En god ordning

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Anne Lerche er ikke i tvivl. Tilbudet om fleksjob gav hende mulighed for at bevare jobbet som folkeskolelærer.

I en årrække arbejdede 56-årige Anne Lerche som folkeskolelærer i en fuldtidsstilling.
- Jeg var glad for, at jeg havde mulighed for at komme tilbage til min skole og genoptage undervisningen, og jeg var opsat på at klare det.
I 1996 pådrog Anne Lerche sig en rygmarvsskade og blev paraplegiker. Hendes held var, at hendes arbejdsplads var én af Ballerups tilgængelige skoler.
- Jeg syntes, det skulle være som før, så efter endt genoptræning, kastede jeg mig ind i slutningen af et skoleår for at afprøve, om jeg kunne undervise fra en kørestol. Det gik ok og min syvende klasse var glade for, at jeg var tilbage. Præsenteret for fleksjob I de næste tre år var Anne Lerche ansat på fuld tid.
- Det var hårdt. Jeg knoklede, og på hjemmefronten var det min mand, der måtte stå for det huslige arbejde.
Undervejs blev Anne Lerche præsenteret for fleksjobordningen, men hun fandt den ikke attraktiv på det tidspunkt, hvor den bl.a. ikke indeholdt efterlønsmuligheder. Senere, i år 2000, blev ordningen forbedret, og Anne Lerche fik mod på at søge om fleksjob.
- Sammen med sagsbehandler, fagforening og skolens inspektør fandt vi frem til en 1/2 ordning. Aftalen indebar, at Anne Lerche kunne gå ned på halv tid.
- Som folkeskolelærer svarer det til 11 timers ugentlig undervisning. Derudover lægges timer til skole/hjemsamtaler, forældremøder, afdelingsmøder, kurser og uddannelse. Anne Lerche har valgt at undervise tre timer over fire dage om ugen.
- Det giver bl.a. plads til træning på PTU, fortæller Anne Lerche, som også værdsætter, at hun ikke har de tidlige morgentimer på skolen.

Begrænsninger i ordningen

Indkomstmæssigt er Anne Lerche gået lidt ned. Skolen udbetaler efter anciennitet, men ordningen begrænser kommunens andel til mindstelønnen. En anden begrænsning er Anne Lerches mulighed for at tage vikartimer.
- Jeg kan ikke tage vikartimer som andre lærere kan. De figurerer som mertimer, også selvom jeg som andre lærere ville afspadsere dem i den anden ende. Anne Lerche synes dog, at fleksjobordningen er rigtig god.
- Den har givet mig mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på rimelige vilkår. Uden den havde jeg nok ikke klaret at fortsætte. Omvendt kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden mit job.
Og jobbet klarer Anne Lerche uden de store problemer.
- Jeg bruger mere tid til at organisere undervisningen. Skal der hentes bøger i kælderen, må jeg benytte assistance fra andre læreres, da jeg ikke kan balancere med 26 bøger på skødet. Jeg har også af kommunen fået tildelt en personlig overheadprojekter, da det er svært at nå højt op på tavlen. I de større klasser hjælper eleverne gerne til, men jeg skal altid være lidt forud, så jeg ikke pludselig står før en undervisningstime og mangler et fjernsyn, jeg ikke selv kan hente.

Personlig assistance

Anne Lerche har fået tildelt personlig assistance 30 timer om året af Arbejdsformidlingen.
- Det giver mulighed for, at jeg og mine elever kan komme af sted på udflugter, museer, lejrskole, i teatret eller i biografen. Det er én af skolens ansatte vikarer, der assisterer, og det fungerer godt for Anne Lerche, som sætter pris på, at det ikke belaster skolens vikarpulje.
- Når vi skal på udflugt, kan jeg tage bilen, mens min assistent følger mine elever med bus og tog. Og til lejrskoleophold er assistancen helt uundværlig.
Anne Lerche er slet ikke i tvivl om fleksjobbets betydning for hende.
- Jeg har mange neurogene smerter, og det sled på mig, da jeg arbejdede på fuld tid. Men uden job ville jeg sikkert have ondt hele tiden, fortæller Anne Lerche og fortsætter:
- Jeg kan have sovet dårligt og have smerter, men så snart jeg triller ind på skolen, har jeg glemt, at jeg har haft en dårlig nat. En god dag med mine børn betyder rigtig meget ... tænk hvis jeg i stedet sad her og havde ondt i maven.

Hvert år følger kommune og skolens ledelse op på Anne Lerches fleksjob.