Behandling: Vederlagsfri fysioterapi

Danske Fysioterapeuter har fået forelagt resultatet af RYKs spørgeskemaundersøgelse fra efteråret, der viser, at der er utilfredshed med specialiseringsgraden af den vederlagsfri fysioterapi. RYK peger desuden på en række indsatsområder og har stillet spørgsmålet til Danske Fysioterapeuter: Hvor skal vi hen med den vederlagsfri fysioterapi?

Tekst: Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter

Hvor skal vi hen med den vederlagsfri fysioterapi? Det er et spørgsmål, som vi er optaget af i Danske Fysioterapeuter. Patienterne er bekymrede, kommunerne er bekymrede, fysioterapeuterne er bekymrede. Ordningen har eksisteret siden 1989. Samfundet ændrer sig, patienternes behov ændrer sig, og der kommer hele tiden ny viden om træning og behandling af mennesker med bevægelseshandicap. Så tiden er til, at vi kigger nærmere på, hvordan den vederlagsfri fysioterapi skal se ud i fremtiden.
Jeg vil i det følgende besvare RYKs spørgsmål med fokus på, hvordan vi opnår bedste faglige kvalitet i vederlagsfri fysioterapi og dermed udbytte for patienterne i ordningen.

Fokus på faglig kvalitet

Danske Fysioterapeuter gennemførte i 2010 kampagnen ”Faglig kvalitet i vederlagsfri fysioterapi”. Her satte vi fokus på fysioterapeuternes kompetencer, på kliniske retningslinjer, på udredning og test, på målsætning og samarbejde med patienterne og på adgangsforhold. I 2015 etablerede vi Enhed for Kvalitet målrettet praksissektoren, som skal støtte klinikkerne i at implementere kliniske retningslinjer på det vederlagsfri område og dermed skabe en høj og ensartet faglig kvalitet. Og vi følger aktuelt op med endnu en kampagne om  kvalitet – denne gang målrettet fysioterapeuternes journaler, hvor vi sammen med fysioterapeuterne evaluerer forløbene i forhold til målsætning, anvendelse af test og brug af kliniske retningslinjer. Så på den måde arbejdes der kontinuerligt med at udvikle og fastholde et højt fagligt niveau.

Specialisering er afgørende

Men når det er sagt, så er jeg  enig med RYKs medlemmer i, at der er mere at gøre, og at specialisering kan være helt afgørende for, at vi kommer videre.
Danske Fysioterapeuter arbejder for at fremme specialisering i fysioterapi. Begrundelsen er, at fysioterapi er for stort et vidensområde til, at den enkelte fysioterapeut kan være god til det hele, og det grundlæggende princip om, at øvelse gør mester: Det, man fordyber sig i, bliver man god til.
For at fremme specialisering etablerede vi i 2012 faglige selskaber med henblik på, at fysioterapeuter her kan søge viden, deltage i kurser og faglig udvikling inden for de områder, de beskæftiger sig med. Vi kan med tilfredshed konstatere, at der er sket en stor udvikling på sygehusene og i kommunerne i retning af specialisering, som set med vores øjne har været fremmende for den faglige kvalitet i fysioterapi. Derfor er vi nu optaget af, hvordan vi kan skabe rammer for en lignende udvikling på klinikkerne. For det første mener vi, at det vil styrke fysioterapeuternes kompetenceudvikling, når den enkelte får mulighed for at dygtiggøre sig i specifikke patientgrupper. For det andet mener vi, at det vil skabe incitamenter for klinikkerne til at investere i relevant træningsudstyr, indretning, uddannelse og adgangsforhold.

Behov for nytænkning

Men specialisering har en bagside, når det kommer til at sikre adgang til samme høje kvalitet over hele landet. For det første kan det være en udfordring at samle tilstrækkelig mange patienter med samme problemstillinger på samme klinik og samtidig sikre patienterne fornuftig transporttid. For det andet kan det være en udfordring at finde en model, som sikrer klinikkerne det rette grundlag til at foretage relevante investeringer trods omfordeling af patienterne. Der er med andre ord behov for, at vi tænker nyt og finder nye løsninger.
I forhold til  træning og behandlingen i ordningen om vederlagsfri fysioterapi er der også, som RYKs medlemmer peger på, behov for, at vi tænker nyt. Der er f.eks. kommet ny viden på området i forbindelse med tre kliniske retningslinjer for henholdsvis sklerose, hjerneskade og cerebral parese, som peger på, at udbyttet af træning er størst, når træningen tilrettelægges i kortere, intensive forløb med pauser imellem. Ligeledes er der ny viden om behovet for individuelt tilrettelagt træning, idet patienter viser sig at respondere meget forskelligt på indsatserne.

Øget fokus på fysisk aktivitet

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Danske Fysioterapeuter sammen med Bevica Fonden gennemfører et projekt, hvor vi vil øge fysioterapeuternes opmærksomhed på, hvordan de kan støtte patienter i den vederlagsfri ordning i at blive mere fysisk aktive ved siden af fysioterapien – f.eks. i lokale fitnesscentre og idrætsforeninger. Vi skal alle gøre en indsats for at holde os i form – men mulighederne for mennesker med handicap er begrænsede, og her skal vi som fysioterapeuter give en hånd med.

Der er altså ingen tvivl om, at Danske Fysioterapeuter er enig med RYK i, at der er behov for at tage nye initiativer. Og vi synes også at være enige om, hvad der skal til. Udfordringen er nu at finde løsninger, som er gode og bæredygtige for alle. Jeg ser frem til dette arbejde og vil meget gerne tage imod RYKs tilbud om at hjælpe til.

Læs også lederen på side 5, hvor RYK oplister sine seks bud på fremtidens vederlagsfri fysioterapi.