Helseklummen

Tekst af: Peer Reerslev

Peer Reerslev, som har interesse for bl.a. naturlæge- og hømeopatiske midler og kosttilskud, giver helse- og kostråd.

Hvordan kan man gøre en indsats for, at der ikke kommer bakterier i urinen??
Der kommer flere og flere videnskabelige undersøgelser om nye ”super-bakterier”, som er resistente overfor almindelig kendt farmaceutisk medicin. Der kommer også flere og flere indikationer, som tyder på, at mange af vor tids ”livsstilssygdomme” skyldes betændelsestilstande – ofte microbetændelser. Det gælder fx hjerte/karsygdomme, gigttyper, diabetes II osv.
Det er derfor af største betydning at holde andre typer af betændelse nede, herunder para/tetraers urinvejsinfektioner.
Disse resistente ”super-bakterier”, som ofte findes i hospitalsmiljøer, er man med stor succes begyndt at behandle mod med ”hygiejne focus”, dvs. fx daglig vask af sengetøj, minutiøs personlig hygiejne osv.

Hos para/tetraer er det ikke kun colibakterier fra tarmen, som inficerer, men i høj grad også bakterier fra huden. Skulle metoden overføres til vores regi, kunne man fx være ekstra opmærksom på:
• bruger du kateter, er det dårligste sted at kateterisere dig på toilettet – der er konstant luftbårne bakterier
• det gælder i endnu større grad offentlige toiletter
• bruger du uridom og urinpose, så skift uridom og pose ofte – mindst en gang i døgnet
• sørg for at urinposen ikke kan give anledning til tilbageløb, når du fx lægger dig
• hold huden omkring urinrør ren – lugter området, er det tegn på for mange bakterier – vask, gerne flere gange dagligt, hvis muligt. Brug evt. en natur krystaldeo (fås i spray) – den er bakteriehæmmende (fjerner dermed også lugtgener). Der kan også sprayes i evt. indlæg.
• vask hænder (for godt 100 år siden begyndte læger at vaske hænder - pludselig døde kun en brøkdel af deres patienter !!!)
• brug evt. aromatiske olier i en diffuser (olielampe) på toilet og i soveværelse. Ny forskning viser, de kan dræbe mange af de luftbårene ”super-bakterier”, som intet andet virker på. (bl.a. tea tree og eucaluptus olier)
Infektioner med e.coli kan kureres med d-mannose (1-2 dage) - det virksomme stof i tranebær.

Personligt har jeg haft stor succes med focus på hygiejne, både personlig og i mine omgivelser.
Peer Reerslev, www.helsedepotet.dk