Eventyret om Wolturnus - 3-2006

Tekst af: Viggo Rasmussen

Per Bisgaard blev født med et svejseapparat i hånden, og det blev hans held, da han blev lam efter en forgiftning og ikke kunne forliges med standardstole. Tilfældighedernes spil skabte eventyret om Wolturnus, som i dag eksporterer til seks lande.

En skræddersyet fastrammestol med fast aksel - aldrig i livet! Sådan har jeg tænkt de første 28 år af min karriere i stol. Ikke bare tænkt, men også skrevet, som her i fagbladet Fysioterapeuten i 1994: ”Frem for optimal tilpasning én gang for alle, fortrækker jeg en stol med fleksible indstillingsmuligheder. Men jeg kunne heller ikke drømme om at købe en livrem med kun ét hul.” Okay - man har jo lov at blive klogere…og det blev jeg ærlig talt, da Wolturnus kom indenfor rækkevidde. Mest skeptisk var jeg ved, at baghjulene var svejst i en fast position, som ikke lod sig ændre. Hvad nu, hvis målene ikke holdt, siddestillingen gav smerter, balancepunktet var for langt fremme, eller jeg tog på/af i vægt? Tvivlen blev gjort til skamme, og jeg er nu den lykkelige ejer/låner af den hidtil bedste custom-built stol: Spees W5 på 9,5 kg i en bomstærk aluminiumslegering.

Store ord og noget af en kovending.

Og så endda af en jordbunden gammel vestjyde. Måske forklaringen skal søges i konceptet og firmaet bag. Det kræver en anmeldt besigtigelse af Wolturnus A/S.

Født smed

Forvent ikke noget prangende motorvejsdomicil, men find Wolturnus i en nedlagt landejendom i landsbyen Bislev nær Nibe. Alle tre længer er i brug og rummer både produktion, lager og administration, og her er styr på tingene.

Dybt koncentreret i monteringen af kædetrækket til en strømlinet håndcykel af typen Antaras, finder jeg direktør Per Bisgaard, som tager sig tid til at sludre og vise rundt. Per er ikke meget for at kalde sig direktør, men han er ikke desto mindre både konstruktør, designer og medejer af Wolturnus, som han stiftede sammen med Peter Libak for kun fire år siden.

Men Wolturnus' fødsel er tydeligvis et sammentræf af tilfældigheder.
- Jeg er nærmest født med et svejseapparat i hånden. Min far var gammeldags smed, og der var ingen grænser for tekniske eksperimenter. Som da jeg lavede en cykel med sidevogn til min lillebror. Der var ikke langt fra tanke til handling. Heller ikke, når vi rodede med borede knallerter og vilde motocrossmaskiner, fortæller Per.

Lammende drikkevand

Den helt afgørende tilfældighed var, at Per som 28-årig blev forgiftet af forurenet drikkevand. En brøndborer ramte uheldigvis en kloakledning og skabte undtagelsestilstand i Klarup. To mennesker blev alvorligt syge. Per var den ene. Den anden kom sig, men Per blev lam i hele kroppen.
- Mit immunforsvar ville ikke slå bakterierne ned og vendte så at sige et angreb mod nervesystemet. Det startede med stivhed i musklerne, og efter to dage var jeg slap som en tetra. Kraften i overkroppen vendte rimelig hurtigt tilbage, men følesansen var forsinket. Det første år brugte jeg konstant seng/-kørestol - i dag kan jeg støtte, gå med krykkestokke, men bruger mest stol.
- Skræddersyede stole var en sjældenhed, da jeg blev udskrevet for 10 år siden. Jeg er 1,98 cm meter høj, langbenet og kunne ikke forliges med en standardstol. Fik derfor taget mål til en amerikansk stol. Det gjorde en himmelvid forskel.
- Som tidligere sportsdykker havde jeg en god grundform, og jeg begyndte derfor at køre race. Det krævede en racerstol til 30.000 kr., hvor jeg tænkte: ”Det må kunne gøres billigere hjemme i garagen.” De andre grinede på forhånd, men da jeg fik en tredje plads i Forbundsmesterskabet i 1998, kom straks ti bestillinger, erindrer Per med en vis stolthed i stemmen.

From stiffness to sizeness

Per læste til maskintekniker, men hans første forgafler kunne ikke holde, hvorfor han henvendte sig til cykelfirmet Principia:
- Jeg kom i kontakt med en produktchef, vi udvekslede informationer, og et halvt år senere ringede denne Peter Libak og sagde: ”Hvorfor starter vi ikke en stoleproduktion sammen? Vi kan tage princippet ”from stiffness to sizeness” fra cykelverdenen og satse på lette, stærke, individuelle stole på brugerens præmisser!” Al Pers fritid gik i Principia og straks efter eksamen, blev han ansat i Principia.
- Efter et par år sprang vi ud. Startskuddet til Wolturnus lød i januar 2002 på Peters fødehjem. Jeg var da bekymret for, om det kunne løbe rundt, men efter et halvt år var vi tre ansatte på værkstedet, siger Per.

Giv mig et mål…

Wolturnus fokuserer på simple principper:
- Antallet af skruer begrænses maksimalt, for de går løs og er stolens svage led. Og så tager vi altid udgangspunkt i brugeren funktionalitet. Ingen brugere er ens.
Kunsten er at få taget kvalificerede mål, så vi kan svejse den helt rette stol til brugeren.
- Hvis noget smutter i svinget, og det er vores skyld, at brugeren måske ikke fungerer i sin stol, tager vi en om'er. Det høster vi goodwill på.
- Jeg er vel firmaets tekniske blæksprutte, men skal lære at uddelegere og give viden fra mig. De fleste informationer har jeg i hovedet. Navne er jeg elendig til at huske. Men giv mig nogle mål, og jeg skal sige dig, hvem stolen tilhører, siger Per Bisgaard, der selv klarede Berlin Maraton i fjor på 1 time og 32 minutter. Det satser han på at forbedre i år.

I dag har Wolturnus 14 ansatte - heraf fire salgskonsulenter, der alle er rygmarvsskadede. Salgskurven er støt stigende. To tredjedele af produktionen går til eksport i foreløbig seks lande - herunder Frankrig og Japan. Det må da kaldes et eventyr! Brøndborerens fejlskud, der blev til tusinder af stole med fast aksel. Kun ét hul i livremmen er ikke så ringe endda - vestjyden må gi' sig.

Navnet Wolturnus stammer fra et gammelt skib, som sejlede med forsyninger fra England til Rusland. Forsyningerne bestod bl.a. krykkestokke, støvler og fødevarer. Wolturnus forliste i 1919, da det sejlede på en mine og ligger stadig på bunden af Kattegat. Sportsdykkere opsøger hyppigt vraget for at finde intakte picklesglas i skibets lastrum. Wolturnus' produktnavne er alle hentet fra gamle skibe.