Behandling: Forskning i siddesår

Tekst: Carsten Nielsen, journalist

Siddesår er et udbredt problem blandt kørestolsbrugere, selv om det har været et forskningsområde i over 100 år. En forskergruppe på Aalborg Universitet har nu taget kampen op i en tværfaglig indsats for bedre forståelse af årsagen til siddesår.

Siddesår hos kørestolsbrugere er en alvorlig komplikation. Alligevel mangler der grundlæggende viden om de faktorer, der fremkalder sårene, og hvordan de bedst kan forebygges, fastslår forskergruppe fra Aalborg Universitet i videnskabelig artikel til et internationalt tidsskrift.

Udpege forskningsresultater

Konklusionerne i artiklen til “Journal of Applied Physiology” danner også udgangspunkt for et ph.d.-forskningsprojekt, hvor den 27-årige civilingeniør Christian Gammelgaard Olesen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik & Produktion leder efter løsninger på problemet. - Vi har set på, hvorfor siddesår er så udbredt et problem blandt kørestolsbrugere, selv om det har været et forskningsområde i over 100 år. Vores mål har været at udpege de forskningsresultater, vi mangler, så vi kan få en bedre forståelse af fænomenet og derved en bedre baggrund for at forebygge det, fortæller Christian Gammelgaard Olesen.

Computersimuleringer

Artiklen med titlen “Missing Links in Pressure Ulcer Research - An disciplinary Overview” (“De Manglende Led i Tryksårsforskning – Et Tværvidenskabeligt Overblik”) er blevet til i samarbejde med lektor Mark de Zee og professor John Rasmussen, der ligesom Christian Gammelgaard Olesen er med i Anybody- forskningsgruppen på Aalborg Universitet. Anybody-forskerne arbejder med computersimuleringer af kroppen, og som led i tryksårsprojektet bruger de en model, der viser påvirkningen af kroppens væv og celler ved den konstante kontakt med køre- stolen. Et af de spørgsmål, som forskningen vil prøve at besvare, er om det er muligt at bruge computermodellerne til at forbedre siddestillingen, så påvirkningen af det dybereliggende væv reduceres. - Der er flere hypoteser om, hvorfor kørestolsbrugere får siddesår. Én af dem er, at blodkarrene bliver klemt sammen, så der opstår sår på grund af manglende iltforsyning. En anden går ud på, at cellerne ved tryk bliver udsat for en deformation, som de ikke kan holde til, og at det medfører celledød og siddesår. Nyere forskning viser, at den sidste forklaring er den væsentligste for forståelsen af tryksår, forklarer Christian Gammelgaard Olesen.

Tværfagligt samarbejde

For at sikre, at resultaterne af forskningen bliver anvendt, er Christian Gammelgaard Olesen og kollegerne i tæt kontakt med virksomheder, som producerer hjælpemidler til handicappede. Ambitionen er, at den indsamlede viden løbende skal kanaliseres videre til virksomhederne, så de kan bruge erfaringerne til at udvikle og forbedre deres produkter til gavn for brugerne. Men virksomhederne ligger i sagens natur også inde med en masse ekspertise, som forskerne har brug for. - For eksempel har vi samarbejdet med kørestolsproducenten Wolturnus A/S i Nibe om at lave forsøg med kraftmålere på en rigtig kørestol, så vi kunne teste om vores egen computermodel regner rigtigt

under forskellige forhold, siger Christian Gammelgaard Olesen. Med støtte fra virksomheder og fonde er der også etableret et forskningsprojekt med Aalborg Universitets stamcellelaboratorium, hvor tryksårsforskerne kan iagttage syntetiske muskelcellers opførsel under kortere og længere tids trykpåvirkning. Etableringen af det brede og tværfaglige samarbejde understreger én af Aalborg-forskernes hovedpointer i artiklen til det internationale fysiologiske tidsskrift. - Vort budskab er, at fremskridt på området kræver en tværfaglig indsats og en kombination af angrebsvinkler og viden, slutter Christian Gammelgaard Olesen

AnyBody Modeling System

For at kunne beregne, hvordan vævene under bagdelen deformeres, når man sidder på den, kan man udvikle en såkaldt finite element model (FE-model) af en bagdel. Modellen kan bruges til at beregne deformationer af vævet på baggrund af de kræfter, der optræder mellemstolen og personen. Sidder man på en stol uden ryglæn, består disse kræfter kun af tyngdekraften. Hvis der er et ryglæn på stolen, vil der i tilgift optræde forskydningskræfter (også kaldet shear) mellemsæde og bagdel. Størrelsen på de enkelte kræfter afhænger af stolens indstillinger og hvordan personen sidder i stolen. Det er ikke let at forudse kræfterne mellem stolen og personen, ej heller let at måle dem. Derfor er der på Aalborg Universitet udviklet en computer model af en menneskekrop, kaldet en muskelskelet al model. Modellen er opbygget af knogler, muskler og sener i software‐systemet the AnyBody Modeling System. Modellen kan sættes op til at sidde i forskellige stole i forskellige stillinger, og derudfra bestemmes kræfterne mellemstolen og modellens krop. For at teste, ommodellen regner rigtigt, har forsknings-gruppen udført forsøg på en kørestol med en masse kraftmålere i samarbejde med kørestolsfirmaet Wolturnus.