Vilde hestekræfter - 4-1997

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Han er bare vild med amerikanske biler. Så enkelt er det. At stolen skal skilles ad i flere dele for at kunne komme med ind i bilen, er for Jes Klein en mindre detalje.
På efterårsseminaret kunne man da også skue misundelige blikke, da Jes placerede sin Chevrolet Camaro i rækken af specialindrettede biler.

- Min forkærlighed for amerikanske biler har jeg haft, siden jeg var ung. Men først da jeg blev rygmarvsskadet og fik udbetalt min erstatning, fik jeg økonomisk mulighed for at erhverve mig en amerikanerbil og dertilhørende lyd, fortæller Jes og forklarer nærmere:

- Lyden er noget helt særligt - dén kraft, der ligger i motoren, pirrer ens trang til at brænde den af!

En drøm

Jes Klein blev rygmarvsskadet som 23 årig i 1984 og allerede i 1988 købte Jes en ældre Chevrolet Corvette, som betegnes som USAs sportsvogn nummer et.

- Det var fedt pludselig at få mulighed for at få en amerikaner, som jeg før skaden kun turde drømme om. Indtil da havde jeg kun haft råd til motorcykler, fortæller Jes og fortsætter:

- Corvetten er en super flot bil med enV8ér på 350 Hk. Og sikke et træk! Men den har et minus. Den styrer ad helvede til. Jeg havde den derfor kun et par år.

Samtidig havde Jes en Opel Ascona som bevilget invalidebil.

- De fleste amerikanerbiler er til individualister. Der er ikke plads til familie og venner. Den type biler kan derfor ikke udelukke behovet for en almindelig bil, fortæller Jes, som ser amerikanerbilerne mere som en hobby.

Solgt til fordel for hus

Den næste i rækken af amerikanere blev en Chevrolet Camaro model 89, som til gengæld kunne rumme en familie. Desværre blev den stjålet, og for forsikringspengene købte Jes i stedet en Trans Am model 93.

- I mellemtiden havde jeg og min kæreste fået et barn mere, og da Trans Am’en jo alligevel ikke duede, når resten af familien skulle med ud at køre, valgte jeg at sælge bilen i ’94 til fordel for køb af nyt hus.

På det tidspunkt havde Jes fået bevilget en VW Caravelle, som han har brugt meget i forbindelse med hans job i kørestolsbranchen.

Én gang forelsket - altid forelsket

Det gælder også, når man snakker amerikanerbiler. Der skulle ikke gå mere end 3 år, før Jes igen sad bag rattet i en amerikaner.

- For 3-4 måneder siden købte jeg en sort Chevrolet Camaro model 97. Den er vild flot med en fed lyd og stor acceleration. Den går fra 0-100 kilometer på 5,8 sekunder! Der er virkelig power i sådan en 5,7 liters motor. Det kan ikke beskrives, det skal simpelthen prøves, fortæller Jes med vild begejstring.

Modsat den første Chevrolet, Jes havde, så har bilerne ændret sig væsentligt siden.

- Camaroen har virkelig gode køreegenskaber - den er en drøm at køre!

På trods af PARAPLEGI’s udsendtes begrænsede viden, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at her har vi en bil, som virkelig kan rive asfalten op.

- Men den er ikke bare stor og flot. Det er også en bil med virkelig god komfort. Derfor er den ideel på de lange rejser, jeg har i forbindelse med mit arbejde.

Manøvre

På spørgsmålet om hvor praktisk den er, med hensyn til at få kørestolen med ind i bilen, svarer Jes:

- Jo, det var da lidt besværligt i starten - som alt andet nyt. Jeg skulle jo først finde en måde, jeg kunne få min fastrammede stol hevet ind med den beskedne plads, der er mellem mig og rattet, fortæller Jes og tilbyder mig en demonstration af, hvordan han får løftet stolen ind i bilen.

På grund af afgifter og regler skal kabine og lad opdeles 50/50, hvilket sker med et gitter bag førersædet. Men det begrænser den plads, Jes har til at hive stolen ind.

- Men nu har jeg fundet mit eget system, fortæller Jes, mens han viser mig, hvorledes han skal vinkle sit hoved, når stolen hives ind foran ham. Og forinden har Jes afmonteret både drivhjulene og de små hjul.

- Men det er den pris, jeg gerne betaler for at kunne sidde bag rattet af én af USAs mest potente biler……med dertil hørende fartbøder!!