelse som ergo-terapeut, men det har ikke fået hamtil at flytte tilbage til Danmark. I sinpraktiktid fandt han ud af, at SchweizerParaplegiker-Zentrum også rummerutrolig gode træningsmuligheder, ogdet fik ham til at blive i Schweiz, dahan havde afsluttet sin uddannelse iDanmark.I Schweizer Paraplegiker-Zentrum bliverder lagt stor vægt på, at patienterneskal kunne vende tilbage til et så nor-malt liv som overhovedet muligt, når deengang bliver udskrevet fra hospitalet.De bliver derfor også introduceret tilkørestolsbasket, kørestolsrace, svøm-ning og mange andre sportsgrene. Allesportsgrene kan dyrkes på stedet, hvorder er tilknyttet optimalt trænings-udstyr og dygtige trænere. Faktisk ertræningen på stedet så god, at flereprofessionelle sportsfolk kun kommerfor at deltage i træningen på nogle af demange hold.– Verdens bedste kørestolsraceretræner her, og det er da også på grundaf træningen, at jeg er hernede. Det erhelt sikkert.

Færre muligheder i Danmark

For at kunne træne kørestolsrace harEbbe Blichfeldt meldt sig ind i en af demange idrætsforeninger, der er tilknyt-tet Schweizer Paraplegiker-Zentrum.Det koster cirka 300 kroner om året.Han træner seks gange om ugen sam-men med 10-20 andre kørestolsbru-gere, og her er der både plads til nogleaf verdens bedste kørestolsracere someksempelvis Marcel Hug, men også tilfolk, der først lige har stiftet bekendt-skab med sportsgrenen.- Jeg får meget mere ud af min træning,når jeg træner sammen med andremennesker, siger Ebbe Blichfeldt.I Danmark havde Ebbe Blichfeldt langtfra de samme træningsmuligheder, forder trænede han næsten altid mereeller mindre alene.– Når jeg kigger på de forhold, som dehar hernede, kan jeg se, at jeg har træ-net forkert eller i hvert fald har kunnettræne mere optimalt, end jeg gjorde iDanmark.Siden Ebbe Blichfeldts begyndte trænin-gen på Schweizer Paraplegiker-Zentrumer hans tophastighed steget fra 31 kmtil 33 km i timen.Ebbe Blichfeldt, der har fået job på etschweizisk hospital, har da heller ikkenogle planer om at vende tilbage tilDanmark inden for den næste fremtid.– Jeg bliver her i hvert fald og trænerfrem til De Paralympiske Lege i 2012, også må jeg jo se, hvordan det hele kom-mer til at udvikle sig.

Schweizer Paraplegiker-Zentrum

Schweizer Paraplegiker-Zentrum (SPZ)i Nottwil er blandt de førende centre iEuropa for rygmarvsskader, hvor manhar samlet akutbehandling og reha-bilitering. SPZ er en privat, statsaner-kendt specialklinik og rummer en langrække medicinske og kirurgiske spe-cialer, intensiv pleje, terapi, psykologi,familie- og patientuddannelse, social-og juridisk rådgivning, life-support ogklinisk forskning. Terapi dækker for-uden fysio- og ergoterapi også kunst-,musik- og sportterapi. Desuden tilby-der centret bl.a. restaurant, sportsfa-ciliteter og SPZ i Nottwil er det størsteaf fire specielle klinikker for rygmarvs-skadede i Schweiz.De øvrige tre er beliggende i Basel,Geneve og Zürich. Centret er fuldtbesat hele året.