Børnebog: Så skrev jeg den selv

- For mig har drivkraften været, at bøgerne skal

være en ”identifikationsmodel”. At andre familier

ikke behøver gå forgæves på biblioteket for at

finde en bog til deres barn, der omhandler en

hjulende far eller mor, fortæller Christine Urfe

Bendt, der har skrevet to børnebøger.

Hjemme hos Christine Urfe Bendt

ved Århus bliver der læst højt for

døtrene. Men da Christine ville

finde en børnebog, der omhandlede en

familie, hvis ene forældre har et handicap,

blev hun mødt med gabende tomme hylder.

- Der er ikke mange tilbud til børn, der har

forældre med handicap, fortæller Christine

og husker, at hun gik på biblioteket for at

finde en bog til datteren Emilie.

- Jeg fandt kun bøger a la ”Min morfar skal

på plejehjem”, og det var jo ikke de bøger,

jeg søgte. Så tænkte jeg:”Så må jeg skrive

den selv!”

Fik modet på et skrivekursus

Der skulle gå et par år før Christine gjorde

alvor af tanken, der opstod den dag på

biblioteket.

Det var et sommerkursus på Egmont

Højskolen i uge 30 sidste år, der for alvor

satte Christine i gang med at skrive.

- Indtil da havde jeg kun leget med tanken.

Jeg troede ikke, jeg kunne.

På kurset fik Christine det mod, der skulle

til, for at gå i gang med at skrive. Ikke blot

en men to bøger. En billedbog for de små

børn og en illustreret børnebog for lidt

større børn.

Gennem skriveprocessen har Christine

tænkt mange tanker og har måttet gået et

par skridt tilbage for at se sin familie udefra.

- Jeg skal jo formidle vores families historie

i børnehøjde. Det har fx været en udfor-

dring at beskrive med ord, hvordan Bendts

hænder fungerer.

- Bøgerne har været længe undervejs, men

nu er de trykt, fortæller en glad Christine,

der håber, at de vil blive flittigt brugt af

forældre med handicap.

- De skal ikke gå forgæves, som jeg gjorde.

Øjenåbner

Christine er 41 år og har været gift med

Mads i 10 år. Sammen har de to døtre,

Emma på fem år og Emilie på otte år. Mads

har en høj rygmarvsskade og sidder i el-stol.

I hjemmet er der altid andre voksne, da

Mads har hjælpeordning.

- Det giver vores familie nogle forudsæt-

ninger, der er anderledes end hos andre

familier. Og børn har stor glæde af at kunne

identificere sig med andre børn, hvis liv

tager afsæt i samme særlige betingelser. At

de fx ikke er ene om at have en far eller mor

i kørestol.

I de første mange år kendte Christine og

Bendts to døtre ikke andre børn, hvis far

eller mor sad i kørestol. Men for tre år siden

tog familien på RYKs sommerkursus på

Egmont Højskolen. Dengang var Emma tre

år, og Christine husker hvilken øjenåbner,

ugen var for datteren.

- Hun havde ikke set andre i kørestol - indtil

opholdet på højskolen. Og munden stod

ikke stille: - ”Hej, kan du ikke gå? Det kan

min far heller ikke”. ”Min far har også tyk

mave”.

Siden har familien været på RYKs sommer-

kurser på Egmont Højskolen et par gange,

og på spørgsmålet om, hvad det har bety-

det, svarer Christine prompte:

- Så meget! Det er suverænt. Det er en god

oplevelse for hele familien, men for Emilie

og Emma betyder det rigtig meget at være

sammen med andre børn, hvis far eller mor

også sidder i kørestol. Jeg tror, de har noget

særligt sammen.

Min far har brækket halsen

Billedbogen, der har fået titlen ”Min far har

brækket halsen - og jeg har en cykelhjelm

med hunde på”, er skrevet til børn fra tre

år til seks år. Det er en bog, der med få ord

fortæller om familien set med datteren

Emmas øjne. Illustrationerne gennem hele

bogen er fotografier af familien. Mest af

Mads og Emma.

- Fotografierne fastholder den socialreali-

stiske og troværdig historie. De små læsere

får mulighed for at identificere sig med

Emma. Dette har været vigtigt for mig,

ligesom det var vigtigt, at både sprog og

billeder fortæller en historie om en dag-

ligdag, der ikke blot er særlig men også

rummer dagligdagens almindelige gøremål og samvær. Fotografierne spiller derfor en

væsentlig rolle i billedbogen, fordi de kan

fortælle mere end ord. Modsat bogen for

de større børn, hvor jeg har benyttet mig af

fiktionsgenren.

Positive bekymringer

Billedbogens budskab er at afmystificere

familien, hvor far eller mor sidder i kørestol.

- Det er ligesom med bøger som ”Ulla har

astma”. Det er nogle anderledes vilkår, bør-

nene vokser op under, og udfordringerne er

synlige, men jeg vil samtidig vise med min

bog, at det ikke er et så stort problem, som

nogle tror, fortæller Christine og fortsætter:

- Man bekymrer sig jo. Vores børn bliver i

dagligdagen stillet over for nogle udfordrin-

ger betinget af deres fars handicap. Hvilken

betydning får det for dem senere i deres liv?

Christine kalder det positive bekymringer,

for helt alvorligt bekymret er hun ikke.

Familiens dagligdag er som de flestes.

Alligevel mener hun, at spejling hos andre

med samme livsbetingelser er vigtigt.

- De ser, at deres familie ikke er den eneste,

hvor der er en kørestol i hjemmet.

At sætte ord på det, der er svært

”Brilleaber og hjulemænd” er en fiktiv

roman for otte-12 årige børn.

- Den bygger på vores dagligdag og vores

oplevelser … og så har jeg, fordi den er

fiktiv, skruet ekstra op, fortæller Christine

og sender mig et skævt smil.

Bogens hovedperson er 10-årige Sofie.

Gennem hendes dagbog får vi et indblik i,

hvordan hun oplever dagligdagen og livet

med en far, der sidder i kørestol og en mor,

der er svagtseende. Christine har skrevet

bogen i jeg-form og har valgt en humori-

stisk vinkel som indgang til den pudsige og

fantastiske verden, hovedpersonen befinder

sig i.

- Humor er vigtig. Det gør tilgangen til

emnet så meget lettere, fortæller Christine

og fortsætter:

- Jeg sætter ord på ting og emner, mange

ikke tør sige højt.

Og følelser som dårlig samvittighed, skam

og drilleri bliver luftet i rigelige mængder,

når Christine sætter ord på Sofies verden.

Og i Christines egen verden, hvor hun har

hentet råstoffet til bogens mange episoder,

er der masser af ting, man kan være bekym-

ret for.

- Selvfølgelig tænker jeg på, hvordan mine

børn tackler at have en far i kørestol med

18 timers hjælpeordning i et hjem, der

også er en arbejdsplads, og hvor de ansatte

hjælpere kommer og går. De har jo ikke selv

valgt det!

- Men sætter man ord på det, der er svært, har man allerede givet børnene en

håndsrækning.

Hjælpeordningen kan være

svær at holde af, indrømmer

Christine.

- På den ene side kan vores

familie ikke fungerer uden,

men på den anden side giver

den også anledning til fru-

strationer. Vores ferie står og

falder med, at vi har hjæl-

pere, og at de ikke bliver

syge. Den slags frustratio-

ner må have luft, og det

får de hjemme hos os!

Og det gør de også i

”Brilleaber og hjulemænd”. Historiens

mange episoder om faderens besværlighe-

der, afhængighed og begrænsninger bliver

beskrevet, fortæller Christine, med sin egen

dramatik og pudsighed tilsat et humoristisk

tvist.

- Jeg har taget mig stor frihed til at ”pynte”

på historierne fra vores hverdag – ellers

bliver det jo ikke sjovt at læse.

Drivkraft

Christine er uddannet skolelærer, har

arbejdet som støttelærer og i en fritids- og

ungdomsklub. Men som tankerne om

bøgerne tog form, valgte hun at sige sit job

op for at hellige sig skriveriet. Det har hun

ikke fortrudt, men indrømmer, at det har

været et svært forløb, fordi hun også har

skullet rejse penge til projektet.

- Man skal være god til at sælge sig selv, og

det er nok ikke min stærke side.

Det er da heller ikke økonomien, der har

drevet Christine frem til, at hun i dag kan

tilføje forfatter til sit CV.

- For mig har drivkraften været at disse

bøger skal være en ”identifikationsmodel”.

At andre familier ikke behøver gå forgæves

på biblioteket for at finde en bog til deres

barn, der omhandler en hjulende far eller

mor.

Fakta

”Min far har brækket halsen – og jeg

har en cykelhjelm med hunde på” kan

købes hos RYK til en særlig fordelagtig

pris kr. 100 + forsendelse. Bestil på tlf.

39 29 35 55 eller på ryk.dk.

”Brilleaber og hjulemænd” koster 228

kr. og kan købes hos Turbine Forlaget

på turbineforlaget.dk eller på tlf. 86

12 79 16. Begge bøger er udgivet af

Turbine Forlaget. Begge bøger kan des-

uden bestilles via din lokale boghandler.

Brilleaber & hjulemænd

Sofies familie er ikke helt almindelig. Det er

ikke, fordi hun bor på børnehjem eller i et

cirkus, og hendes forældre er ikke engang

skilt. Men alligevel er tingene ikke helt

almindelige hjemme hos Sofie. Sofies far

sidder nemlig i kørestol og er lam fra brystet

og ned. Oveni er Sofies mor albino og har et

synshandikap, der får hendes øjne til at rulle

bag de tykke briller. Nogle gange kunne

Sofie godt tænke sig at være som alle andre

og have en familie, der forsvandt i mængden

... og så er det godt, hun har sin veninde

Sille og sin dagbog. Her kan hun skrive om

alle de pinlige, morsomme, trælse og dejlige

ting, der sker, når man er født ind i en så

anderledes familie.