Behandling: The Xiao procedure

Tekst: Dorte Clemmesen

En forskergruppe i Århus har fået bevilliget to

 millioner kroner til ny behandling, som skal give

rygmarvsskadede kontrol over blære og tarm ved

brug af kroppens egne nerver.

Som resten af verden har vi

gennem det sidste år fået

interesse for professor Xiaos

forskning i Kina. Hans teori og

operation går ud på, at man ved

et mindre kirurgisk indgreb i

lænderyggen kan skabe en ny

refleksbue til blære, tarm og

bækkenbund. Rent teknisk

finder man i lænderyggen den

nerve, der vanligvis går ud til

skinnebenet og foden, klipper

den del af nerven, der står for

bevægelse, over (bevarer føle-

delen af nerven) og syer den

på én af nerverne, der forsyner

blære, tarm og bækkenbund.

Stimulation på benet

Rygmarven har som bekendt

ikke mulighed for at vokse ud

igen (deraf den store interesse

for stamcelleforskning), men

nerver, der er afgået fra rygmar-

ven, kan vokse ud igen efter

overskæring. Det betyder, at

nerven fra benet, der er over-

skåret, vil begynde at vokse

ind i nerven til blære, tarm og

bækkenbund. Man må forvente

minimum et år, inden nerven

er vokset helt ud til organerne

og dermed kan fungere. Når

nerven er vokset ud, tyder det

på, at man ved en kraftig stimu-

lation af huden på skinnebenet

kan sende et signal op gennem

den bevarede føledel af nerven.

I stedet for at få en refleksre-

spons i form af en spasme i

benet, går signalet i stedet ud i

den nydannede nerve og giver

signal/refleks til blære, tarm,

bækkenbund og dermed blære-

og tarmtømning.

Fire speciallæger

Professor Jens Chr. Djurhuus

fra Klinisk Institut Skejby

Sygehus var den første, der

hørte om behandlingen. Han

samlede et hold af fire special-

læger, der alle i hverdagen

beskæftiger sig med rygmarvs-

skadede patienter og forsk-

ning: Klaus Krogh (mavetarm

medicinsk afdeling og tarm

forsknings afdeling), Peter

Christensen (mave-

tarm kirurgisk

afdeling

og tarm forsknings afde-

ling), Yasan Rawashdeh

(urinvejskirurgisk afdeling) og

Dorte Clemmensen (neuro-

kirurgisk afdeling – rygkirurg,

opererer brækkede rygge).

Positive vurderinger

Vi har holdt mange møder,

hvor vi har diskuteret metoden,

læst den beskrevne litteratur,

vurderet teorien og diskute-

ret med andre specialer, fx

Paraplegifunktionen i Viborg.

I vinteren 2008 kom vi frem

til at:

- metoden er teoretisk mulig, og

vi mener dermed, at der er en

betydelig mulighed for større

blære/tarm kontrol

- der er tale om en mindre

operation på de nerver, der ikke

har nogen funktion på grund af

rygmarvsskaden, så vi vurderer,

at der ikke er risici/ulemper

ud over at skulle igennem en

operation. Ved hjælp af nerve-

monitorering under operatio-

nen sikrer man, at man finder

de korrekte nerver

- den stimulation af huden på

skinnebenet, der skal til for at

udløse

et respons, skal være kraftig og

langvarig (min. 10-15 sekun-

der), så almindelige daglige

gøremål, leg med børn, påklæd-

ning mv. vil ikke udløse ufrivil-

lig vandladning/afføring

- operationen påvirker ikke

selve rygmarven og fratager

dermed ikke muligheden for

evt. senere behandling med

stamceller

- vi vurderede, at denne metode

kan blive så betydende, at

financering burde kunne lade

sig gøre.

Besøg i Kina

Vi besluttede derfor at arbejde

videre med metoden. Næste

punkt var at vurdere metoden i

virkeligheden. Vi skabte derfor

kontakt til Professor Xiao i

Wuhan i Kina, der har opereret

mere end 1500 patienter med

denne metode. Vi blev invite-

ret til Kina for selv at vurdere

hans resultater. Turen blev

arrangeret, så vi var i Kina

på samme tid som

en gruppe

speciallæger fra Finland og

Australien, hvilket skabte en

enestående muligheder for hver

aften at kunne diskutere meto-

den og dagens oplevelser, nu i

en 12 mands gruppe. Vi brugte

fem dage sammen med profes-

sor Xiao i Wuhan, overværede

fem operationer, så patienterne

efter operationen og havde rig

lejlighed til at diskutere med

Xiao.

Alle tre forskningsgrupper

konkluderede efter dette besøg,

at vi tror på, man kan opnå et

positivt resultat af behandlin-

gen. Australierne vil tilbyde

operationen til børn med

medfødte rygmarvsmisdan-

nelser, men lægerne fra Finland

og Danmark vil i første omgang

tilbyde metoden til voksne

rygmarvsskadede.

To millioner

Efter Kinaturen er arbejdet for

alvor gået i gang. Der er skrevet

en 60 sider lang pro-

tokol, der nu er godkendt af

Videnskabsetisk Komite, og

vi har søgt og fået et to mil-

lioner stort forskningsbeløb fra

Lundbeckfonden.

Vi er derfor så småt gået i gang

med at finde de rygmarvsska-

dede, vi tror på kan have størst

mulig effekt af operationen.

Ældre skader

Ældre skader tror vi ikke har

samme mulighed for god nerve

nydannelse, men det er ikke

undersøgt ordentligt. Er der

god effekt hos nyere rygmarvs-

skadede, vil vi fortsætte med

at teste metoden hos ældre

rygmarvsskade. Skader lavt

i bryst- og lænderyggen kan

desværre ikke opnå en effekt,

da skaden er lige i den del af

rygmarven, der skal bruges til

den nye refleksbue.

Vil du deltage i undersøgelsen?

Der er fortsat mulighed for at deltage i undersøgelsen. Rygmarvsskadede, der kan

komme i betragtning til den kommende operation, har:

- en komplet rygmarvsskade et - fem år efter skaden

- en skade lavt i nakken eller højt/midt i brystryggen

- gerne spasmer i benene, men ikke baklofenpumpe

- villighed til at gennemgå et større undersøgelsesprogram før operation og efter ca. to år

- betydelig gene med urininkontinens eller brug af kateter og bruger lang tid på afføring

eller har afføringsinkontinens