Hvor svært kan det være ?

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Det offentlige rum i København bærer præg af mange års fraværende politisk vilje til at sikre tilgængeligheden. Selv med den bedste vilje øjner man ikke nogen overordnet, strategisk styring. Men hvor svært kan det være? Spørgsmålet har RYK! stillet den nye Teknik- og Miljøborgmester i København, Klaus Bondam.

Der er ingen glans over vores ankomst til Københavns Rådhus på denne regnvåde aprildag. Som så mange andre steder i København er der ikke meget at være stolt af, når det gælder tilgængelighed. København er hovedstad og europæisk storby, og vores politikere praler gerne af dansk arkitektur og design. Men det er ikke arkitektur og design for alle. Det københavnske, offentlige rum bærer præg af mange års fraværende politisk vilje til at sikre tilgængeligheden.
Adgangen for kørestolsbrugere til Københavns Rådhus er da heller ikke værd at skrive hjem om. Den går gennem budindgang og cykelkælder via løse og stejle ramper. Langt fra de bonede gulve i rådhusets store hal med den brede indgang fra Rådhuspladsen!

Andre kan

Storbyer som Berlin, Stockholm og London er langt foran, og en by som Barcelona har over de sidste mange år strategisk indtænkt tilgængelighed i byggeri og det offentlige rum. Med handlingsplaner, access officers og etablering af tilgængelighedskontorer har hver af de nævnte byer valgt sin egen strategi, der implementerer tilgængeligheden i det store hele.
Selv med den bedste vilje øjner man ikke nogen overordnet, strategisk styring, når man bevæger sig ud i det københavnske bybillede. Banker, restauranter, butikker, cafeer, apoteker og biografer glimrer ved deres utilgængelighed - og der er ofte langt mellem de gode tiltag og helhedstænkte løsninger. I mange tilfælde er tiltagene dårligt udførte - ofte lappeløsninger - og udviser et skræmmende billede på manglende, udtænkte standarder, eksempelvis ramper og nivelleringer. Men hvor svært kan det være? Spørgsmålet vil vi stille den nye Teknik- og Miljøborgmester i København, Klaus Bondam, som vi finder på rådhusets 1. sal.

Prioriteret indsatsområde

På en skala fra ét til 10. Hvordan vil du bedømme tilgængeligheden i København?
- Jeg vil tro otte - nej måske et syvtal.
Vi sidder omkring Klaus Bondams bord, og foruden borgmesteren sidder vicedirektør for Vej & Park, Jon Pape, som også er leder af Byrumskontoret.
Et syv-ottetal svarer ikke til vores virkelighed, som vi ser den fra kørestolshøjde. Er det her, vi finder det første problem? At politikere tror, at tilgængeligheden er helt i orden i København?
- Jeg ved godt, at tilgængeligheden ikke er tiptop, og at det må kunne gøres meget bedre. Af den grund har jeg ved min tiltrædelse proklameret, at tilgængelighed er et at de fem indsatsområder, jeg vil give stor prioritet.

Klaus Bondam har ingen problemer med at se tilgængelighedsproblematikken i kørestolshøjde. Som bror til en søster i kørestol, har han i over 30 år været vant til at aflæse dørbredder og adgangsforhold.
- Det sker helt ubevidst. Man får et radarblik, og det vækker min harme, når jeg ser, at mennesker ikke respekterer en handicapparkeringsplads.

Så typisk dansk

Her må vi finde en vilje, tænker vi, og spørger til den fraværende politiske vilje i tilgængelighedsspørgsmålet.
- Det er jo så typisk dansk. Vi står i kø for at vise vores gode viljer ... vi kan ikke komme til for de mange gode hensigter. Men når pengene skal bevilges, så udebliver de politiske beslutninger, forklarer Klaus Bondam.

Uoverensstemmelsen mellem de gode hensigter og de konkrete resultater må altså grunde i manglende politisk vilje. Men der må også ligge andet bag. På trods af lovkrav i Bygningsreglementet og anvisninger i Dansk Standard DS 3028 ser man gang på gang nyåbnede cafeer og restauranter, der ikke er tilgængelige. Man får en opfattelse af, at problematikken og løsningen på det centrale plan tilhører de sørgeligt forsømte områder i kommunen. På trods af lovkrav udføres der byggeri og nye byrum, der ikke overholder Bygningsreglementets krav.

Hvorfor finder vi så få håndfaste, konkret etablerede tilgængelighedstiltag i København?
- Vi har en dansk tradition for æstetik og design af høj kvalitet, når vi taler arkitektur. En tradition, der værnes om, og som gør det vanskeligt at overbevise arkitekter og formgivere om, at tilgængelighed kan indtænkes æstetisk i udformningen af det offentlige rum. Det er bl.a. her, Klaus Bondam mener, vi skal lære at tænke anderledes, og han fortsætter:
- Vi skal ikke lægge 100 millioner til ombygning af eksempelvis et teater, hvis ikke tilgængelighedskravene er i orden. Tilgængelighedsløsninger skal helt naturligt tænkes ind i den danske designtradition, fastslår Klaus Bondam.

Den gode historie

- I de sidste ti år har vi gjort en række tiltag, men problemet er, at vi ikke har gjort det konsekvent, forklarer Jon Pape.
Du mener, vi skal have flere sager som metroen?
- Ja, metroen er et godt eksempel, hvor tilgængelighed er tænkt konsekvent ind, fortæller Jon Pape og fortsætter:
- Det er den kvalitative udfordring at få vendt bøtten og skabe de gode historier. Som bl.a. Amager Strandpark, som er fuldt tilgængelig. Aktuelt står kommunen overfor en gennemgribende renovering af Købmagergade.
- Ja, her får vi en masse tilgængelighed ”forærende” ved at tænke løsningerne ind fra starten og gå i clinch med butiksejerne.

Som forbilledligt eksempel nævnerJon Pape Kristiansand i Norge, hvor man har hævet belægningen i gågaden 20 cm med det resultat, at langt størstedelen af butikkerne har niveaufri adgang. Har forvaltningen set på andre landes erfaringer med implementering af tilgængelighed?
- Det har vi bestemt, fortæller Jon Pape og refererer til besøg i en række storbyer i Europa, hvor forvaltningen har set planløsninger og konkrete udformninger, og tilføjer, at der er meget vi kan lære udefra.

Tilgængelighedskontor

Klaus Bondam, har man overvejet at etablere et tilgængelighedskontor?
- Nej, og jeg mener heller ikke, at det er den rette løsning. Et enkelt kontor vil ikke kunne tage sig af de enorme mængder af sager, der går gennem forvaltningen, og jeg mener også, at bygge- og anlægssager er bedre tjent med at blive behandlet i de respektive afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen. Viden om tilgængelighed skal implementeres i alle afdelinger og i alle led. Primært handler det om, at tilgængeligheden indtænkes i ethvert bygge- og renoveringsprojekt; at det når op på et selvfølgelighedsniveau, som en refleks hos enhver bygherre og arkitekt.
Klaus Bondam mener, at der skal ske en udbasunering fra toppen - så at sige spread the word - så man på alle niveauer ved, at tilgængeligheden skal indtænkes og udføres ordentligt.
- Og man skal ikke være i tvivl om, at denne forvaltning tager tilgængelighedsaspektet meget alvorligt. Byen skal være en by for alle.

Op over halvlunkne viljer

Men hvordan sikres det? Hvordan formår forvaltningen at løfte tilgængelighedsspørgsmålet op over gode hensigter og halvlunkne, politiske viljer?
- I slutningen af juni vil jeg komme med et forslag om, at en tilgængelighedsvurdering skal optages som et fast punkt i alle politiske indstillinger. Klaus Bondam forklarer, at politiske indstillinger er rådhusets ”brændstof”. Alle politiske beslutninger træffes med udgangspunkt i en indstilling. I dag skal politiske indstillinger indeholde et resumé, en sagsfremstilling, et afsnit om økonomi og en miljøvurdering.
- Præcis som der skal redegøres for økonomi og miljø, skal der foreligge en redegørelse for tilgængelighed i ethvert bygge- eller byrumsprojekt. Et sådant krav vil tvinge forvaltningen til at sætte spot på tilgængelighed. Det vil gøre det meget synligt for politikerne, hvad der sker på tilgængelighedsfronten i hver enkelte sag.
- Og så har jeg sat mig for at skaffe flere penge til at bygge om på de offentlige byrum, så de bliver tilgængelige.

For et par år siden vedtog Borgerrepræsentationen en handlingsplan for tilgængelighed med bl.a. et net af tilgængelige ruter i alle bydele. Men der er ikke afsat penge til at gennemføre planen. Det vil jeg gerne lave om på.

Foran sig har Klaus Bondam knapt fire år til at nå resultater - ikke bare konkret i byrummet men også holdningsmæssigt i forvaltningen. Og det er netop det, han ønsker at opnå. Jon Pape indskyder:
- Jeg er overbevist om, at der sker en holdningsændring i forvaltningen. Vi har fået en borgmester, der brænder for tilgængelighedsspørgsmålet.

Politiker i kørestol

Klaus Bondam kunne ønske, at der var politikere med handicap og refererer til vigtigheden af, at de i dag er tre politikere i borgerrepræsentationen, der er homoseksuelle.
- Hvorfor har vi ikke en politiker i kørestol her på rådhuset? Det har en signalværdi, vi ikke kan komme udenom.
- Jeg vil elske, hvis der bliver valgt en kommunalpolitiker i kørestol her på rådhuset. Så skal der bygges om, fortæller Klaus Bondam og nævner med et lille smil rådhussalens talerstol.
Inden vi forlader Klaus Bondams kontor, får vi hans ord på, at rådhusets adgangsforhold snarest bliver forbedret. Og selv om det bliver bagindgangen, vi fortsat skal ind ad, så vil en tiltrængt forbedring unægtelig give et signal om, at gæster i kørestol er velkomne på rådhuset.

Der er i de sidste årti faldet mange ord i tilgængelighedsspørgsmålet, - hele bydele kunne asfalteres med de gode hensigter og lovende ord, hvis det så bare var det, man kunne bruge ordene og løfterne til - men det er vores mening (i hvert fald håb), at der med Klaus Bondam i borgmesterstolen er kommet mere lovende boller på suppen; at vi fremover vil se mere overordnede og strategisk indtænkte tilgængelighedsløsninger i København.
Med dette håb i vores tanker, forlader vi Københavns Rådhus for blot at konstatere, at denne aprildag ikke lover mere end blot mere regn.

FAKTA

Teknik- og Miljøforvaltningen består af følgende enheder: Vej & Park, Byggeri & Bolig, Miljøkontrollen, Plan & Arkitektur, hvorunder lokalplaner udarbejdes samt Københavns Kirkegårde, Parkering København og Kommuneteknik København, som bl.a. udfører asfaltbelægninger og anden vejvedligeholdelse.
I alle afdelinger skal tilgængelighedsaspektet indgå.