20 spørgsmål om forsikring - 4-1997

Tekst af: Jes Christiansen, Forsikringsoplysningen

"Sådan en dag er der noget ved at være forsikringsmand!!" lyder det i en evergreen Dirch Passer- sketch med Judy Gringer.
Den samme følelse fik Jes Christiansen fra Forsikringsoplysningen, da han en sen fredag aften på Nordvestfyn var inviteret til seminar hos Paraplegikerkredsen...

Emnet var invalidebilens forsikringsforhold. Ikke særligt sindsoprivende. Men for en gammel garvet forsikringsmand med flere hundrede forsikringsforedrag bag sig efter 30 år i Forsikringsoplysningen, blev det til en uforglemmelig aften, hvor "pianisten" fik lov at skyde på para- og tetraplegikerne og vice versa.

Og så går vi rundt i det danske forsikringserhverv og taler om, at forsikring er et lavinteresseområde. I hvert fald ikke blandt para- og tetraplegikere, sku` jeg hilse at sige.

Lovpligtig ansvarsforsikring

- Hvordan er man forsikret, hvis invalidebilens fører laver skader på andre, lød første spørgsmål.

- Hvis der er nummerplader på bilen, er der også en lovpligtig ansvarsforsikring, som betaler for skader på andre.

-Ja, men hva’ nu, hvis det er den rygmarvsskadedes hjælper, der fører bilen, kom det hurtigt fra en af tilhørerne på første række. (Det skulle senere vise sig, at han havde mange flere spørgsmål i ærmet).

-Om det er hjælperen, et familiemedlem eller invalidebilens ejer selv, der er fører, er ligegyldigt. Bilens lovpligtige ansvarsforsikring dækker.

Og samme nysgerrige deltager fortsatte:

- Hvis føreren af invalidebilen er fuld, påvirket af narko eller slet ikke har kørekort. Hva’ så?

- No problems! Færdselslovens § 101 pålægger føreren erstatningsansvar, uanset hvilken tilstand denne er i. Så bilens lovpligtige ansvarsforsikring må punge ud til skaderne på "3.mand". Også hvis føreren ikke har kørekort!

O.k.! sagde min meget interesserede tilhører på første række:

- Men så regresser I vel bare den berusede invalidebilfører bag efter! (Da begyndte jeg at ane, at her var vist en, der havde læst på lektien inden aftenens indlæg).

- "Regresse" føreren, spurgte jeg lidt afventende min emsige spørger. Hvad indebærer det? (Det kunne jo være, tænkte jeg, han bare skulle vise sig lidt over for salen her denne første aften med et svært forsikringsord, hvor det jo - for nogle - gælder om at markere sig).

Men her var der ingen slinger i valsen:

- Kan bilens forsikringsselskab efterfølgende få refunderet erstatningen hos den berusede fører? lød spørgerens oversættelse til almindelig dansk.

- Ja, hvis en domstol vil betegne kørslen som grov hensynsløs, er det muligt, men der skal virkelig meget til! Men er føreren af invalidebilen beruset eller uden kørekort, og disse forhold har en medvirkende årsag til skader på egen invalidebil, dækker invalidebilens kaskoforsikring ikke. Og dog! Hvis invalidebilens ejer ikke var vidende om førerens tilstand og mangel på kørekort, udbetaler invalidebilens kaskoforsikring erstatning men "regresser" efterfølgende den uheldige bilfører.

Erstatningsbil

- Hvis min invalidebil bliver skadet, får jeg et kæmpe transportproblem, lyder det lidt irriterende fra en deltager. Men så får jeg vel bare en anden bil, indtil min egen er repareret, lyder det konstaterende.

- Næppe! Domstolspraksis viser, at hvis den skadede bil benyttes erhvervsmæssigt - og turen til og fra arbejde betragtes ikke som "erhvervsmæssigt" - kan der opnås tilskud til leje af anden tilsvarende bil. Invalidebiler, der ikke anvendes erhvervsmæssigt i para- eller tetraplegikerens job men kun som et nødvendigt transportmiddel, vil normalt ikke være berettiget til denne såkaldte afsavnserstatning. Nogle kaskoforsikringsselskaber giver derimod et vist beløb pr. dag i noget af den tid, invalidebilen er ukampdygtig. Men så skal det fremgå af forsikringsbetingelserne.

Budt op til dans

Så efter dette "attack", blev "spørgeballet" åbnet. Og en chauffør-hjælper, der åbenbart tænkte mere på sig selv end på de andre skaderamte, spurgte hurtigt:

- Hvordan er mine muligheder for at få erstatning, hvis jeg selv kommer til skade ved et eneuheld?

- Da det ved et eneuheld jo normalt er føreren selv, der er skyld (ansvarlig) i ulykken,

kan invalidebilens lovpligtige ansvarsforsikring ikke yde erstatning. Men hvis kørslen sker i den rygmarvsskadedes tjeneste, og det er en professionel hjælper, ansat efter Bistandsloven § 48, stk. 4, har den ansatte hjælper krav på erstatning efter Lov om Arbejdsskadeforsikring. Erstatning ydes derfor over arbejdsgiverens (den rygmarvsskadede) lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

- Men det kan jo også være venner, familiemedlemmer - er de ikke venner? Eller andre, der fungerer som chauffør for den handicappede, lød det fra en ikke-professionel hjælper (kæreste).

- De er ikke umiddelbart omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Og da der ved et eneuheld ikke er en ansvarlig modpart at gøre krav imod, må vi håbe, at chauffør-vennen selv har sørget for en personlig ulykkesforsikring. Ellers er der kun den offentlige førtidspension at ty til, hvis det skulle gå så galt, at ulykken medfører varige men. Eller hvis invalidebilens ejer har tegnet en ulykkesforsikring for føreren.

Kan handicappede ulykkesforsikres?

I den noget juradominerede, risikofikserede forsikringsverden har vi ikke altid været lige motiverede for at ulykkesforsikre mennesker med et dominerende handicap. Så da ordet ulykkesforsikring blev kastet på bordet, var aftenens "førstespørger" straks på pletten.

- Den 100 pct. invalide, lammede paraplegiker, der er chauffør af sin invalidebil, mister måske synet på begge øjne ved et eneuheld. Er han så "lost" rent erstatningsmæssigt?

- Nej! Nogle forsikringsselskaber tegner "førerforsikringer" for handicappede, der yder erstatning, hvis den "invalide" fører får et nyt handicap efter en trafikulykke. Og hvis paraplegikeren ikke selv er chauffør - ca. 25 pct. af invalidebilejerne kan ikke selv føre bilen - er der også visse muligheder for at ulykkesforsikre denne gruppe.

Kasko betyder skrog!

Og det betyder, at skade på selve invalidebilen (skroget) og dens fastmonterede inventar kan(skal) forsikres via en kaskoforsikring. Den er i modsætning til bilens ansvarsforsikring godt nok ikke lovpligtig, men både kreditor og de bevilgende myndigheder vil forlange, at invalidebilen er kaskoforsikret.

En hjælper markerer pludselig, da talen falder på "kasko". Arbejdsgiveren vil gerne vide, om hans store kassevogn med lift og kørestol fastspændt og fastmonteret i invalidebilen også er dækket under kaskoforsikringen.

- Ja, hvis forsikringsselskabet kender forholdene (værdien) om det fastmonterede tilbehør, så præmien er sat derefter, er der dækning over kaskoforsikringen. I nogle forsikringsselskaber er der dog en øvre grænse for dækningsgraden af ekstraudstyr. Så spørg om det, inden forsikringen tegnes!

Mange af mødedeltagerne sidder denne aften på Skt. Knudsborg i deres håndkraftsdrevne kørestole og vil derfor gerne vide, om disse almindelige kørestole også er dækket af bilens kaskoforsikring under transport som gods i invalidebilen.

- Nej, deciderede kørselsskader på kørestolene dækkes ikke af bilens kaskoforsikring. Så forsøg at tegne en særskilt kaskoforsikring på kørestolen, medmindre jeres kommune vil afholde udgifterne for skader på kørestolen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at have helt styr på, hvem der har erstatningspligten efter skader på de udlånte hjælpemidler. Brand- og tyveriskader vil normalt være dækket over Familieforsikringens indbodel. Men tjek hellere spørgsmålet i det selskab, hvor familieforsikringen er tegnet, inden skaden sker!

Hvis kørestolsføreren forvolder skader på andre under kørslen, vil familieforsikringens ansvarsdel normalt betale skadelidte erstatning. Er kørestolen at betragte som et motorkøretøj i Færdselslovens forstand, dvs. har en tophastighed på over 15 km/t, skal der tegnes lovpligtig ansvarsforsikring som for andre motorkøretøjer.

1649 skader om dagen!

Hvis jeg efter et sammenstød får modparten til skriftligt at påtage sig skylden, kan skaden vel ikke komme til at koste mig noget i form af højere præmie (mistet bonus) eller selvrisiko, lyder det en anelse tvivlende fra en invalidebilejer.

- Af de 1649 motorkørertøjsskader, der hver dag i det første halve år af 1997 er anmeldt til forsikringsselskaberne, ender en hel del med stor diskussion om skyldspørgsmålet. Årsag: Skadelidte kan ikke bevise, at modparten har skylden. En underskrevet skylderklæring fra skadevolder binder nemlig ikke forsikringsselskabet til en erstatningspligt men kan i værste fald resultere i, at underskriveren selv kommer til at betale.

Uvildige vidner er det bedste bevis for påstanden om uskyld. Skal man endelig til at skrive erklæringer på åstedet, er det bedst med en beskrivelse af, hvordan uheldet skete, underskrevet af begge parter.

Socialt ansvar - Præmierabat?

Det måtte jo komme! Forsikringsoplysningens udsendte har hele aftenen ventet på spørgsmålet, der ikke kan besvares. Og efter et par timer i ilden, begyndte det at regne med præmiepolitiske spørgsmål.

- Har forsikringsselskaberne et socialt ansvar for at lade handicappedes merudgifter til forsikringer udlignes på andre målgrupper ?

- Kassebiler og større udenlandske biltyper er ofte de eneste, der kan indrettes, så de svarer til de handicappedes behov. De er ofte dyrere at forsikre end normalt. Kan mere normale præmier aftales individuelt?

- Kan man forhandle priser og vilkår med forsikringsselskaberne?

- Kan det have indflydelse på forsikringspræmien, hvis hjælperen/chaufføren er under 25 år?

Det sidste spørgsmål kunne besvares. Bekræftende! Resten af spørgsmålene: Gå direkte til forsikringsselskaberne.

Så var der gået et par timer, og der var ikke tid/kræfter til mere. Andet end at komme med et af den slags tilbud, der næsten ikke kan siges nej til nemlig, at tvivlsspørgsmål angående forsikring hver dag mellem kl. 10 og 16 telefonisk kan rettes til Forsikringsoplysningen, tlf. 33 13 75 55 eller via Internettet: www.forsikringsoplysningen.dk.

Jes Christiansen er konsulent i Forsikringsoplysningen.