Rådgivning med succes - 3-2006

Tekst af: Birgitte Bjørkman

I et halvt år har medlemmer kunnet ringe til RYKs socialpolitiske telefonrådgivning for at rådspørge om sager af socialpolitisk karakter. Og det tegner allerede til at blive en succes. De sager, RYK hidtil er gået ind i, er vundet. RYK!s udsendte har talt med de to bag rådgivningen: Jens Bo Sørensen og Vibeke Sørensen.

Det har været et travlt forår, erkender Vibeke Sørensen, som siden februar har været den ene halvdel af RYKs socialpolitiske rådgivning.

Jeg har sat Vibeke Sørensen og Jens Bo Sørensen stævne på en varm sommerdag.

Hvordan kom rådgivningen i stand?
- Det var lidt en tilfældighed, afslører Vibeke.
Uafhængigt af hinanden fik både hun og Jens Bo en henvendelse fra samme medlem, der søgte råd og hjælp i en social sag. De valgte begge at gå ind i sagen, og det blev startskuddet til RYKs socialpolitiske telefonrådgivning.
- Flere henvendelser kom til, og vi erfarede, at der er et stort behov for råd og bistand hos medlemmer, der er kørt skævt i sociale sager; ikke mindst når det gælder hjælpeordningen §77. Vi var samtidig klar over, at dem, der kontaktede os, var dem, der havde overskud, fortæller Jens Bo.

Vibeke og Jens Bo gjorde hurtigt statistik. Behovet for rådgivning måtte være endnu større.
- Vi var overbeviste om, at der er medlemmer, som ikke har det overskud, der skal til, for at finde frem til hjælpen, og måske frygter konsekvensen af at klage over en afgørelse, fortæller Jens Bo og fortsætter:
- Vi vurderede, at der måtte være en gruppe medlemmer, der blev tabt i systemet.
Jens Bo og Vibeke fik bestyrelsen overbevist om behovet for en telefonisk rådgivning, og siden 1. februar har medlemmer kunnet ringe til RYKs socialpolitiske telefonlinie.

Ulovlige afgørelser

- Siden er det gået rigtig stærkt, fortæller Vibeke, som tager sig af alle opringninger til telefonlinien. Ca. en om ugen. 75 % af henvendelserne klares med et par gode råd eller afklaring af nogle lovgivningsrelaterede spørgsmål.
- Det kan være spørgsmål om hjælperes sygepenge, fyring af hjælpere, omfanget af antal hjælpere og spørgsmål, der vedrører § 84 merudgifter. Enkelte kommuner har også henvendt sig med afklaringsspørgsmål.
Når Vibeke skønner, at en opringning behøver mere end en samtale, inddrages Jens Bo og sammen afklarer de behovet for deres indsats.
- Vi har sager, hvor vi ser, at kommunens beslutningsgrundlag er helt urimeligt og decideret ulovligt. Her er der behov for, at vi mødes med den pågældende, hjælper med udformning af en anke eller tager med som bisidder ved møder i kommunen. Disse sager kræver os 100%, fortæller Vibeke.

Ulykkelige sager

Og det er indimellem barske historier, de bliver præsenteret for.
- Når en hjælpeordning bliver beskåret alene af sparehensyn og ikke ud fra et reelt nedsat hjælpebehov, sidder der et menneske tilbage, der afskæres fra at have et liv, forklarer Jens Bo og fortsætter:
- Det er dybt ulykkelige sager, og det er rystende at konstatere, at en afgørelse, der får stor betydning for den enkeltes mulighed for at leve et uafhængigt liv, bunder i useriøs og dårlig sagsbehandling. Afgørelser, der har en stor, menneskelig konsekvens.

Ikke sjældent må Jens Bo og Vibeke fortælle kommuner om de lovmæssige rammer for hjælpeordningen. Og de har set sager, der er blevet hjemvist til kommunen fra Det Sociale Nævn på grund af mangelfuldt beslutningsgrundlag og dårlig sagsbehandling.
- Vi har også set sager, der er blevet henvist efter sagsbehandling i den kommunale hjemmepleje. Med al ære og respekt for de ansatte i Hjemmeplejen, men de har ikke den faglige indsigt, der er nødvendig for at vurdere en § 77. Eksempelvis har vi set en sag, hvor Hjemmeplejen vurderede en sag med henvisning til ikke gældende love, fortæller Jens Bo.
Nogle kommuner afgør en sag på det aktuelle aktivitetsniveau, fx under hospitalsindlæggelse, selv om det klart fremgår af lovgivningen, at vurderingen skal tages efter et fremtidigt forventet aktivitetsniveau.
- Det er jo svært at vise et stort aktivitetsniveau, hvis man eksempelvis samtidig plejer et siddesår, forklarer Vibeke.

Det slutter ikke her. Ukorrekte klagevejledninger og sager, hvor afgørelsen er givet mundtligt via telefon, støder Vibeke også på i sine samtaler med medlemmer, og hun giver rådet:
- Få altid afgørelserne skriftligt! Sagen skal være principiel Den foreløbige erfaring er, at jo flere fejl, kommunen begår, jo nemmere er det at vinde en sag. I enkelte sager har de fundet det nødvendigt at skrive til de kommunale politikerne og oplyst dem om, at kommunens praksis er i strid med lovgivningen.

Men hver sag, der bliver vundet, er også en succesoplevelse, fortæller Vibeke og fortsætter:
- Vi oplever jo at gøre en kæmpe forskel for det enkelte medlem. Og hver eneste afsluttet sag, vi indtil nu har været involveret i, er vundet. Desværre er der ikke ressourcer til at gå ind i alle enkeltsager. Sagerne skal derfor være principielle for at gå ind i den.
- Derudover skal vi og medlemmet være enige om kravene og deres rimelighed, forklarer Jens Bo og pointerer, at der ikke ydes decideret advokatbistand.
- Vi holder os inden for sociallovgivningen, og hjælper fx ikke med erstatningskrav.

Socialpolitisk oprustning

Telefonrådgivningen er økonomisk baseret på midler fra Socialministeriet og kører i første omgang i et prøveår.
- Vi håber at kunne rejse flere midler til rådgivningen, så den kan gøres permanent og udbygges med flere rådgivere; ikke mindst på den jyske side, fortæller Jens Bo forhåbningsfuldt. Med i overvejelserne for fremtiden er også tanker om et bredere samarbejde med øvrige organisationer, herunder DSI.
- Vi har haft uformelle snakke med socialpolitisk konsulent i Muskelsvindfonden, Jørgen Lenger, som har stor politisk erfaring. Med et mere formelt bredt samarbejde vil vi stå stærkere. Og der er brug for oprustning på det socialpolitiske område, mener begge og nævner landets generelle boligmangel for kørestolsbrugere, uligheden mellem den gamle og den nye pensionsordning, stor ulighed i kommunerne med hensyn til merudgiftsydelser og ikke mindst usikkerheden i forhold til kommunernes kommende overtagelse af en række sociale områder.
- Vi frygter, at kommunesammenlægningen får en bagside, fortæller Jens Bo og forklarer:
- I dag betaler kommunen en mindre del af en hjælpeordning, og den største del, som betales af amt og stat, er øremærket den enkelte bruger. Med den nye reform skal kommunen betale størstedelen, og statens andel vil ikke være øremærket.
Frygten er velbegrundet, for kommunerne kan vælge at bruge det statslige tilskud til andre sociale områder, eksempelvis til børn eller ældre.
- Det er jo der, stemmerne er!

Århushistorier

Rådgivningen fører register over de sager, de har været kontakt med. De foreløbige erfaringer giver ikke noget ensartet billede.
- Der er problemer i både store og små kommuner, og i både rige og fattige kommuner. Dog er der en kommune i landet, Vibeke vil fremhæve: Århus.
- De sager, vi ser herfra er groteske. Det virker som om, kommunen har lavet sine helt egne regler. Fx kræver de et urimeligt og til tider uopnåeligt aktivitetsniveau i forbindelse med §77 hjælperordning. I andre kommuner vælger man at kompensere med en §73, som er socialpædagogisk bistand.
- Det er at gøre grin med folk. Vi taler jo om voksne, velfungerende mennesker, der alene behøver praktisk bistand.

Fra barn til voksen

I sager, hvor et barn fylder 18 år, stiller lovgivningen helt urimelig krav, mener Vibeke og forklarer:
- Den kommunale støtte, der gives til barn og familie, ophører ved barnets 18 års fødselsdag. Fra den dag forventes det, at den unge er blevet voksen og uafhængig af forældrene. Det er helt urimeligt. I stedet burde der være en mulighed for en overgangsordning - det er værd at sigte efter.

Succeskriterium

Når rådgivningens første år udløber, ligger der et videns- og erfaringsgrundlag for mulige, politiske initiativer i RYK.
- Vores succeskriterium er først og fremmest at vinde de sager, vi beslutter at gå ind. Og indtil nu er alle afsluttede sager vundet. Men også at være med til at sikre, at den enkelte får en fair vurdering og behandling på et retmæssigt grundlag, er en sejr, fastslår Vibeke og peger på, at det også er rådgivningens mål at påvirke politikere, embedsfolk og behandlere, og ikke mindst på sigt politikerne i Folketinget.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har to ildsjæle foran mig. Dette er nok den største grund til rådgivningens succes. Begge er dog beskedne, da jeg spørger, og svarer enstemmigt:
- Det er først og fremmest fordi vi har et fantastisk samarbejde og en god arbejdsfordeling. Hvor den ene kan lovstoffet, kan den anden skrive.

Sidder I også her om to år?
- Det håber vi, siger Jens Bo bestemt og slutter:
- Vi har tabt enkelte slag - men ingen krige!

RYKs socialpolitiske rådgivning har telefon 49 20 10 03 og er åben for modtagelse hele døgnet. Der bliver ringet tilbage inden for et par dage. Alle socialpolitiske spørgsmål kan stilles, men det er primært sager om hjælperordning, den sociale telefonrådgivning går ind i. Rådgivningen har tavshedspligt.