Ansættelseskontrakt - en fælde

Tekst af: Birgitte Bjørkman

I foråret udsendte Kommunernes Landsforening en standard ansættelseskontrakt til brug ved ansættelse af hjælpere. Brugere, der underskriver, kan komme vældigt i klemme, hvis kommunen ikke er indforstået i kravene.

Kommunernes Landsforening (KL) og fagforeningen FOA har uden medvirken fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) udarbejdet en standard ansættelseskontrakt for brugere af §77. DSI advarer mod brug af kontrakten, og i RYK ser man også med bekymring på kontrakten.
- På FOAs hjemmeside fejrer de egen indsats i "løsningen af overenskomstproblemet på hjælperområdet". Det er meget svært at tage alvorligt, fortæller Jens Bo Sørensen, bestyrelsesmedlem i RYK. Han mener, at standardkontrakten ikke er en forbedring på hjælperområdet og henviser til, at kommunens brug af aftalen er frivillig.
- Dermed falder kontrakten til gulvet

Mange mangler

Der er mange mangler i kontrakten, mener Jens Bo og forklarer:
- Aftalen tager ikke endeligt stilling til pension. Det kan i aftalen vælges eller fravælges, og anciennitetsløn er ikke nævnt. Det mener jeg er hjælpernes største problem. Kontrakten nævner heller ikke tillæg for tilkald eller uvarslet arbejde ved fx anden hjælpers sygdom.

Jens Bo kan kun se én forbedring i aftalen:
- Den eneste sikre forbedring er løn under sygdom - det kan nemlig ikke fravælges i kontrakten. Men så kan kontrakten selvfølgelig fravælges.

En fælde

Vælger man at bruge aftalen, så er der andre problemer, forklarer Jens Bo:
- Som nævnt er kontrakten intet værd uden kommunens accept af de merudgifter, den medfører. Accepteres den ikke af kommunen, men underskrives af brugeren, kan brugeren risikere at stå med merudgiften.
Jens Bo forklarer, at der kan afkrydses mange forskellige muligheder på aftalen:
- Der er ikke meget standard over den. Opsigelsesvarsler, pensionsordning, løntillæg m.m. kan vælges, fravælges eller udfyldes med egne standarder som man lyster. Definitionen af mer- og overarbejde viser ingen forståelse for hjælperarbejdet. Hvis mine hjælpere bytter, så samme hjælper har tre vagter på en uge, skulle vedkommende ifølge kontrakten have overarbejde. Hvorfor? Når vedkommende selv har valgt at have fri ugen efter? Og hvis en hjælper kun har en vagt i en uge, hvor jeg ringer en morgen og siger:
Kom! Så er det ikke overarbejde? Det er ikke rimeligt.

Krav til en kontrakt

Skal denne kontrakt være til noget som helst, så mener Jens Bo, at den skal være obligatorisk og dermed offentligt finansieret. Den skal udvides med anciennitetsløn og have meget færre valg.
- Pension, løntillæg og opsigelsesvarsler skal være standardiserede. Ikke at de nødvendigvis skal være ens, men så skal det være arbejdets indhold eller arbejdspladsens placering, der er afgørende. Ikke kommunens sociale samvittighed. Den skal endvidere definere overarbejde som arbejde ud over det planlagte - altså uvarslet - og dermed også dække tilkald.
Og i rækken af nødvendige forbedringer tilføjer Jens Bo, at kontrakten skal befale kommunen til at betale kurser.
- Arbejdsgiver skal på en eller anden minimumsuddannelse, og hjælperne skal tilbydes løfteteknik og helst også et standard hjælperkursus.

I DSI vil man meget gerne følge brugen af standardkontrakten. Hvor mange kommuner tager den i brug? Hvilken forklaring udarbejder de til teksten? Hvilken hjælp yder de til brugeren af hjælpeordningen? Alle brugere og arbejdsgivere opfordres derfor til at melde deres erfaringer til DSI, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre, att. Kirsten Plambech.
Gerne via mail: kp@handicap.dk