Invalidebilen - 4-1997

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Sådan lød overskriften på Paraplegikerkredsens efterårsseminar i oktober, som havde tiltrukket mange medlemmers opmærksomhed.
Og kan man måle interessen for emnet på antallet af de mange spørgsmål, deltagerne stillede underviserne på seminaret, var den klart stor.

Vi befinder os på Dansk Handicap Forbunds kursusejendom Sct. Knudsborg ved Brenderup på Fyn. Det er her, nogle vil mene, at kragerne vender, og på denne kolde oktoberdag, er man tilbøjelig til at mene det samme. Vinden rusker godt, og kun tykke jakker holder kulden på afstand. Dette måtte deltagerne sande senere under weekendens program.

Viden

Invalidebilen var overskriften på efterårets seminar afholdt i dagene 24. - 26. oktober i år. Det var et emne, der viste sig at have mange medlemmers interesse. Næsten 50 deltagere mødte op på denne kolde efterårsdag for at få ajourført og forbedret deres viden om forsikring, lovgivning, valgmuligheder, ansøgning, afprøvning og specialindretning af invalidebiler. Ikke mindst bød seminaret, som alle Paraplegikerkredsens seminarer, på erfarings- og idéudveksling mellem deltagerne.

Seminarets program lagde således op til at klæde deltagerne bedre på til deres næste udskiftning af bil.

Forsikring

Men lad os starte med fredagen, som bød på et underholdende og interessant oplæg af Jes Christiansen, konsulent i Forsikringsoplysningen. Under overskriften "Viden, bevidsthed og omtankens kunst" fortalte Jes Christiansen om forsikring, krydret med sjove anektoter og vitser.

- I USA møder man den pæne trafikant, men hjemme ser han på vilde biljagter i TV. Italieren er en nobel mand, I ved Amour, men bag rattet er han en motorbølle. Så har vi danskeren. Han er rethaverisk og stædig i trafikken - hjemme står den på Lykkehjulet!

Med disse ord påpegede Jes Christiansen, at trafikkultur kan være - og er - en væsentlig årsag til alvorlige trafikulykker.

Når der skal tegnes forsikring er der en række faktorer at tage hensyn til.

- I følge færdselsloven § 101 er føreren altid den ansvarlige. Vi bærer på den fulde skyld, uanset årsag til ulykken. Det kan synes uretfærdigt, men sådan er loven.

Derfor er tegning af ansvarsforsikring påkrævet.

- Kun hunde og jægere har samme tunge pligt, fortalte Jes Christiansen deltagerne med sin egen form for humor.

Ansvarsforsikringen dækker alle berørte personer.

- Inklusiv svigermødre, fodboldspillere og blaffere!

Modsat ansvarsdækningen, som er lovpligtig, er kasko og forsikring ved brand, afsavn, vejhjælp og retshjælp frivillig.

- Dog er kasko lovpligtig, så længe gælden ikke er inddrevet, oplyste Jes Christiansen til de mange invalidebilsejere, som har lån i kommunen. - Og i følge bevillingsloven skal al jeres isenkram af specialudstyr medtegnes i kaskoforsikringen. Det skal indregnes i bilens nyværdi.

På spørgsmålet om, hvorfor det gøres svært for kunderne at gennemskue forsikringsselskabernes tilbud og priser, svarede Jes Christiansen:

- Det er cold buiness, og I får mig ikke til at fremhæve det ene forsikringsselskab frem for det andet. Men der er forskellig politik i forsikringsselskaberne.

Den tunge lovgivning

Lørdagens program startede med det tunge emne: Lovgivning. Birthe Henriksen fra Ankestyrelsen fortalte om bilbekendtgørelsen og bistandslovens bestemmelser om støtte til køb af bil.

Spørgelysten var stor, og deltagernes viden på området var nok mere specialiseret end Birthe Henriksen havde forventet.

De mange detaljerede spørgsmål var relevante men skabte til tider større forvirring end afklaring blandt forsamlingen.

På spørgsmålet om hvilken vej tendensen gik vedrørende bevilling af biler med støtte, svarede Birthe Henriksen, at hun umiddelbart ikke mente, at praksis var blevet strengere, om end der var en stigning i ankesager.

- Der er også sket en række lempelser, eksempelvis når det gælder fremadskridende sygdomme. Her vurderer man ikke blot i forhold til aktuelle handicap, men man ser også på den forværrelse, handicappet på sigt medfører.

Hvad den nye bekendtgørelse og vejledning bringer af forbedringer og forringelser ved fremtidige ansøgninger om bil med støtte, kunne Birthe Henriksen endnu ikke oplyse om, da forslaget venter på at komme ud til høring.

Paraplegikerkredsen har set og kommenteret det foreløbige forslag til vejledning, som kommer til officiel høring ved årsskiftet, og oplyser, at det ikke ser ud til, at der er nogle væsentlige ændringer.

- Men vi forsøger selvfølgelig at få indføjet de vigtigste af de forbedringer, som vi synes mangler på dette område, fortæller næstformand Stig Langvad.

Demonstration

Lørdag eftermiddag bød på et mere frisk indslag: Bilens indretning og muligheder. Arrangørerne havde samlet landets specialindretningsfirmaer for handicapbiler, og her var det, at deltagerne skulle sande, at efterårsvinden, der kom ind fra havet, var ganske kold og bidende.

I et til lejligheden opsat festtelt med bolschefarvede striber kunne deltagerne besigtige en række demobiler, og der var også mulighed for at snakke med repræsentanterne fra firmaerne.

Kulden fik dog overtaget efter en times tid, og i stedet samlede man repræsentanterne til et lille, uformelt panel i spisesalen, hvor der blev serveret en tiltrængt kop kaffe.

Snakken indledte med et bud fra firmaerne om fremtidens handicapbiler, som absolut ligger i enden af smartere kassebiler. Der blev nævnt den nye Mercedes Vito med sænket bund, som ligger på 170.000 kr. plus udstyr.

Det var et udpræget ønske hos deltagerne, at firmaerne skulle forbedre deres kundeservice. Svarene panelet rundt viste også, at firmaerne godt var klar over, at brugernes øgede indflydelse stillede krav til kvalitetssikring, service og produktudvikling. Mange brugere vælger bilstøtte efter bistandslovens § 4, hvor de selv økonomisk lægger til, og her må man forvente, at brugeren vælger det firma, som giver den bedste vejledning og service.

- I henhold til vejledningen om invalidebiler stilles der faktisk større krav til instruktion og vejledning, end de fleste firmaer leverer i dag, oplyser Stig Langvad.

- Og med de nye regler bliver det endnu kraftigere understreget, at der skal ydes vejledning og instruktion i, hvordan man bruger og vedligeholder hjælpemidler.

Firmaerne har også erkendt, at design af specialudstyret har øget betydning hos brugeren. Som en deltager på seminaret sagde: "Bilen er et signal ligesom ens påklædning!"

Debatten kom desuden omkring fastspændingsproblematikken, om behovet for udfærdigelse af dokumentation af indretning og udstyr, om garantiordninger og ikke mindst om, hvor forpligtelsen ligger til den fortsatte vedligeholdelse og reparation af specialudstyret.

En ikke helt uvæsentlig problematik, der også blev rejst, var kassebilernes brugtvognspris. For den, der har lagt til med smart udstyr og forbedringer, er det et chok, når bilen skal sælges. Ved ejerskifte skal den tillægges en 60% afgift og opstoles til 10 sæder. Derfor er den intet værd.

- Det er bagsiden af medaljen, påpegede én af repræsentanterne, som med en ironisk distance så en fremtid i kassebilerne som rullende hundehuse med automatisk toilet!!

Her er der klart en opgave for en organisation som Paraplegikerkredsen, mente én af firmarepræsentanterne, som savnede, at nogle talte brugernes sag.

Hvad skal overvejes?

Et godt emne var søndagens oplæg af Helen Dalsgaard fra PTU, som opridsede de mange overvejelser, man skal gøre sig, inden man vælger bil: biltype, betjening, indstigning, specialindretning, fastspænding, krav i kørekort og - hvad der også er afgørende: støttemuligheder og egen investering.

Ligesom tidligere under weekenden oplæg var spørgelysten stor hos deltagerne. Et af spørgsmålene var, hvilke specialindretninger, amterne godkendte; eksempelvis fartholder, air condition, elruder, tonede ruder og servostyring.

Såfremt særlige indretninger er nævnt i kørekortet, skal der bevilges støtte hertil. Hvorvidt kravene indgår i kørekortet, er op til den enkelte bilinspektør, men Ellen Dalsgaard var af den opfattelse, at der generelt er en forståelse for, at det f.eks. kan være nødvendigt med en fartholder, såfremt den pågældendes situation taler derfor.

Amternes praksis er dog forskellig, når der er tale om specialudstyr, som ikke er kørekortskrav. Hvad der bevilliges i det ene amt, bevilges ikke nødvendigvis i et andet amt.

Lidt klogere

Og inden weekendens afslutning fortalte Fin Schartau fra De Invalideres Motorklub om skatteregler og politibetjent Henrik Rose om færdselsregler.

Den afsluttende evaluering af seminaret var positiv - om end arrangørerne godt kunne have sikret varmere vejr!!!

Der var undren blandt deltagerne over, at selv "eksperterne" havde udvist stor usikkerhed om regler og love - hvordan skulle brugerne så kunne blive klogere?! Men når det var sagt blev der klappet for arrangørerne, og de fleste drog hjem - klogere end da de kom!