Leder - Ny struktur

Tekst af: Mikkel Bundgaard, formand

Når strukturreformen træder i kraft til nytår, vil det kunne mærkes for os, der har meget kontakt til det offentlige sociale system. Én af de store ændringer, der vil kunne mærkes, bliver at amterne forsvinder. Det betyder, at en række af de funktioner der før lå i amterne, nu overgår til kommunerne.

Grundtakstmodellen forsvinder. Det er den der har gjort, at viste bevillinger der har oversteget et bestemt beløb, dels er blevet betalt af kommunen og dels amtet man bor i. Hidtil har det været sådan, at søger man en invalidebil, skal sagen først vurderes i kommunen, derefter i amtet. Det samme gælder hjælpeordninger, der overstiger et vist antal timer. Denne dobbelte sagsbehandling har naturligvis gjort, at tiden før den endelige afgørelse er truffet, er trukket i langdrag. Når grundtakstmodellen ophører, må vi forvente en kortere sagsbehandling. Vi bliver kastebold ét sted mindre.

Når kommunerne overtager det økonomiske ansvar fra amterne, følger der selvfølgelig flere penge med, som de har rådighed over. Det vil sige at den samlede økonomiske pulje, der er afsat til disse områder, er den samme. Med det udgangspunkt skal vi således ikke være bekymrede. Dog kunne man forestille sig, at kommunerne bliver fristet til at spare på det sociale område, hvormed de vil få en relativt større besparelse end nu, hvor amterne står for en del af det økonomiske ansvar. Det må vi som interesseorganisation være opmærksomme på og holde øje med, at der efter nytår ikke pludselig sker en anden bevillingspraksis i de enkelte kommuner.

Al erfaring viser, at når en så stor organisation bliver grundlæggende forandret, vil omstillingen tage tid og masse af ressourcer. Der vil derfor uden tvivl komme en periode, hvor også de ansatte sagsbehandlere skal have ekstra tid til at finde sine ben af stå på. Der vil fortsat være mange specialer med smalle kompetencer i det offentlige system, hvilket gør det meget tungt at danse med for den enkelte borger.

En vigtig konsekvens af strukturreformen bliver, at der sker en yderligere specialisering indenfor sagsbehandlingen på det sociale område. Regeringen har ønsket mere kontrol af kommunerne. Det betyder, at der bliver mere papirarbejde og administration. Den tid der vil gå med det, må jo nødvendigvis tages fra det, der oprindeligt var ideen med sagsbehandlingen: At servicere borgeren ud fra de behov denne må have.

Der er grund til at frygte, at specialiseringen vil medføre en mindre sammenhængende sagsbehandling. Helhedsvurderingen går fløjten. Som borger vil man opleve at den enkelte sagsbehandler kun kan tage sig af en lille del af ens samlede problemstilling. Og som sagsbehandler må det være frustrerende, at man i større grad vil opleve, at man ikke kan hjælpe borgeren med det aktuelle problem, fordi det ikke passer ind i ”kassen” man administrerer. Vi risikerer øget klientgørelse af borgeren og afmagtsfølelse og ansvarsforflygtigelse hos sagsbehandleren.

Seneste store ændring af det sociale system var, da man begyndte at se på folks ressourcer i stedet for folks begrænsninger. Det var et stort skridt på vej væk fra klientgørelse og umyndiggørelse. Nu ser det ud til der bliver taget et skridt den anden vej. Næste store skridt man kunne ønske sig var, at systemet blev mindre stift, således at det kunne indrette sig efter den enkeltes behov i stedet for omvendt.