Behandling: Analirrigation

Tekst: Janke Bondam

Gennem de sidste årtier har afføringsproblemer hos rygmarvsskadede været dokumenteret i adskillige undersøgelser, hvorimod det har været småt med videnskabelig dokumentation af løsningsforsøg til afhjælpning af afføringsinkontinens og forstoppelse. Det har man gjort noget ved på Århus Sygehus under ledelse af læge, Ph.d. Peter Christensen. I en videnskabelig undersøgelse har man sammenlignet resultaterne af tarmtømning hos rygmarvsskadede med henholdsvis Peristeen analirrigation og almindelig traditionel tarmtømning.  

En rygmarvsskade afstedkommer, som bekendt, dysfunktion både i transittiden, så forstoppelse hyppigt optræder, og i selve tømningen af tarmen. Selvom disse symptomer ikke er livstruende, så kan problemerne med forstoppelse, afføringsbesvær og fækal inkontinens have afgørende indflydelse på livskvaliteten. Gennem de sidste årtier har disse afføringsproblemer hos rygmarvsskadede været dokumenteret i en lang række undersøgelser. Derimod har det været småt med videnskabelig dokumentation af løsningsforsøg til afhjælpning af afføringsinkontinens og forstoppelse. Det har man gjort noget ved på Århus Sygehus under ledelse af læge, ph.d. Peter Christensen.  

Studie i fem lande

I studiet blev der i alt involveret fem forskellige rygmarvscentre i Europa, hvor man i perioden 2003 til 2005 gennemførte det praktiske benarbejde til den videnskabelige undersøgelse, hvis mål var at sammenligne transanal irrigation med traditionel tarmtømning (microlax, stikpiller, orale laksativer o. lign.). Undersøgelsesgrundlaget var 87 rygmarvsskadede, hvor de 42 blev oplært i at tømme tarmen vha. analirrigation, og de resterende 45 skulle benytte sig af den tarmtømningsmetode, de normalt benyttede sig af, bare ikke analirrigation.

Undersøgelsesperioden var 10 uger. Resultatet, der blev offentliggjort i tidsskriftet Gastroenterology, september 2006, faldt med stor overbevisning ud til fordel for analirrigation.  

Før vores tidsregning

Man har kendt til analirrigation siden 1500 f.v.t., - dengang var man heller ikke i tvivl om, at menneskeligt velvære i høj grad er afhængigt af tiltroen til det brune punktums driftssikkerhed, - og hensigten med tarmskylningen har siden tidernes morgen været at undgå fækal inkontinens og forstoppelse. - Vi ved fra tidligere studier, at analirrigation bevirker tømning af den nederste halvdel af tyk- og endetarm. Derved sikres kontrol med tid og sted for kvitteringen af afføring, beskyttelse mod fækal inkontinens og forebyggelse af forstoppelse, fortæller Peter Christensen.

Man kan så undre sig over, at den ikke har været benyttet i rehabiliteringen af rygmarvsskadede langt tidligere, men dårlig håndfunktion hos tetraer samt peristaltikkens naturlige reflekser, der har det med at udstøde et analkateter, har muligvis været nogle af årsagerne.

Nyt system

Opfindelsen af Coloplasts Peristeen analirrigation ® er en imødegåelse af disse problemer, og det er dette integrerede irrigationssystem, der er anvendt i undersøgelsen. Det består af et analkateter med ballon, en manuel, lille pumpeballon og en vandbeholder. Det er et system, som gør tarmtømningsproceduren med opsætning af et analkateter uden assisterende hjælp mulig.

De fleste af de rygmarvsskadede forsøgspersoner havde i årevis haft problemer med kontrollen af tarmens funktioner, og det var problemer, der ikke syntes at blive mindre med årene, så tilbuddet om at forsøge nye og muligvis mere attraktive veje blev hilst velkomment af mange. Imidlertid var der hos nogle af forsøgspersonerne praktiske problemer at spore ved den transanale irrigation, hvilket ikke var uventet. Indføringen af analkateteret kan forårsage forøgede sammentrækninger i tarmen, således at kateteret med den oppustede ballon bliver skudt ud, eller irrigationsvæsken kan løbe ved siden af kateteret.  Men i den samlede konklusion viste analirrigationen sig at vinde over den traditionelle tarmtømning.  

Studiets resultater

På alle fronter fandt man signifikante resultater til fordel for analirrigationen: Afføringsinkontinens blev reduceret med mere end 30 %. Symptomer med forstoppelse blev reduceret med mere end 20 %. Tidsforbruget blev reduceret med 30 minutter om dagen, og forekomsten af urinvejsinfektion blev reduceret med mere end 60 %. Derudover vurderede forsøgspersonerne, at deres livskvalitet blev markant forbedret.

- Helt nye data bekræfter, at resultaterne også holder over tid. Således må man forvente, at to ud af tre patienter også på lang sigt har gavn af behandlingen, slutter Peter Christensen.  

Man aner allerede, at klyx, stikpiller, microlax og lignende er truede arter.