Hjælpeordning - liv eller død i Århus - 3-2006

Tekst af: Bente Ovesen

I Århus opleves revurderingen af § 77-hjælpeordningen som en årligt tilbagevendende eksamen. Vel at mærke en eksamen, som man skal møde overordentlig velforberedt til, og hvor resultatet er et spørgsmål om fremtidig livskvalitet eller ren og skær overlevelse.
Jette har sclerose. Hun kan gå nogle få meter, men bevæger sig mest rundt med rollator og kørestol. Hun har næsten ingen kræfter i højre arm. Da hendes mand døde for to år siden søgte hun Århus kommune om udvidelse af sin hjælpeordning fra 58 timer til 112 timer ugentligt.
- I september 2005 fik jeg bevilget de 112 timer, sådan at jeg har hjælp fra kl. 7.00 - 23.00 hver dag. Om natten er jeg alene med et kaldeapparat, fortæller Jette.
- Det fungerer fint. Men jeg fik også at vide, at sagen skulle revurderes i juni 2006, idet mit aktivitetsniveau var for lavt.
Revurderingen skulle således ske mindre end et år efter bevillingen, hvilket er højst usædvanligt og vidner om, at kommunen så yderst kritisk på sagen.
Jette har ellers hverdagen fuldt besat. Hun bor i et dejligt hus i det nordlige Århus, som skal holdes og passes. Hun har også et sommerhus i Blokhus, som skal holdes, og hvor hun ofte mødes med venner og bekendte. Hun går fast til fysioterapi mandag og onsdag, svømning tirsdag, styrketræning torsdag og ridning fredag. Derudover går hun til EDB, til møder i Scleroseforeningen, til auktioner, i teateret og til koncerter, og så vil hun også gerne gå til slægtsforskning.

Møde med syv kommunale embedsmænd

Forud for mødet i juni 2006 i Jægergården, én af kommunens nyeste og mest imponerende bygninger, havde Jette fået tilsendt en dagsorden, hvoraf hun kunne se, at hun skulle mødes med kommunens faste team bestående af en sundhedsfaglig konsulent, en handicapkonsulent, en fuldmægtig og en sekretær. Herudover ville hendes sagsbehandler, en repræsentant for Center for Hjælpeordning og en konsulent fra amtet være til stede. I alt syv personer.
- Jeg havde været indlagt i halvanden måned på Sclerosehospitalet i Ry i den mellemliggende tid og var meget nervøs for, om kommunen ville acceptere mit aktivitetsniveau, fortæller Jette.
Derfor havde hun taget to bisiddere med, en socialrådgiver fra Scleroseforeningen og en repræsentant fra Brugerklubben i Århus*.
Jette medbragte også en aktivitetskalender, hvor hun minutiøst havde skrevet alle sine aktiviteter ned, inklusiv tidsforbrug. Om mødet fortæller hun:
- Der var afsat en halv time, og den blev overholdt på minuttet. Efter en præsentationsrunde fik min sagsbehandler og jeg mulighed for at argumentere for mit hjælpebehov. Jeg delte min to sider lange aktivitetskalender ud til alle mødedeltagere og argumenterede så godt jeg kunne.
- Da mødet sluttede, bad jeg om en afgørelse med det samme, da vi stod foran ferieperioden, fortsætter Jette.
- Jeg vidste nemlig, at ikke alle fik svar efter mødet, men skulle vente i flere uger. Jette beholdt sine 112 timer.

Brev til rådmanden

Jette er ikke den eneste Århus-borger, der har oplevet sit liv sat på spil i Jægergården. Formanden for Brugerklubben i Århus, Mikkel Bundgaard, siger:
- Der hersker en betændt stemning i Århus. Vi fornemmer, at der er sket en skærpet tolkning af reglerne. Mikkel Bundgaard, der også er formand for RYK, fortsætter:
- Aktivitetsniveau er en luftig størrelse, og brugerne oplever det som meget ubehageligt at skulle møde op til konferencen. De kender jo ikke udfaldet på forhånd, og der står meget på spil.

I sin egenskab af formand for Brugerklubben i Århus sendte han i april et brev til rådmand i Social- og beskæftigelsesforvaltningen i Århus, Gert Bjerregaard, hvor han beskrev opstramningen og den kritisable fremgangsmåde.
”Man intimiderer et menneske i en udsat situation - et menneske, hvis livskvalitet står på spil”, står der i brevet. Rådmanden kvitterede med et skriftligt svar, hvor han opfordrer til dialog mellem Brugerklubben og handicapafdelingen i Århus kommune for at komme frem til en rimelig praksis. Dialogen er indledt, og foreløbig er det aftalt, at der skal udarbejdes et spørgeskema, som sagsbehandlere kan tage med ud til brugeren ved den årlige opfølgning for at belyse aktivitetsniveauet. Måske kan det spare nogle af brugerne for en tur omkring Jægergården.

Ord er taknemmelige

Når Århus kommunes værdigrundlag er troværdighed, respekt og engagement er det utrolig desillusionerende at høre Jettes oplevelse. Hvor er respekten? - Hvorfor kunne hun ikke bare mødes med sin sagsbehandler og fortælle ham, hvilke aktiviteter hun deltog i? Et svar kunne være, at udgifterne til hjælpeordninger i Århus kommune skal styres centralt, fordi budgetterne har svært ved at hænge sammen. Men det retfærdiggør ikke, at syv personer bruger tre og en halv arbejdstime plus forberedelse på at vurdere, om et enkelt menneske kan argumentere for et imponerende aktivitetsniveau.

*Brugerklubben har eksisteret siden 1984 og er en forening, som varetager interesserne for mennesker med hjælpeordning i Århus.

Jettes fulde navn er redaktionen bekendt.