Behandling åndedræt

Nyt behandlingstiltag:
Styrketræning af de respiratoriske muskler

Vestdansk Center for Rygmarvsskade har påbegyndt aktiv styrketræning af den inspiratoriske muskulatur og dermed lungekapaciteten hos patienter med nedsat lungefunktion. Træningen har allerede vist positive resultater og har potentiale til forbedring af livskvalitet og måske også livslængde hos rygmarvsskadede, der har nedsat lungefunktion.

Tekst: Andreas Vedel

Inspiratorisk Muskel Træning

Træning af vejrtrækningsmuskulaturen eller ”Inspiratorisk Muskel Træning”(IMT), som træningen også kaldes, er en form for aktiv styrketræning af lungemuskulaturen. Flere undersøgelser viser, at IMT har gavnlig effekt på lungekapacitet og lungekraft hos trænede sportsudøvere såvel som hos forskellige diagnosegrupper. Forskningen viser også positive resultater hos personer med rygmarvsskade, og det er med udgangspunkt i denne forskning på respirationsområdet, at fysioterapeuterne på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) har startet IMT-tiltaget.
- Der er et klart ræsonnement for at skulle lave den her træning. Lungefysioterapi har længe været et nedprioriteret område, fortæller fysioterapeut Anne Christensen og fortsætter:
- Vores respiration er jo det essentielle i alle gøremål. Hvis vi funktionsmæssigt skal blive bedre samt opretholde vores funktionsniveau, skal vi også have en god ventilation og sende ilten rundt til musklerne.

Målgruppe

De valgte kriterier for deltagende patienter på VCR er en skade, der ligger over Th10: skadesniveauet, hvor den respiratoriske muskelfunktion mangler, men hvor de inspiratoriske muskelgrupper stadig er aktive. Træningen tilbydes således specielt tetraplegikere med nedsat lungekapacitet, men også visse paraplegikere er i målgruppen. Nyskadede patienter og personer, der er på et længere ophold på VCR, bliver vurderet, hvorvidt lungetræning kan gavne dem. Fysioterapeut Jørgen Vibjerg forklarer:
- Den her træning supplerer de gamle regimer i forhold til cpap og pep, (”pustefløjte” eller ”pibe”, som flere læsere måske husker, red.), som man mest bruger i mobilitetsfasen. I lyset af, at mange rygmarvsskadede har lungeproblemer og nedsat lungefunktion, giver det god mening at have mere fokus på respiration. Pep er kun på udånding. IMT er generel styrketræning af vores indåndingsmuskler.
Det største problem i forhold til rygmarvsskadede og antallet af leveår, er livstilssygdomme som fx blodpropper. Og her er kredsløbstræning vigtig.
- Hvis man skal lave kredsløbstræning, kræver det en god lungefunktion. Det giver sig selv, at man også skal træne respirationen, forklarer Jørgen Vibjerg.
Udåndingen sker normalt passivt ved hjælp af elasticiteten i og omkring lungerne, men hvis man fx skal hoste, skal man bruge mavemusklerne, hvilket mange med en høj rygmarvsskade samt nogle paraplegikere ikke kan. Derimod kan man træne indåndingsmusklerne, som også vil give effekt på udåndingskapaciteten. Anne Christensen forklarer:
- I og med at musklerne i de inspiratoriske funktioner (indånding) starter meget højt oppe i nakken og dermed vil være intakte, betyder det, at det er noget, som vi kan træne med.
Fysioterapeuterne ser også et fremtidigt potentiale i IMT for respiratorbrugere i de tilfælde, hvor udtrapning er en mulighed.

Hvordan forgår træningen?

- Vi har lavet en vejrstation, hvor vi starter træningen med nogle spirometrimålinger af lungekraft og -kapacitet samt indsugningskraft. Den måler, hvor meget kraft man kan generere ved en indånding, forklarer Anne Christensen.
Vejrstationen fungerer som undervisningsplads, hvor patienterne lærer den rette teknik til at betjene den såkaldte Power-Breathe, som er et slags mundstykke, der er koblet til en computer, hvor softwaren angiver tal for bl.a. lungekapacitet og -styrke.
Efter teknikken er indlært, bliver der udleveret udstyr til selvtræning. Begge fysioterapeuter lægger vægt på, at oplæring i den rette teknik, motivation og opfølgning af patienternes træning og resultater er helt centralt for at sikre den langsigtede træning.
- Man skal kunne se og mærke, at det gør en forskel. Det giver virkelig et boost, forklarer Anne Christensen og påpeger, at det er vigtigt i startfasen, så man bliver motiveret til at blive ved.
Deres erfaring er, at deltagerne generelt oplever, at de fx kan hoste bedre, råbe højere, bedre holde til længere sætninger i en samtale og forhåbentlig også på sigt kan holde nogle af de lungeinfektioner væk, som alle mennesker jævnligt bliver ramt af.

De to fysioterapeuter ser frem til at se, hvad der sker, når folk har hjemmetrænet – eller ikke - i en periode og kommer til kontrol et halvt eller et helt år efter.
- Det handler om at få lavet et hjemmeprogram, som er realistisk at arbejde med, samtidig med at man skal have effekt af træningen, forklarer Jørgen Vibjerg og fastslår, at det kan være nok at træne én gang om dagen i ca. et kvarter.
- Det skal jo også stå mål med, hvad man ellers skal på en dag, slutter Jørgen Vibjerg.

Tiltaget, som nu er en aktiv del af rehabiliteringstilbuddet på VCR, har et forudgående pilotprojekt bag sig, og har potentiale til over tid at munde ud i et decideret studie, idet der ikke er lavet mange studier i forhold til IMT og rygmarvsskader.