Behandling kontrol ventetid

Ventetid til kontrol

Rygmarvsskadede i Østdanmark må i dag vente op til fire år på kontrol. RYK! magasin har talt med Birgitte Hansen, der er ny administrerende overlæge på Afdeling for Rygmarvsskader.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Intervallet for den livslange kontrol af rygmarvsskadede er to år. Eller rettere: sådan har det været gennem årtier, men i de seneste år er intervallet mellem indkaldelser i Østdanmark skredet stille og roligt: to er blevet til tre, og nu går der fire år, før rygmarvsskadede bliver indkaldt til kontrol.

Nedskæringer gennem 20 år

– Ja, det er en kedelig kurve. Det er vi kede af, og det skal der rettes op på. Vi har fået bevilget en lægestilling på fuld tid, der snarest skal besættes. Men for at regnskabet skal gå op, skal vi have bevilget en fuldtidsstilling mere.
Birgitte Hansen, der er administrerende overlæge, forklarer, at en lang række forhold har haft indflydelse på den øgede ventetid til kontrol.
– Gennem de sidste 20 år er vi – på lige fod med andre hospitalsafdelinger – blevet pålagt væsentlige, årlige besparelser.
Afdeling for Rygmarvsskader har i alle årene måttet tåle en årlig 2% beskæring af budgettet, effektiviseringskrav og andre besparelser. Og det er på et område, hvor effektivisering svært lader sig gøre. Sammen med ændringer i ansættelsesforholdene blandt lægerne på afdelingen har det haft stor indflydelse på bemandingen i ambulatoriet, som i dag ikke er gearet til at klare en 2-årig kontrol af rygmarvsskadede bosat i Østdanmark.

Mere kompleks gruppe

Dertil kommer en øget tilgang af patienter, der desuden er blevet mere kompleks i de senere år.
– Vi har patienter med rygmarvsskade pga. cancer, og vi har mange ældre patienter, der har fået deres rygmarvsskade sent i livet. Denne patientgruppe kræver langt mere omfattende behandling og kontrol, fortæller Birgitte.
Foruden de almindeligt kendte komplikationer og senfølger af en rygmarvsskade, som behøver rutinemæssig kontrol, så støder der også kemobetingede og aldersbetingede helbredsproblematikker til. Men bevillingen af lægebemandingen tager ikke hensyn til den ændrede og mere komplekse patientgruppe, der kræver mere tid.
– Og hver gang et kontrolbesøg tager længere tid, bliver ventetiden længere for de øvrige, der venter på tid til kontrol, forklarer Birgitte Hansen.
Også Birgittes egen nyudnævnte stilling som administrerende overlæge har skubbet til den i forvejen lange venteliste. En del af hendes arbejdstid er nu øremærket administration og ledelse på Afdeling for Rygmarvsskader, hvilket er timer, der tages fra patientbehandlingen både på sengeafsnittene og i ambulatoriet.

Benhård prioritering

I 2012 blev kvoten for antal udnyttede sengepladser i Hornbæk ikke opfyldt, hvilket også har givet efterdønninger både i Hornbæk og i ambulatoriet.
– Det gav sidste år et antal procent færre personaletimer spredt over alle faggrupper, hvilket også får indflydelse på ambulatoriet, fortæller Birgitte og forklarer:
– Hvis vi mangler lægebemanding i Hornbæk, fx ved sygdom, må vi tage den fra ambulatoriet. Det er benhård prioritering men den er nødvendig. Ikke mindst når kvoten for indlæggelser i 2013 blev opfyldt med 108 procent. Så giver regnskabet underskud… vi kan ikke få enderne til at hænge sammen.
At den ene læge er en såkaldt uddannelseslæge gør det ikke altid nemmere.
– Vi prioriterer at give nyuddannede læger mulighed for at arbejde her – på den måde kan vi sende ”diplomater” ud på landets sygehuse, når de senere ansættes andre steder, forklarer Birgitte og fortsætter:
– Men de kan fx ikke overlades eneansvaret på sengeafsnittet i Hornbæk. Det betyder, at hvis den anden læge, der har vagt, melder fravær, må vi i stedet tage lægen fra ambulatoriet, så uddannelseslægen ikke står alene med sengeafsnittet.

Almindelig visdom

Det er almindelig viden, at rutinemæssige, forebyggende kontrolbesøg er vigtigt og nødvendigt.
– Det er sund logik – for opdager man fx begyndende nyresvigt i tide, kan man undgå en fordyrende, livslang behandling og ikke mindst at den pågældende patients livskvalitet forringes.
Det erfarede man i Finland, hvor man undrede sig over, at gennemsnitsalderen blandt rygmarvsskadede var langt lavere – op til 10 år – end hos de øvrige nordiske lande.
– Man fandt efterfølgende ud af, at størstedelen af de finske rygmarvsskadede slet ikke blev fulgt op efter udskrivelsen, fortæller Birgitte og pointerer:
– Det bekræfter, at fravær af kontrol kan få store konsekvenser. Nu har man indført rutinemæssig kontrol i Finland.

Det hænger ikke sammen

Tilbage til de danske forhold ser Birgitte alvorligt på det store skred i intervallet mellem den rutinemæssige kontrol.
– Antallet af rygmarvsskadede er stigende, og det er en kompleks patientgruppe, personalet står overfor i dag. Dertil kommer dem, der får senfølger og komplikationer efter mange år som rygmarvsskadet. Men personalenormeringen er ikke fulgt med. Det betyder blot flere og flere patienter med dertil mere omfattende kontrol, uden at vi har fået flere personaletimer. Det hænger ikke sammen.
Birgitte har da også ønsker til den fremtidige bemanding på Afdeling for Rygmarvsskader:
– Jeg håber, at vi snarest får besat den opsatte fultidsstilling samt får bevilget yderligere en lægestilling, så vi kan få puklen væk og igen indkalde til 2-årige kontrolbesøg.
Det er også Birgittes håb, at kontrolbesøgene på sigt kan udvides med check af osteoporose og den nyopdagede senskade hos rygmarvsskadede, diabetes 2.
– Lige nu kan den afsatte time til kontrol ikke tilgodese en udvidet undersøgelse, men det vil være optimalt, at vi på sigt får mulighed for også rutinemæssigt at screene for knogleskørhed og diabetes hos rygmarvsskadede, fastslår den nye administrerende overlæge.

Afdeling for Rygmarvsskader har ambulatoriefunktion både på Glostrup Hospital og i Hornbæk. Patienter, der kun skal til lægesamtale og urologisk kontrol, henvises til Glostrup Hospital. Patienter, der forventes at få brug for en tværfaglig kontrolindsats, fx pga. sår-  eller mobilitetsproblemer, eller skal til halvårligt kontrol, henvises til Hornbæk, hvor man kan tilbyde den ”fulde pakke”.

Afdeling for Rygmarvsskader har fire fuldtidsansatte og en deltidsansat læge til 42 indlagte patienter, ambulatorium med omkring 1.800 kontrolpatienter samt tilsyn på en række afdelinger på Rigshospitalet.