En kriger er faldet

Tekst af: På vegne af RYK: Thomas Leonard Gertz

Livet leves først og fremmest, når vi er oppe imod noget

På alle måder har Arly Dalgaard brudt det almindelige mønster.
Først brød han den sociale arv ved at tage realeksamen og blive uddannet elektronikmekaniker i Flyvevåbnet. Da han i 1967 brækkede ryggen ved en faldulykke brød han igen mønsteret ved at fortsætte med at forsørge sig selv. Han skulle ikke have invalidepension, men blev lærer på Flyvevåbnets Specialskole i Værløse. Da han ikke længere kunne flyve i privatfly begyndte han at køre rally og var så vidt vides den første i Danmark, der kørte billøb med håndbetjening. Siden da er der flere, der er fulgt i hans hjulspor.

I 1975 tog Arly sammen med kone, familie og venner fat på et for en kørestolsbruger usædvanligt projekt, at bygge eget hus. Arly nøjedes ikke med at tegne og dirigere, han stablede også mursten, planerede og lagde fliser.

Samtidig med at Arly passede sit fuldtidsjob blev han handicappolitiker og brugte utallige timer på at kæmpe for bedre tilgængelighed. Med en stædighed og grundighed blev han ved med at kontakte nye ministre, embedsmænd og andre, der havde indflydelse på love og bestemmelser. I fire år sad han i Holbæk Byråd, hvilket gav en hel del besvær for byrådsmødernes planlægning, da byrådssalen selvfølgelig ikke var tilgængelig for en kørestolsbruger. Den eneste, der måske har tal på, hvor mange råd, nævn, styrelser, bestyrelser, udvalg osv. Arly har siddet i eller været til møde med, er Arly selv. Ingen var for høje eller lave, og om det var på ministergangen, arkitektskolens marmorgulve eller i en skurvogn på en byggeplads, så mødte Arly gerne op og talte for bedre tilgængelighed. Utrætteligheden har sat tydelige og vigtige aftryk i lovgivningen, hvor bestemmelserne om niveaufri adgang til bygninger er et af de mest tydelige. Det afsnit i Bygningsreglementet er direkte formuleret af Arly. Efter ca. 30 års ihærdighed lykkedes det også at få indført en klar forbedring i teksten om indretning af handicaptoiletter. Undervejs har der været kampe både med forskellige myndigheder, arkitekter, byggefolk osv., men også med andre handicappolitikere, både internt i Dansk Handicap Forbund og i de øvrige organisationer. Men Arly holdt ved og fik velfortjent Dansk Handicap Forbunds Guldnål som bevis på sin indsats.

Alt imens Arly kæmpede for vores fælles sag, tog han også en personlig kamp med Statens Luftfartsvæsen. Ved at undersøge og beskrive, hvordan det i England og USA er muligt for personer med forskellige fysiske handicaps at være pilot i eget fly, lykkedes det efter ca. 25 års skriveri med myndighederne endelig at få lov til at begynde at skole med håndkontrol i et almindeligt motorfly. Da certifikatet var i hus købte Arly sin egen flyvemaskine, som flere af RYKs medlemmer har oplevet at flyve med. For selvom det med at flyve vel mest var noget, Arly gjorde for sin egen skyld, så fandt han også på at forlænge en motorkran og på den måde kunne næsten alle få fornøjelsen af en flyvetur.

Som rygmarvsskadet kørestolsbruger kan jeg kun være glad for at Arly brugte så meget af sin tid og energi på at kæmpe for bedre forhold og samtidig at være foregangsmand på næsten alle af livets etaper.
Han har medvirket til at vise, at handicappede også kan arbejde og forsørge en familie. Han har vist, at mennesker med handicap også har en mening og en ret til at blive hørt i det politiske system. Han har forårsaget, at alle i dag har adgang til nye bygninger og vist, at selv i luften kan kørestolsbrugere færdes på lige fod med alle andre.
Arly kæmpede altid for at forholdene blev endnu bedre for alle og holdt ikke hvil efter en sejr.

Desværre blev Arly overmandet af kræften, en kamp, hvor det desværre ikke hjælper at være stædig. Vi er mange, der vil savne ham og endnu flere, der har fået et lidt lettere liv, uden nødvendigvis at vide, hvem Arly Dalgaard var.