Om kvindeprojekt og genitial vibration - 1-2005

Tekst af: Ellen Dall

I RYK nr. 4/2004 var der to artikler om kvinders seksualitet, som jeg vil kommentere i det følgende.

Det nordiske kvindeprojekt

Så modtog jeg atter de tre spørgeskemaer om seksualitet, som danner grundlaget for forskningsprojektet om rygmarvsskadede kvinders seksualitet. Jeg gjorde det samme, som jeg har gjort de andre gange. Jeg læste følgebrevet, gennemlæste spørgeskemaerne og smed dem ud med det samme. Og hvorfor smed jeg dem så ud i stedet for at besvare dem?

Spørgeskemaerne spørger ind til forhold, som jeg aldrig har talt med nogen om. Det er heller ikke emner, som man kan læse om i ugebladene. Jeg har aldrig talt med andre om min seksualitet, og de kvinder jeg kender har heller aldrig gjort det. Min seksualitet har altid kun vedrørt mig selv og mine partnere. Derfor er anonymitet vigtig for mig.

Undersøgelsen lægger op til, at man ikke er anonym. Dog kan man klippe identifikationsnummeret af. Det bliver man imidlertid ikke anonym af, fordi spørgeskemaet indledes med spørgsmål, som medfører, at man vil kunne identificeres, fordi antallet af rygmarvsskadede kvinder er lille. Hvorfor spørges der til uddannelse og hvor stort et bysamfund, man lever i? Er der forskningsmæssigt belæg for, at der vil være en korrelation i forhold til de to parametre? Er der overhovedet forskningsmæssigt behov for at stille alle spørgsmålene?

Når man skal undersøge rygmarvsskadede kvinders seksualitet, bør spørgsmålene bygge på forskningsbaseret viden om kvinders seksualitet. Det kunne være interessant at få oplyst, hvilke forskningsresultater om seksualitet undersøgelsen bygger på.

Når man vil spørge nogen om noget, som er så dybt personligt, bør man være meget omhyggelig med at formulere følgebrevet og begrænse antallet af spørgsmål. Der er alt for mange spørgsmål! Det er almindelig viden om spørgeskemaundersøgelser, at mange spørgsmål om et svært emne, hvor man ikke kan svare anonymt, giver en meget lav svarprocent. Undersøgelser med en lav svarprocent medfører, at resultaterne ikke kan tillægges ret stor værdi.

Det er kun en tredjedel af de danske kvinder, der har svaret, og i Finland har svarprocenten været tæt på nul. Derfor bør de ansvarlige for undersøgelsen drage den konklusion, at de har grebet den forkert an, i stedet for at konkludere, at årsagen til den lave svarprocent ligger hos de rygmarvskadede kvinder. Det er udtryk for hovmod, når man placerer årsagen dér.

Jeg vil derfor foreslå, at man gør det hele om. Laver en ny undersøgelse, hvor man undlader usaglige spørgsmål, begrænser spørgsmålene og gennem udsendelse og spørgsmål sikrer fuld anonymitet.

Genital vibration af kvinder

Det er åbenbart ikke lykkedes at få kvinder til at deltage i det forsøg med genital vibration, som har dannet grundlag for Line Læssøes ph.d.-studium. Hvorfor mon?

I artiklen står, at forskellen i motivation hos inkontinente kvinder i forhold til rygmarvsskadede kvinder delvist kan forklares med, at i den første gruppe bruges genital vibration som behandlingsmetode, hvor genital vibration kun anvendes som led i forskning i forhold til den anden gruppe. Jeg tror, at det er en væsentlig del af svaret.

Jeg kender jo ikke noget til, hvordan ph.d.-undersøgelsen har været tilrettelagt. Jeg er ikke i tvivl om, at Line Læssøe har gjort et stort arbejde for at få kvinder med i projektet. Men i min optik må nøgleordet i forhold til sådanne undersøgelser være ”empati”, og undersøgelsen skal tage udgangspunkt i, at man ønsker, at de personer, som indgår i undersøgelsen, personligt får gavn ud af den. Hvorfor skulle man ellers overskride den grænse, hvor man har sex under overværelse af personer, som man ikke kender.

Line Læssøe vil ikke som læge specialisere sig i arbejdet med rygmarvsskadede. Hvis hun havde villet det, ville det give en mulighed for, at den enkelte deltager kunne få hjælp efter undersøgelsen var afsluttet. Det ville også have givet det indtryk, at resultaterne af undersøgelserne skulle bruges i rehabiliteringen. Det ville have virket motiverende for deltagelsen. Mændene har jo i forbindelse med genoptræning fået hjælp i forhold til deres seksualitet, så de ved, at man ønsker at hjælpe dem.

Venlig hilsen Ellen Dall

Debat

RYK! modtager gerne indlæg og kommentarer fra vores læsere. Skriv til redaktion@ryk.dk Se også kvindeforum på www.ryk.dk - et mødested for kvinder til debat og erfaringsudveksling.