Tjek på valg af bil - 4-1997

Tekst af: Stig Langvad

Valget af invalidebil skal træffes på baggrund af en række meget individuelle faktorer, som er betinget af personens fysiske handicap og af bilens funktion og indretningspotentiale.
Herefter skal det vurderes, om den ønskede bil er den billigste og bedste i forhold til den enkelte persons behov. Den vurdering foretager det offentlige system.
Derfor er det vigtigt, at man gøre sig klart, hvad der skal huskes, overvejes og erkendes før valget af bil træffes.

Når der skal vælges invalidebil er der principielt tre biltyper at vælge mellem: personbil, stationcar eller minibus.

Før en indstilling til invalidebil kan laves, er der dog mange forhold, der skal overvejes og huskes.

Hvem skal køre bilen?

Valg af bil er meget afhængigt af, om det er dig selv eller andre, der skal køre bilen. Dit fysiske handicap kan være med til at afgøre valget af hvilken bil, der er et muligt valg. De nødvendige indretninger skal kunne foretages i forhold til dit handicap.

Hvad står der i kørekortet?

Der er mange, som har påtegninger i deres kørekort, som forlanger en bestemt indretning af bilen, før de har ret til at køre den. Det kan f.eks. være krav om servostyring, automatgear, håndbetjening af bremse og speeder, særlige kontakter til styring af retningsafviseren, parkeringsbremse, venstrefodsspeeder eller el-regulerede sidespejle.

Det er oftest den motorsagkyndige, som beslutter, hvad der skal stå i kørekortet. Det, der står i kørekortet, skaber ikke problemer i forhold til den bevilgende myndighed.

Hvordan kommer du ind i eller ud af bilen?

Der er mange løsningsmuligheder, når fysiske problemer i forhold til ind- og udstigning skal afhjælpes.

Når det gælder personbiler og stationcars, kan det f.eks. være et spørgsmål om behov for brede døre, lange glideskinner på sædet, glidebrædt eller et lille sæde som "bro" til kørestolen, drejesæde, elektrisk hævning af sæde, saxlift eller overførsel af kørestolens sæde (transportkørestol).

Gælder det minibussen kan det f.eks. være et spørgsmål om lift ved bagdøren eller sidedøren (indvendig/udvendig/underliggende), ramper til kørestolsadgang, høje døre, bilens højde eller udligning af niveauforskelle i bilens bund?

Hvordan får du kørestolen med bilen?

Der er mange muligheder for at få kørestolen med bilen. Det første spørgsmål må være, om det er en sammenklappelig kørestol eller én med fast ramme. Skal stolen løftes ind bag rattet eller om på bagsædet, kan der være behov for lange skydeskinner på sæderne. Skal det være en tag-, skydedørs-, robot-, kranarm- eller Sahvamatic-liftløsning?

Hvordan sidder du på/ved fører- eller passagersædet?

Der kan være behov for ændringer af sædets indretning/justering, f.eks. skal det løftes bag til, skal det kunne justeres i højden, skal det ompolstres, skal det udstyres med særlige puder/støtte eller er der brug for et helt nyt specialsæde?

Der kan endvidere være behov for højdeindstilbart rat, forlængelse af ratstammen, placering af håndaggregater, afskærmning/afmontering af eksisterende pedaler.

Her er det vigtigt også at vurdere muligheder for korrekt fastspænding af kørestolen, hvis du sidder i denne, når du kører bilen eller er passager heri. Korrekt fastspænding kan medføre et behov for forandring af kørestolens bund m.v.

Det er endvidere meget vigtigt at vurdere udsynet gennem såvel forrude som andre ruder i bilen. Det gælder for både den handicappede fører og passager.

Hvordan kommer du fra/til fører- eller passagersæde fra/til kørestol i minibus?

Her kan det f.eks. være et spørgsmål om behov for montering af manuelle eller elektriske glideskinner under sædet, el-hæv på sædet, mulighed for at dreje sædet manuelt/elektrisk eller montering af greb i loft eller andet sted.

Kan du betjene de nødvendige af bilens funktioner?

Kan du rulle vinduerne ned/op, tørre dug/is af ruderne, indstille sidespejlene, nå kontakterne og åbne/lukke bagklappen/sidedøren? Skal der installeres el-betjening af døre eller lift og åbne/lukke benzindækslet?

Kan du f.eks. ikke tørre dug/is af ruderne, bør det overvejes om en bilvarmer vil kunne løse problemet.

Skal der medtages flere hjælpemidler?

Har du f.eks. brug for at medtage en ekstra kørestol, minicrosser, respirationsudstyr, rollator, stokke, personlift, løse ramper eller bade- og toiletstol?

Det vil ofte stille større krav til pladsen i bilen.

Hvordan fastgøres hjælpemidlerne?

Det er vigtigt, at såvel den kørestol, du eventuelt sidder i, samt ekstra hjælpemidler fastgøres forsvarligt, samt at det gøres, så størst mulig selvhjulpenhed sikres.

Der bør også tages hensyn til

Hvor mange penge kan/skal der købes bil for?

Når behovet for bilen samt dens indretning er gjort op, skal man finde ud af, hvor mange penge der er til køb af bil.

For langt de fleste gælder det, at de får en normal bevilling (§4) på sammenlagt 111.000 kroner, evt. plus et beløb på 15.600 kroner til automatisk transmission, evt. plus et provenu fra salg af tidligere invalidebil (Beløbene er opgivet i 1997-niveau). Hertil lægges udgifter til bevilgede hjælpemidler.

Der er andre, der får en udvidet bevilling (§6), som størrelsesmæssigt er bestemt af én bestemt bil med én bestemt indretning - incl. hjælpemidler. Hele provenuet fra salg af tidligere invalidebil indgår heri til reduktion af kommunens andel.

I begge tilfælde (§4 eller §6) betaler du selv mindst 55.500 kroner, som er et rentefrit lån over 6 år.

Ønsker du så en dyrere bil, kan du selv spæde til. Det kan sjældent betale sig ved §6-bevillinger, hvor hele provenuet fra salget af den tidligere invalidebil altid indgår til betaling af kommunens andel.

Det kan næppe heller anbefales, når der skal købes en minibus. Den taber meget i værdi på de 6 år. Det gælder uanset om det er en §4- eller en §6-bevilling.

Hvem kan vejlede og rådgive vedrørende valg og indretning af bil?

I Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) har man specialiseret sig i at give uvildig rådgivning til kommuner om egnet valg af handicapbil. Efter bilafprøvning, hvori bl.a. indgår kørsel i testbil og afprøvning af hjælpemidler og specialudstyr, udarbejdes en udførlig rapport til den henvisende instans.

Hjemkommunen eller amtet kan henvise på eget eller brugerens initiativ, eventuelt efter anmodning fra læger eller bilinspektører. Prisen for en afprøvning udregnes efter antal brugte konsulenttimer. PTU-Handicapbiler er landsdækkende.

På specialhospitalerne, Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og på Paraplegifunktionen i Viborg kan indlagte patienter (herunder kontrolindlagte) hente rådgivning om bilindretning og -valg.

Hos landets specialværksteder for specialindretning kan man også hente oplysninger om egnede biltyper og -mærker, bilombygning og -tilpasning samt specialudstyr. En del værksteder har desuden showroom og demobiler, hvor det enkelte specialudstyr kan afprøves.

Afsluttende bemærkninger

For at sikre den rigtige indstilling til invalidebil, som tager højde for alle elementer, der kan have betydning for valget af og indretningen af bilen, er det utrolig vigtigt at begrunde alle ansøgningens aspekter. Det giver bedre mulighed for at vurdere den enkeltes ansøgers behov og muligheder, når sagen skal behandles.

Afsluttende kan det anbefales at lave sin egen tjekliste over alle relevante spørgsmål. Denne artikel skal ses som en hjælp hertil.

Inspirationen til denne artikel er hentet fra Helen Dalsgaard’s oplæg på Paraplegikerkredsens weekendseminar INVALIDEBILEN. Helen Dalsgaard er ansat i PTU Handicapbiler.