Mindeord: Eva Glistrup

Tekst af: Anders J. Andersen

Eva kæmpede mange kampe. Eva vandt mange kampe.

Kræften gjorde kort proces. Halvanden måned efter, at den var konstateret, havde den brutalt fået bugt med en ven og en stærk og nær kampfælle Eva Glistrup, der døde den 26. august 2006, 50 år gammel.

I 17-18 år har Eva og jeg i et tæt parløb kæmpet for bedre tilrettelæggelse af behandlingen af os rygmarvsskadede.
Hun var den skarpeste kniv i skuffen og så velargumenterende, at politikere, behandlere og andre beslutningstagere fik sin sag for, når hun foldede sig ud.
Arbejdsfordelingen mellem os var, at jeg skrev udkast til vores mange breve og notater. Hun havde det helt store overblik og vidste, at djævlen lå gemt i detaljen. Intet forbigik hendes falkeblik; intet blev overladt til tilfældigheder. Hverken for meget eller for lidt. Og kun holdbare argumenter.

Eva var utrættelig i sin kamp. Den pæne betegnelse er ildhu. Andre vil sige, at hun var stædig, nogle vil sige ulideligt stædig. Havde Eva sat sig et mål, holdt hun fast. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg kun meget sjældent var uenig med hende. Alt dette har gjort, at Eva har stor andel i, at tilrettelæggelsen af behandlingen af rygmarvsskadede i dag er bedre end nogensinde. Eva mente, hvad hun sagde. Eva sagde, hvad hun mente. Det bliver man ikke populær på; heller ikke Eva. Men hun var respekteret af alle, og der blev lyttet til hende. Hun søgte heller ikke popularitet; ja hun var endda ikke god til at modtage ros.
Hun ønskede ikke at promovere sig selv. Hun var i en sjælden grad idealist, der kæmpede for sagen og resultater, hvor hendes tilgang altid var konstruktiv. Eva turde gå imod strømmen. Med sin indsigt, saglighed, argumentation og stædighed kunne hun overbevise andre og få flertallet vendt 180 grader.

Umiddelbart kunne hun måske godt virke lidt kølig, men sådan var Eva slet ikke. Hun indeholdt mange facetter, der kom mere og mere frem, jo længere tid, jeg kom til at kende hende. Og som så mange andre blev hun mere blød med årene.

Igennem alle årene har Eva rådgivet rygmarvsskadede og andre, der var kommet i klemme i sundhedsvæsnet.
Med stor omsorg, indføling, trøstende ord og i kraft af sin store viden, hjalp Eva mange i en kritisk situation. Eva var en livsnyder. Hun elskede god rødvin og mad. Og bajere, som hun altid sagde. I festligt lag kunne hun godt følge med de store drenge. Her udfoldede hendes humoristiske sans sig i fuldt flor. Og hun elskede Bakkens sangerinder og deres viser. Hun nød de nære ting: Solens varme stråler på terrassen, kunst, god arkitektur, en lille pipfugls fløjten, rævens færden i hendes lille have, og hun omtalte altid sin familie, særligt sine niecer og nevøer, venner og gamle kolleger med stor kærlighed. De havde enorm betydning for Eva.

Eva gik meget i kirke. Vi savner hende, og vi må prøve at trøste os med, at Vor Herre utvivlsomt vil tage sig godt af Eva.

Anders J. Andersen, tidl. formand for RYK