Man må selv tage ansvar

Tekst af: Trine Munk-Petersen, Strategisk Netværk

Niels Balle blev paraplegiker som 14-årig, men han kunne ikke drømme om at skrive i en jobansøgning, at han sidder i kørestol. Kørestolen er i hans optik en teknisk detalje, der ikke skal have lov til at stjæle billedet fra hans faglige kvalifikationer og mangeårige erfaring både i Danmark og internationalt.
- Folk hoster da lige en enkelt gang, når jeg ruller ind af døren, men når de hører, hvor lidt mit handicap egentlig betyder, bliver de som oftest meget lettede - ja nærmest paralyserede over, hvor meget, der kan lade sig gøre, selv om man sidder i kørestol, fortæller 42-årige Niels Balle og fortsætter:
- De fleste arbejdsgivere ser straks en masse besværligheder for sig, når de præsenteres for en ansøger med et fysisk handicap. Men hvis man i øvrigt kan sit kram og er indstillet på at yde en indsats, er virksomhederne i reglen også meget positive overfor at få løst de praktiske problemer.

Karriereplan

Et blik på Niels Balles cv adskiller sig da heller ikke fra, hvad man kunne forvente hos en hvilken som helst 42-årig mand med en velgennemtænkt karriereplan: Uddannet byggetekniker, MBA suppleret med en MIM fra Australien. Har bl.a. været ansat som produktchef og area manager i firmaet Coloplast, har arbejdet flere gange i udlandet og været kundeteamchef i et reklamebureau. Niels Balle har netop forladt en stilling som International marketing manager for at kaste sig ud i et nyt projekt som partner og medstifter af et nyt udviklingsfirma indenfor medico branchen.
- Mit »held« har dels været, at jeg blev handicappet så tidligt, at jeg har kunnet indrette min uddannelse og liv efter det. Og dels, at jeg har fået masser af opbakning fra familien, skolen og gamle venner, siger Niels Balle.
Han har aldrig været i tvivl om, at han skulle have en uddannelse og et almindeligt job.Efter gymnasiet tog han først en uddannelse og havde flere job som byggetekniker, fordi han gerne ville være med til bedre handicappedes adgangsforhold til private og offentlige bygninger. Men det blev for bøvlet at færdes i kørestol på byggepladserne, så han tog første del af HD på Handelshøjskolen om aftenen, fortsatte på Handelsakademiet og fik en trainee-plads hos medico-virksomheden Coloplast. Det blev afgørende:
- Coloplast ligestillede mig fuldstændig med alle andre medarbejdere. Samme muligheder, samme udfordringer og samme krav.

Ambitioner

- Min ambition har altid været, at mit handicap ikke skulle være en begrænsning for mig. Derfor har jeg lavet mange ting, man måske ikke lige forbinder med en kørestol, fx været aktiv spejder og dyrket dykning, siger Niels Balle, der i dag er glad for utraditionelle rejsemål og alpint skiløb.
Niels Balles jobs har medført mange rejser gennem årene, og han har boet i både Australien og i Tyskland. Familie har der derfor ikke været meget plads til, og børn har han fortsat til gode.
- Jo, det er da noget, vi snakker om, indrømmer Niels Balle.
Sammen med kæresten er han i gang med at købe hus lidt uden for København.

Målrettet uddannelse

Niels Balle kan godt blive lidt frustreret over at høre mennesker med handicap klage over manglende ligestilling på arbejdsmarkedet.
- Sådan har jeg ikke oplevet det. Men jeg har også meget bevidst målrettet min uddannelse og min karriere derhen, hvor der var de bedste muligheder for at jeg kunne fungere, siger han.
- Vælger man fx at læse jura, har man på forhånd bortdømt en masse jobmuligheder, for dels ligger de fleste advokatkontorer i gamle ejendomme uden elevator, dels befinder de fleste retssale sig i mindst lige så gamle bygninger, hvor adgangsforholdene også er elendige.
Hans egen livsfilosofi har altid handlet om at være realistisk og tage ansvar for sit eget liv:
- Tager man en uddannelse, hvor det ikke er muligt som handicappet at få arbejde bagefter, så er det først og fremmest sig selv, man straffer, slutter Niels Balle.